Sonus faber Olympica III

Drømmelyd i italiensk elegance

De nydelige Olympica er meget mere end velklædte højttalere. Her får du substans i form af både pragtfuldt håndværk og sublim lyd.

Plus
Fantastisk italiensk design i en kvalitet, som man kun kan få, når noget er håndlavet. Lyden er også skræddersyet. Olympica III byder på fantastisk lyd og sublime musikoplevelser med en sjælden emotionel indlevelse.
Minus
Regn med at bruge tid på opsætning af højttalerne for at få dem til at spille så guddommeligt, som de kan. Kræver en forstærker fra øverste hylde, men så er du også sikret et langt og lykkeligt musikliv.

Sonus faber Olympica III

I Italien er design kunst, ikke bare form og funktion, som vi skandinaver er kendt for. Sådan har det øjensynligt været i tusindvis af år. Man behøver kun at se sig omkring, så forstår man, at der er et eller andet ved italiensk design. Uanset om det handler om Canali-jakkesæt, en buldrende Maserati eller renæssancearkitektur.

Bare tag et kig på Pantheon i Rom. En bygning, der har stået i 2000 år og er unik med sit selvbærende kuppeltag, sine konvekse gulve og sine høje søjler. Linjen fra Pantheon er lang og rig på historie.

I Vicenza står et noget yngre bygningsværk. Det er tegnet af renæssancearkitekten Andrea Palladio og var færdigopført i 1585. Teatro Olimpico, som det hedder, er et rigt dekoreret teater, der for længst er optaget på UNESCO verdensarvsliste og et af utallige eksempler på holdbart italiensk design.

Om Sonus faber havner på samme liste i fremtiden, er nok tvivlsomt, selv om de har opkaldt den nye serie efter Palladios mesterværk. Hvilket ville have været forfærdelig prætentiøs, hvis det ikke var, fordi Sonus faber selv har en designhistorie, man ikke skal kimse af.

De har i flere årtier lavet deres højttalere i ægte træ, betrukket dem med læder på omhyggeligt udvalgte steder og stræbt efter en letflydende, legato og næsten ubesværet naturlig musikgengivelse. Håndværket har været ubestrideligt, men klangen har ikke appelleret til alle.

Annonce: Artiklen fortsætter nedenfor

Det kan ændre sig med Olympica-serien.

Bjergtaget
Kendere af Sonus faber behøver ikke nogen introduktion. De ved f.eks., at firmaet har fået nye ejere. At grundlæggeren Franco Serblin forlod firmaet og startede et nyt, der også laver high-end højttalere. At Serblin døde for nylig, men hans arv lever videre. De kender også mange af højttalerne. Mange har også ejet flere par.

9530231_Olmpica3_07
Fronten er lavet af spundne tråde, der er fastgjort til top og bund på forsiden og derfor har minimal diffraktion.

Men de har noget tilfælles med dig og mig: De er nysgerrige efter, hvordan den nye Olympica-modeller lyder. I lighed med mange andre blev de tiltrukket af designet og bjergtaget af lyden. Måske tror de ikke, at nye Sonus faber kan lyde specielt anderledes, end de er vant til.

Men det gør de.

Et par Sonus Faber Amati, Cremona eller Stradivari har alle en klangkarakter, der er umiskendelig for den enkelte model. En slags signatur, som mange elsker. Det har de nye Olympica også, men den er anderledes. Friskere. Kontrastfuld. Dynamisk. Fokuseret. Men med en nydelig varm bundklang.

Valnøddetræ og læder
Paolo Tezzon og Livio Cocuzza hos Sonus faber startede med at viske tavlen ren, da de begyndte på Olympica-projektet. Højttalerserien skulle tage over efter Cremona-serien og videreføre det traditionelle håndværk, men modernisere lyden.

De valgte helt nye elementer, lavede delefilteret fra bunden og designede nye kabinetter. I valnøddetræ med ægte læder foran, bagpå og på toppen. Kraftige udriggere danner fundamentet for de to gulvstående modeller, mens reolmodellen har fået tilpassede stativer.

I den foreløbige topmodel – Olympica III – anvender de to 18 cm store bas-elementer, der arbejder under 250 Hz. Oven over dem sidder en 15 cm mellemtone og en ny 2,9 cm diskant, monteret på en separat frontplade. Og sænket ned i den læderklædte front. Diskant-elementet er et såkaldt Damped Apex Dome design, med en lille pig i midten, ikke ulig den, der sidder midt i mellemtone-elementet. Den dæmper diffraktioner fra membranoverfladen og skal give en mere ensartet spredning af høje frekvenser.

De håndlavede kabinetter i natur- eller grålakeret valnød er asymmetriske for at minimere intern resonans og stående bølger. Basrefleksen er en spalte på siden af bagpladen, hvor man også finder et sæt solide bi-wiring terminaler. For egne kabler til bas og mellemtone/diskant.

Sprudler af spilleglæde
For over 20 år siden købte jeg et par Sonus faber Electa Amator. Ganske store reolhøjttalere, der fik den utaknemmelige opgave at erstatte et par Quad ESL63. Som dengang var referencehøjttalerne blandt elektrostater. Og kendt for deres hudløst ærlig klang og totale gennemsigtighed. Ikke akkurat hvad jeg oplevede med Electa Amator.

De spillede ikke med samme autoritet, for at sige det forsigtigt, men leverede et pragtfuldt lydbillede. Stort og fyldigt med en nydelig klang på vokaler, og de gav mig gang på gang gåsehud med operaindspilninger.

08_Sonus_Olympica_Top
Håndværket er pragtfuldt og rigt på flotte detaljer.

Senere Sonus faber modeller er blevet mere spændstige, men ingen er så legesyge som disse.

Når man endelig er færdig med den omstændelige proces med at sætte dem op, bliver man slået af, hvor anderledes de spiller end tidligere generationer af Sonus Faber højttalere. Også Cremona M.

Olympica III er ikke særlig store med 111 cm i højden, men de kraftige pigge, der skal bruges – parketbeskyttere medfølger – betyder, at det tager tid at finde en god placering i rummet. I mit rum blev det en meter til bagvæggen og sidevæggene, og begge højttalere vinklet moderat ind mod lyttepositionen, der endte som den optimale placering.

De blev koblet sammen med en McIntosh MCD500 high-end SACD/CD-afspiller, en MC275 rørforstærker og en 300 watt kraftig MA8000 integreret forstærker, mens andre lydkilder var lp’er og WiMP HiFi.

Det tog ikke lang tid at fastslå, at det ville blive nogle festlige testuger.

Lydbilledet er meget mere frisk, end jeg har hørt fra nogen Sonus faber højttalere på denne side af Amati. De sprudler af spilleglæde. Forvent ikke Klipsch-killers – et par RF-7 II er stadig det bedste køb, hvis du skal have rimelige high-end højttalere, der kan blæse dig omkuld. Men Olympica-højttalerne er langt mere raffinerede, mere gennemsigtige, og detaljerigdommen er mange niveauer over.

Netop på dette område minder de lidt om Piegas topmodeller, men her er der mere gylden varme i klangfarverne. Uden at det bliver uldent.

Et eksempel er Murray Perahias indspilning af Mozarts klaverkoncert nr. 21, hvor klaveret får en klangdybde og rigdom, der er langt tættere på Quad ESL63, end Electa Amator nogensinde var. Rumfølelsen bliver skræmmende realistisk på endnu en Mozart-komposition: Operaen Cosi Fan Tutte, hvor sopraner og tenorer lyder som silkeblød honning i øregangene. Jeg har aldrig hørt Anne Sofie von Otter live, men nu ved jeg, hvordan det lyder.

Jeg kan faktisk høre hele orkesteret på denne indspilning med Sir Neville Marriner fra 1988. Akustikken er nemlig en fremtrædende del af oplevelsen, og her er den forbløffende ægte gengivet. Der er ingen toner, der stikker ud, bare ren og skær varme og klangfylde.

En anden live-optagelse, der er værd at nævne, er John McLaughlins Live in Paris. Her er bassen overraskende potent, uden at jeg dog føler, at den stikker vældig dybt. Men den fulde balance i lydbilledet og dynamikken er bedre, end jeg har hørt fra nogen Sonus faber på denne side af 200.000 kroner.

Luxury-Olympica-Speakers-by-Sonus-Faber-9
Bag det kreative udformede dækken, der løber langs hele bagsiden, skjuler der sig en basrefleksport.

At sige, at højttalerne sprudler, er ingen overdrivelse. Åbningssporet på Donald Fagens “Sunken Condos” fra albummet Slinky Things minder om elektrostathøjttalere på speed – med subwoofer. Det rykker noget så eftertrykkeligt med de 300 watt fra McIntosh, men der er fuld kontrol, selv når jeg spiller højt. Det bliver aldrig ubehageligt, og endelig har vi fået nogle Sonus faber i denne klasse med luftig diskant. Noget, der også gavner oplevelsen af rum, dybde og ro i lydbilledet.

Noget særligt
De ser simpelthen fantastisk ud, uanset farvevalg, og når du stryger med hånden hen over træværk, samlinger og skruer, og mærker materialekvaliteten, så ved du, at det her er noget ganske særligt.

Det kan godt være, at en Mercedes er det rigtige valg for mange, men den mangler en Maseratis stil, særegenheder og følelsesmæssige appeal. Sådan er det også med Sonus faber Olympica III. Vælg gerne Burmester, MartinLogan eller Wilson højttalere i stedet. Det er kram. Men det er kun dig, der kan afgøre, om det er Olympica III, der bedst når ind til både intellekt og følelser.

Jeg ved, hvad jeg ville vælge.

Sonus faber Olympica III I Italien er design kunst, ikke bare form og funktion, som vi skandinaver er kendt for. Sådan har det øjensynligt været i tusindvis af år. Man behøver kun at se sig omkring, så forstår man, at der er et eller andet ved italiensk design. Uanset om det handler om Canali-jakkesæt, en buldrende Maserati eller renæssancearkitektur. Bare tag et kig på Pantheon i Rom. En bygning, der har stået i 2000 år og er unik med sit selvbærende kuppeltag, sine konvekse gulve og sine høje søjler. Linjen fra Pantheon er lang og rig på historie. I Vicenza står et noget yngre bygningsværk. Det er tegnet af renæssancearkitekten Andrea Palladio og var færdigopført i 1585. Teatro Olimpico, som det hedder, er et rigt dekoreret teater, der for længst er optaget på UNESCO verdensarvsliste og et af utallige eksempler på holdbart italiensk design. Om Sonus faber havner på samme liste i fremtiden, er nok tvivlsomt, selv om de har opkaldt den nye serie efter Palladios mesterværk. Hvilket ville have været forfærdelig prætentiøs, hvis det ikke var, fordi Sonus faber selv har en designhistorie, man ikke skal kimse af. De har i flere årtier lavet deres højttalere i ægte træ, betrukket dem med læder på omhyggeligt udvalgte steder og stræbt efter en letflydende, legato og næsten ubesværet naturlig musikgengivelse. Håndværket har været ubestrideligt, men klangen har ikke appelleret til alle. Det kan ændre sig med Olympica-serien. Bjergtaget Kendere af Sonus faber behøver ikke nogen introduktion. De ved f.eks., at firmaet har fået nye ejere. At grundlæggeren Franco Serblin forlod firmaet og startede et nyt, der også laver high-end højttalere. At Serblin døde for nylig, men hans arv lever videre. De kender også mange af højttalerne. Mange har også ejet flere par. [caption id="attachment_41053" align="alignnone" width="460"]9530231_Olmpica3_07 Fronten er lavet af spundne tråde, der er fastgjort til top og bund på forsiden og derfor har minimal diffraktion.[/caption] Men de har noget tilfælles med dig og mig: De er nysgerrige efter, hvordan den nye Olympica-modeller lyder. I lighed med mange andre blev de tiltrukket af designet og bjergtaget af lyden. Måske tror de ikke, at nye Sonus faber kan lyde specielt anderledes, end de er vant til. Men det gør de. Et par Sonus Faber Amati, Cremona eller Stradivari har alle en klangkarakter, der er umiskendelig for den enkelte model. En slags signatur, som mange elsker. Det har de nye Olympica også, men den er anderledes. Friskere. Kontrastfuld. Dynamisk. Fokuseret. Men med en nydelig varm bundklang. Valnøddetræ og læder Paolo Tezzon og Livio Cocuzza hos Sonus faber startede med at viske tavlen ren, da de begyndte på Olympica-projektet. Højttalerserien skulle tage over efter Cremona-serien og videreføre det traditionelle håndværk, men modernisere lyden. De valgte helt nye elementer, lavede delefilteret fra bunden og designede nye kabinetter. I valnøddetræ med ægte læder foran, bagpå og på toppen. Kraftige udriggere danner fundamentet for de to gulvstående modeller, mens reolmodellen har fået tilpassede stativer. I den foreløbige topmodel – Olympica III – anvender de to 18 cm store bas-elementer, der arbejder under 250 Hz. Oven over dem sidder en 15 cm mellemtone og en ny 2,9 cm diskant, monteret på en separat frontplade. Og sænket ned i den læderklædte front. Diskant-elementet er et såkaldt Damped Apex Dome design, med en lille pig i midten, ikke ulig den, der sidder midt i mellemtone-elementet. Den dæmper diffraktioner fra membranoverfladen og skal give en mere ensartet spredning af høje frekvenser. De håndlavede kabinetter i natur- eller grålakeret valnød er asymmetriske for at minimere intern resonans og stående bølger. Basrefleksen er en spalte på siden af bagpladen, hvor man også finder et sæt solide bi-wiring terminaler. For egne kabler til bas og mellemtone/diskant. Sprudler af spilleglæde For over 20 år siden købte jeg et par Sonus faber Electa Amator. Ganske store reolhøjttalere, der fik den utaknemmelige opgave at erstatte et par Quad ESL63. Som dengang var referencehøjttalerne blandt elektrostater. Og kendt for deres hudløst ærlig klang og totale gennemsigtighed. Ikke akkurat hvad jeg oplevede med Electa Amator. De spillede ikke med samme autoritet, for at sige det forsigtigt, men leverede et pragtfuldt lydbillede. Stort og fyldigt med en nydelig klang på vokaler, og de gav mig gang på gang gåsehud med operaindspilninger. [caption id="attachment_41052" align="alignnone" width="460"]08_Sonus_Olympica_Top Håndværket er pragtfuldt og rigt på flotte detaljer.[/caption] Senere Sonus faber modeller er blevet mere spændstige, men ingen er så legesyge som disse. Når man endelig er færdig med den omstændelige proces med at sætte dem op, bliver man slået af, hvor anderledes de spiller end tidligere generationer af Sonus Faber højttalere. Også Cremona M. Olympica III er ikke særlig store med 111 cm i højden, men de kraftige pigge, der skal bruges – parketbeskyttere medfølger – betyder, at det tager tid at finde en god placering i rummet. I mit rum blev det en meter til bagvæggen og sidevæggene, og begge højttalere vinklet moderat ind mod lyttepositionen, der endte som den optimale placering. De blev koblet sammen med en McIntosh MCD500 high-end SACD/CD-afspiller, en MC275 rørforstærker og en 300 watt kraftig MA8000 integreret forstærker, mens andre lydkilder var lp’er og WiMP HiFi. Det tog ikke lang tid at fastslå, at det ville blive nogle festlige testuger. Lydbilledet er meget mere frisk, end jeg har hørt fra nogen Sonus faber højttalere på denne side af Amati. De sprudler af spilleglæde. Forvent ikke Klipsch-killers – et par RF-7 II er stadig det bedste køb, hvis du skal have rimelige high-end højttalere, der kan blæse dig omkuld. Men Olympica-højttalerne er langt mere raffinerede, mere gennemsigtige, og detaljerigdommen er mange niveauer over. Netop på dette område minder de lidt om Piegas topmodeller, men her er der mere gylden varme i klangfarverne. Uden at det bliver uldent. Et eksempel er Murray Perahias indspilning af Mozarts klaverkoncert nr. 21, hvor klaveret får en klangdybde og rigdom, der er langt tættere på Quad ESL63, end Electa Amator nogensinde var. Rumfølelsen bliver skræmmende realistisk på endnu en Mozart-komposition: Operaen Cosi Fan Tutte, hvor sopraner og tenorer lyder som silkeblød honning i øregangene. Jeg har aldrig hørt Anne Sofie von Otter live, men nu ved jeg, hvordan det lyder. Jeg kan faktisk høre hele orkesteret på denne indspilning med Sir Neville Marriner fra 1988. Akustikken er nemlig en fremtrædende del af oplevelsen, og her er den forbløffende ægte gengivet. Der er ingen toner, der stikker ud, bare ren og skær varme og klangfylde. En anden live-optagelse, der er værd at nævne, er John McLaughlins Live in Paris. Her er bassen overraskende potent, uden at jeg dog føler, at den stikker vældig dybt. Men den fulde balance i lydbilledet og dynamikken er bedre, end jeg har hørt fra nogen Sonus faber på denne side af 200.000 kroner. [caption id="attachment_41054" align="alignnone" width="460"]Luxury-Olympica-Speakers-by-Sonus-Faber-9 Bag det kreative udformede dækken, der løber langs hele bagsiden, skjuler der sig en basrefleksport.[/caption] At sige, at højttalerne sprudler, er ingen overdrivelse. Åbningssporet på Donald Fagens “Sunken Condos” fra albummet Slinky Things minder om elektrostathøjttalere på speed – med subwoofer. Det rykker noget så eftertrykkeligt med de 300 watt fra McIntosh, men der er fuld kontrol, selv når jeg spiller højt. Det bliver aldrig ubehageligt, og endelig har vi fået nogle Sonus faber i denne klasse med luftig diskant. Noget, der også gavner oplevelsen af rum, dybde og ro i lydbilledet. Noget særligt De ser simpelthen fantastisk ud, uanset farvevalg, og når du stryger med hånden hen over træværk, samlinger og skruer, og mærker materialekvaliteten, så ved du, at det her er noget ganske særligt. Det kan godt være, at en Mercedes er det rigtige valg for mange, men den mangler en Maseratis stil, særegenheder og følelsesmæssige appeal. Sådan er det også med Sonus faber Olympica III. Vælg gerne Burmester, MartinLogan eller Wilson højttalere i stedet. Det er kram. Men det er kun dig, der kan afgøre, om det er Olympica III, der bedst når ind til både intellekt og følelser. Jeg ved, hvad jeg ville vælge.
Vi tester mere end 450 produkter om året. Læs denne test, og få fuld adgang til Lyd & Billede.
Allerede abonnent? Log ind.
Prøveabonnement
0,-
Fri adgang til lydogbillede.dk
Bronzeabonnement
369,-pr/halvår
1/2 år (6 numre) Digitaludgaven Fri adgang til lydogbillede.dk
Sølvabonnement
660,-pr/år
1 år (11 numre) Velkomstgave Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven
Guldabonnement
1.049,-pr/år
1 år (11 numre) Ny digital film hver måned Velkomstgave Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven
Abonnementet fornyes automatisk til ordinær pris: 49 kr om måneden.

Med et abonnement på Lyd & Billede får du:

Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven (iPad/Android) hver måned Betydelig rabat Vælg selv længden af dit abonnement - og med eller uden film Stor velkomstgave
Bedste pris på Sonus faber Olympica III
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
  • 3-vejs basrefleks
  • 35 Hz – 30 kHz frekvensområde
  • 4 ohm / 90 dB
  • 40,3 x 111,4 x 50,8 cm
Pris: 85000,-

Har du noget at tilføje?

Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Philips OLED934: Ny topmodel afsløret

Her er de første billeder af den nye topmodel fra Philips, OLED934!

Apple turbo-trimmer iMac

De nye iMacs bliver dobbelt så hurtige til krævende opgaver.

Stranger Things 3. sæson – den første trailer!

4. juli vender Netflix tilbage til Hawkins og Stranger Things.

Test
Panasonic Lumix S 24-105 mm F4 Macro OIS

Super allround-zoom

Panasonics første full-frame standardzoom lever op til forventningerne.

Test
Panasonic Lumix DC-S1R

Det sejeste kamera

Panasonic Lumix S1R er et overflødighedshorn af et kamera og blandt de allersejeste, vi har testet.

Lysstærkt portrætobjektiv til Sony Alpha

Stille, hurtigt og med nydelig bokeh er blandt egenskaberne på 85 mm f/1.4 fra Samyang.

Test
Canon EOS RP

Røverkøb fra Canon

Canon EOS RP er ikke uden kompromiser, men er aggressivt prissat og meget tilfredsstillende at bruge.

Alt om Samsungs 2019 QLED-TV’er

Samsungs kommende 2019-modeller får et markant løft i billedkvalitet, og denne gang gælder det ikke kun for topmodellerne.

Test
Samsung QE65Q900R

8K mod 4K-TV: ­Teknisk knockout

Er Samsungs mindste og billigste 8K-skærm bedre end et almindeligt godt 4K-TV? Vi tester!

Tidal giver studielyd på iPhone

Tidal-brugere kan glæde sig over, at iPhone har fået MQA-understøttelse og dermed kommer tættere på lyden på studieoptagelsen.

Gruppetest
5 trådløse hovedtelefoner med støjreduktion

Dejlig stille på flyet

Støjreducerende hovedtelefoner modvirker træthed og beskytter din hørelse på lange flyrejser.

Messebilleder fra Sound Society 2019

Fuldt hus, da Hotel Royal for anden gang var rammen om den aarhusianske high-end-messe.

Test
Line Magnetic Audio LM-805iA

Glødende klangmester

Fordomme står for fald med en af de bedste rørforstærkere, vi har testet.

Vores yndlingskamera er blevet bedre

Leica Q2 er måske det perfekte rejsekamera.

Sonos One får ny indmad

Brugeroplevelsen med Sonos One Gen 2 er den samme som før. Så hvad er egentlig nyt og anderledes?

Test
ikko OH1

Biller i ørerne

Kinesiske ikko debuterer med høje ambitioner til hverdagspris.

Test
RME ADI-2 DAC

Den bedste lyd vi har hørt

Du finder næppe en bedre DAC til prisen end RME ADI-2 DAC.

Test
Stax SR-009s

Det her er ikke lyd – det er magi

Nu ved jeg, hvordan det er at have et helt univers presset ind mellem ørerne.

anmeldelse
A star is Born

Kemien slår gnister

Cooper og Gaga synger sig ind i filmhistorien med et medrivende remake af “modgang gør stærk”-klassiker.

Lysstærk Leica 35 mm

Her er den første vidvinkel til Leicas SL full-frame-kameraer.