TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Sonos S5

Ørekræs til hele hjemmet

Sonos har lavet et gennemtænkt, brugervenligt og velspillende musiksystem med deres trådløse højtaler – Sonos S5 – som midtpunkt.

Af / 22/06/2011 - 17:42
Sonos S5

Lyd & Billede mener

  • Brugervenligt God lyd Nem opsætning
  • Skrabet equalizer Ikke dansk menusprog

Sonos’ musiksystem kan bestå af alt fra én til 32 højtalere. De kan kobles sammen til et system, eller man kan afspille forskellig musik i forskellige højtalere. Det hele bliver styret fra en iPhone eller en computer, og det er svært at forestille sig en løsning, der er mere brugervenlig end Sonos’. Samtidig lyder højtalerne fantastisk klare og dynamiske, så her er virkelig et anlæg, der hæver sig over mængden.

Op til 32 højtalere
Sonos’ teknologi giver mulighed for, at man kan styre op til 32 Sonos S5 højtalere via samme netværk. Det burde være nok til at fylde de fleste hjem med musik. Man kan navngive de forskellige enheder – stue, køkken, entré, soveværelse (på engelsk) osv., så man har styr på, hvor de står henne. Og brugervenligheden må have stået meget højt på Sonos’ liste, da de udviklede systemet. Det er i hvert fald utrolig nemt at koble S5-højtalere og andre Sonos-komponenter til sit netværk.

Man sætter strøm på og tilslutter en af komponenterne til sin router. Når man så har installeret Sonos-programmet på sin iPhone eller computer, klarer programmet stort set resten selv og fortæller dig, nøjagtig hvor og hvornår du skal trykke på knapper. Opsætningen tager ca. 5-10 minutter, og det kan vist ikke gøres lettere.

Fuld kontrol
Via sin iPhone eller computer kan man nu styre musikken i hele huset. Man kan udvælge sange fra sit musikbibliotek, lave spillelister og i det hele taget styre musikken. Ud over at kunne afspille musik fra sin egen computer får man også adgang til rigtig mange internet-radiostationer.

Man bestemmer selv, hvilke højtalere der skal spille, og hvor højt de enkelte højtalere skal spille. Man kan oprette grupper af højtalere, som så spiller den samme musik. Men man kan også spille forskellig musik fra forskellige højtalere, og det er jo intet mindre end genialt.
Man kan også vælge party-mode og koble alle højtalere sammen, så huset bliver forvandlet til én stor festmaskine!

Annonce

Lækker lyd
S5-højtaleren er udstyret med to diskant-enheder, to 3 tommers mellemtone-enheder og en 3,5 tommers subwoofer. Resultatet er en fremragende lyd på trods af den lille størrelse. Det skyldes især den meget præcise bas, der giver et meget dynamisk og levende lydbillede. Diskant og mellemtone spiller også godt, om end ikke helt så præcist. Samtidig spiller S5-højtaleren også vældig højt, så her er lyd nok til både at fylde et mindre værelse eller en stor stue.

Man skal dog være opmærksom på, at gode højtalere også kræver god lyd. Hvis man f.eks. afspiller MP3-filer i dårlig kvalitet, så afslører S5 desværre også, hvor elendigt den slags lyder. Equalizeren i systemet kan justere bas og diskant, så man har ikke de store muligheder for selv at tilpasse musikken. Det betyder dog ikke alverden for musikoplevelsen.
Det er sjældent, at trådløs musik ligefrem er imponerende, men Sonos har altså fået det bedste ud af musikken.

Sonos eget netværk
Når man kobler en af sine Sonos-enheder til sit netværk, så laver den sit eget netværk, som de andre enheder kan kobles på. Det gør man via sin computer eller iPhone/iPad (der kommer også snart en Sonos-app til Android). Når man først har koblet alle enheder til, så er de registreret som ét netværk. Hvis man så vil styre dem fra en anden computer, skal man blot installeres softwaren og oprette forbindelse til en af Sonos-enhederne, så dukker de andre automatisk på listen.

Alle enheder skal have strøm, men det er altså kun én af enhederne, der skal tilsluttes til netværket. Det betyder også, at alle de andre enheder frit kan flyttes rundt i boligen alt efter behov.

Man kan i øvrigt også købe Sonos-enheder med indbygget forstærker, så man kan koble sine egne højtalere på det trådløse system.

Flere rum koster flere penge
Sonos Multiroom setup kan bruges på mange forskellige måder. Hvis man kun har en S5 trådløs højtaler, kan man hverken få trådløs lyd eller lyd i flere rum. Så her får man kun den gode lyd og muligheden for at styre musikken eller skrue op eller ned for volumen med sin mobil eller computer.
For virkelig at kunne udnytte det smarte i denne teknologi skal man altså have købe flere højtalere. Og så bliver der tale om en væsentlig større investering end de ca. 3.000 kroner en Sonos S5 koster.

Vi brugte en opsætning, hvor vi kablede den lille Sonos Bridge (899 kroner) direkte til routeren. Sonos Bridge laver så et Sonos-netværk, hvor vi trådløst tilsluttede to Sonos S5 (2 x 2.999 kroner).

Konklusion
Af alle gadgets, jeg har forbundet med trådløse eller kablede netværk, kan jeg ikke komme i tanke om et eneste, der har været lige så brugervenligt som Sonos S5. Opsætningen er meget nem og pædagogisk, og man skal virkelig bare trykke på et par knapper for at forbinde alle Sonos-komponenter.

Til ca. 3.000 kroner per højtaler får man efter min mening rigtig meget brugervenlighed og funktionalitet for pengene. Lyden er fantastisk, og så er der friheden til at styre både musikken og højtalerne både via sin iPhone eller Android-mobil og sin mac eller pc. Så gør det jo heller ikke noget, at designet også er rigtig lækkert.

Der er ingen tvivl om, at Sonos er den fedeste multiroom musikløsning på markedet lige nu.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Milepæl for Buchardt

Tung high-end fra Dali i et pænere format

Ny leder i budgetklassen

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?