: Sonos Playbar

Der gik længe rygter om en soundbar fra Sonos. Jeg spurgte allerede for flere år siden Fiede Schielmöller fra Sonos, om de ikke skulle i gang med en flerkanals-løsning, hvilket han på det tidspunkt dementerede – men ikke alt for bestemt. For på det tidspunkt var de tydeligvis netop på idéstadiet med Playbar, som løsningen hedder, sammen med den subwoofer, der kom for et år siden.

For dem, der ikke kender til Sonos, kan vi afsløre, at de laver trådløse musikafspillere, som via deres eget netværk kan spille stort set alt, hvad der kan streames (radio, fra pc eller Mac, fra NAS, fra web-tjenester, fra mobil osv.), så længe det ligger i et almindeligt format. Jeg har spurgt, om de også har planer om at give mulighed for at afspille højopløst lyd, som nu begynder at blive tilgængelig på flere platforme, men det dementerede  fra Sonos’ side. De siger, at det kræver så meget båndbredde, at fleksibiliteten i deres løsning kan komme til at lide under det.

Lyd i tre varianter
Den nytilkomne Playbar skal tilsluttes dit tv. Ulempen er, at den første Sonos-enhed i dit system skal tilsluttes med et kabel til din router. Her kan  tilslutte en lille Sonos Bridge – en passiv boks til et par hundrede kroner, som løser problemet, hvis routeren står et sted, hvor det ikke er praktisk at have en Sonos-afspiller stående.

Playbar er ganske enkelt en soundbar beregnet til brug sammen med tv’et. Men den kan også fungere som musikafspiller, når du ønsker det. I selve boksen sidder ni højttaler-elementer i tre grupper til to bas/mellemregister og en diskant. Alle højttalerne mades af hver sin klasse D forstærker og styres med DSP.

Højttalerne sidder monteret i en vinkel på 45 grader. Det gør, at  kan sætte Playbar op på tre forskellige måder – liggende, på væggen under tv’et eller på væggen over tv’et. Et accelerometer registrerer, hvordan den er placeret, og tilpasser gengivelsen til det. Der findes ni EQ DSP-indstillinger for hver placeringsindstilling, altså i alt 27 indstillinger. Det fungerer aldeles ypperligt.

Højttalerne sidder i tre grupper og fungerer som venstre front, center og højre frontkanal i 5.1 indstilling. Når kun Playbar spiller, kan den simulere surround. 

Plug-and-play
Som sædvanlig med Sonos er det plug-and-play. Det er meget nemt at sætte apparatet op: Din kontrolenhed (benyt computer, mobil, iPad eller lignende – eller Sonos egen (udgående) controller) spørger om nogle valg, og du er i gang på et øjeblik. Du tilslutter den til dit tv via en optisk kabel, og så tager den ganske enkelt den lyd ud, som tv’et får fra tilsluttede apparater eller fra antennesignalet. Altså ingen HDMI-indgang. Den er kompatibel med almindelige audioformater inklusive Dolby Digital.

Du kan desuden bruge din almindelige tv-fjernbetjening til at styre Playbar, når den er tilsluttet tv’et. Det har dog forkludret det lidt for mig nogle gange, når Playbar ikke har reageret, som jeg har villet, eller har reageret ganske langsomt. Men stort set fungerer det over forventning.

Musik
Lydmæssigt kan vi dele lytningen op i flere dele. Dels har vi musikgengivelse, dels har vi tv-lyd, og dels har vi film og andet i flere kanaler. Playbar kan nemlig udbygges. Ganske meget faktisk …

Begynder vi med en ren Playbar og musikgengivelse, så minder det meget om, hvad du får med en Sonos Play:5 afspiller. Det er helt okay lyd, og med tanke på at du får plug-and-play, forstærkere, højttalere og specielt let tilgængelige musik-streaming muligheder i alle varianter, får du faktisk meget for pengene. Totalt set er gengivelsen måske lidt tam, men i forhold til hvad du normalt får for pengene, må vi sige, at det absolut er godkendt.

Hvis vi tilslutter Sonos Sub, får vi det kød i gengivelsen, som vi efterlyste. Efter min mening er det præcis det, der skal til, og Sonos Sub er faktisk en overraskende kompetent subwoofer. Som formidler af tv-lyd er en Playbar ganske enkelt genial. Alle burde vide, at et fladskærms-tv lyder kriminelt dårligt; en anden form for ekstern lyd er et must. Playbar er en gave til tv’et og gør så meget rigtigt – selv når jeg sammenligner med mit væsentlig dyrere tv-lydanlæg – at det er en ren fornøjelse. Frem for alt er taleforståelsen ypperlig, og det er vel egentlig det, der er det væsentligste med lyd fra tv. Til og med Melodi Grand Prix fik en stor lydmæssig balance via Playbar. Ja, nu taler jeg naturligvis ikke om bidragene, som efter min mening i flere tilfælde grænser til musikalsk tortur …

Playbar bekræfter også det problem, som flere tv-selskaber har med at producere lyd. Det lyder ofte helt okay via eksterne lydformidlere, men det er ikke muligt at få en god lyd, som passer til et moderne tv. Med Playbar fik jeg også indimellem en form for ekkoeffekt på bl.a. Eurosport, som jeg ikke kan sige skyldes Playbar eller produktionen. Det lød et par gange lidt, som om de sad i en boks og kommenterede. Hvilket de måske også gjorde…

I app´en findes alle indstillingsmuligheder, du grundlæggende behøver, inklusiv lipsync og relativt grov afstandsindstilling til højttalerne.

Film og flere kanaler
Film fungerer særdeles udmærket med Playbar sammenlignet med konkurrenterne i tilsvarende prisklasse. Men her synes jeg også, at en tilsluttet Sonos Sub kommer til sin velfortjente ret. Det bliver så meget sjovere og bedre rent lydmæssigt, uanset om det er filmmusik, dialoger på film eller action uden egentlig dialog. Det er tyngden i gengivelsen, der er afgørende, og som gør lydsiden til et levende og flot supplement til billedsiden. Helheden i gengivelsen er for så vidt god bare med en Playbar, men efter min mening kommer  bare et par vigtige skridt længere med en sub.

Men Playbar-systemet har yderligere strenge at spille på. I grundopsætningen simulerer den flerkanal, men du kan også tilslutte et par Play:3 eller Play:5 som baghøjttalere. Man kunne måske have ønsket, at det også havde været muligt at tilslutte en ZP100 eller ZP80 (boks med og uden forstærker); der findes jo flere Sonos-kunder, som har samlet nogle bokse samme gennem årene – inklusive undertegnede skribent. Jeg spurgte om det, og det virkede, som om de aldrig havde tænkt over den mulighed. Jeg fik indtryk af, at de syntes, det var en god idé, og at det var noget de ville se på, om det var muligt at løse. Alt sådan noget handler jo “bare” om opgradering af software.

Men det er super nemt at få et par Play:3 ind i systemet, og så har vi lige pludselig en overraskende kompetent trådløs surround-løsning. Nem at sætte op, nem at anvende, og som efter min mening – selv når  regner udgiften for alle apparaterne sammen – rent lydmæssigt kan måle sig med de bedste konventionelle surround-løsninger til samme pris. Det er sandelig ikke dårligt.

Konklusion
Sonos Playbar er en ren gave, ganske enkelt et ypperligt supplement til et moderne tv, og du får en tv-lyd, som også er billedsiden værdig. Det er et udsøgt fleksibelt og let anvendeligt apparat, hvis “svageste punkt” er ren musikafspilning, men som alligevel får fuldt ud godkendt med tanke på pris og fleksibilitet.

Kompletterer  med firmaets sub, giver det et virkeligt løft, både hvad angår musik og film. At du desuden nemt kan tilslutte et par Sonos Play:3 som baghøjttalere og skabe et overraskende kompetent trådløst surround-system, gør efter min mening Sonos Playbar til en glimrende løsning, der både er smart, enkel og fleksibel og med visioner for fremtiden.

 

Et anderledes firma

I forbindelse med præstationen af Playbar var jeg på besøg hos Sonos i Santa Barbara i Californien. Det viser sig, at Sonos som firma er noget helt andet, end jeg havde forestillet mig. Overraskende, spændende og ikke mindst innovativt på alle måder.

Firmaet startede i 2005, efter at de i tre år havde udviklet deres idé og deres første produkter. De havde en fremtidsvision om, at streaming ville blive det helt store, og ønskede at lave en løsning for den brede befolkning med “user experience” i centrum, som en af stifterne, Tom Cullen, siger det. De ville have et signaturdesign, altså noget kontinuerligt og let genkendeligt, og hvor alt intuitivt fungerede på samme måde. Derfor var designeren en af de første, der blev ansat, og hun er der fortsat den dag i dag.

I dag er der hele 600 (!) ansatte spredt på hovedsagelig fire steder over hele verden (to i USA, et i Europa og et i Kina) i et konstruktionsnetværk. I Santa Barbara er de omkring 40 fordelt på konstruktion og administration. Alt Sonos-udstyr – fra konstruktion til produktion – laves in-house på en af deres lokationer. De laver al software, konstruerer alle dele fra grunden, og ikke mindst afdelingen, som sørger for, at alt hele tiden kan vedligeholdes og opdateres til seneste version, har meget at lave. At styringen nu efterhånden gøres via gratis apps til Android og iOS, medfører også en intensiv programudvikling.

Konstruktionsafdelingen i Santa Barbara var en ejendommelig bygning, hvor de ansatte havde en enorm frihed til at få det, som de ville have det, med et kreativt miljø, hvor de kunne få mulighed for at teste deres ideer i praksis. Et lokale med plads, hvor man virkelig kunne arbejde, og en speciel positiv stemning. De havde desuden alt i avanceret måleudstyr, anechoic chamber, klimatestnings-apparater med mere – alt, hvad man kunne ønske sig, faktisk.

Desuden har Sonos deres eget lydstudie/galleri i det centrale Los Angeles, hvor de har udstillinger, koncerter, workshops med mere. Et interessant initiativ, som formentlig generer flere ideer end penge. Men sådan er den meget langsigtede filosofi hos Sonos; det hele bygger på ideer, og de forsøger hele tiden at se frem i tiden og møde kommende trends, næsten før de opstår.

Man må indrømme, at Sonos er et firma med en enorm fremgang lige nu. Sommeren 2011 nåede de en million “Sonos-rum”, som de kalder det. Februar 2013 passerede de to en halv million …