TEST: Sonus faber Olympica Nova III

Jeg kunne have sagt, at det føltes som deja-vu. At jeg havde været her før. For det lignede helt sikkert noget, jeg havde set før, i 2013, hvis jeg ikke huskede forkert. Jeg var nødt til at tjekke. Svaret var 2014. Det var i hvert fald dér, jeg publicerede testen af Sonus faber Olympica III, efter et par måneders samliv med det, der skulle blive en af vores referencehøjttalere.

Nu stod efterfølgeren foran mig. Farven stemte ikke, men den var konfigureret på samme måde. To bas-enheder nederst i kabinettet med en diskant og en mellemtone placeret på en fælles frontplade. Navnet var det samme, bare med Nova tilføjet til sidst for at fortælle, at den var ny.

Det kunne jeg sådan set godt se. Originalen kom til os i mørk træfinér, disse var klædt i valnøddefinér fra top til tå, og jeg kunne ikke lige komme i tanke om smukkere højttalere i prisklassen.

Jeg sad og gloede på højttalerne i et stykke tid. Uden musik. Det føltes rart, og jeg tænkte på, om de ville klæde min egen stue. Den lyse træfinér ville glide fint ind derhjemme. De behøvede heller ikke at spille hele tiden. Jeg kunne bare sidde og se på dem …

Fatto a mano

Den nye Olympica Nova-serie skal erstatte den udgående Olympica-serie, men selv om de højttaler for højttaler er sammenlignelige, oplever jeg Nova-modellerne som bedre højttalere. Ikke bare lidt, men meget bedre. Trods den gamle udgaves upåklagelige kvaliteter er det her en division op i lydkvalitet og, tør jeg godt sige, konstruktionskvalitet.

Måske havde det været smartere bare at kalde dem Nova og droppe Olympica-navnet. For højttalerserien er ny fra inderst til yderst.

Det grundlæggende design på alle modellerne fra kompakthøjttaleren Olympica Nova I til Nova III er identisk med den udgående generation af Olympica. Én ny model er kommet til: Den endnu større Nova V med tre bas-enheder, hvor Nova III har to.

Nova-serien har mere tilfælles med Sonus fabers Tradition-serie end de tidligere Olympica. De fine trækabinetter er fineret, samlet, monteret og pakket i Italien. De buede kabinetter er lavet af otte lag presset og bøjet træ, dæmpet indvendig med tværgående forstærkninger og akustisk dæmpning langs indersiden af kabinettet.

De buede sider ender i Sonus fabers Stealth Ultraflex basrefleksspalte, en lodret åbning i ekstruderet aluminium, som dæmper lavfrekvent turbulens og øger rækkevidden i bassen. Top- og bundpladen er også af aluminium, men beklædt med finér i valnødde- eller wengetræ.

Det ser virkelig godt – og dyrt – ud, og med fødderne eller de medfølgende pigge skruet fast i bundpladen ser det ud, som om højttalerne svæver over gulvet.

Nye højttaler-enheder

Sonus faber anvender en 28 mm diskant-enhed med samme DAD-teknologi (Damped Apex Dome), som de bruger i deres dyrere højttalere.

Mellemtonen har en let 15 cm membran i cellulose, med fibre fra kapoktræ og kenaf, en slags hibiscus. Bagpå sidder en svingspole i en kobberlegering, mens en fase-plug i aluminium er placeret i midten med en kobberring rundt om. De to 18 cm bas-enheder har to lag cellulose i en sandwich med syntaktisk skum.

Sonus faber bruger noget, de kalder Paracross-teknologi, i delefilteret, med speciallavede kondensatorer, som skal gøre det mindre følsomt over for interferens og give bedre transientrespons og mindre støj.

Delingen mellem enhederne sker ved 250 Hz og 2,5 kHz, og følsomheden er hele 90 decibel, mens systemimpedansen er 4 ohm. Det gør højttalerne relativt letdrevne, men testen skulle vise, at de ikke rigtig lettede, før vi brugte forstærkere med lidt muskler.

Konkurrenter

Det er et stykke tid siden, vi testede gulvhøjttalere i samme prisklasse. KEF Reference 5 koster nogle tusind mere og kan matche Nova III på dynamik og basrespons. Audio Physic Virgo III er et superraffineret muskelbundt med lidt mere mægtig bas, men den er ikke lige så luftig og vægtløs i diskanten. Til gengæld koster den mindre.

Ny gulvstående referencehøjttaler

Konkurrenterne må have os undskyldt. Det samme kan vi sige til Olympica III. En ny konge har indtaget tronen, og Olympica Nova III er ikke alene blandt de mest velspillende og engagerende gulvhøjttalere, vi har testet i lang tid, det er også den bedste allround-højttaler i prisklassen.

Langt dyre højttalere har ladet deres spikes synke ned i gulvtæppet i vores testrum, men så forventer man også absolut perfektion eller i hvert fald så tæt på, som det er muligt at komme.

Med et par højttalere i denne prisklasse opbygger man selvfølgelig visse forventninger, men man regner også med at finde noget at skrive i Minus-rubrikken. Her må jeg indrømme, at jeg havde det svært.

Jo, den er meget dyrere end den udgående Olympica III, men trods navneligheden er det en anden højttaler. Udførelsen er endnu bedre. Nova III er også lidt større fysisk, men det er lydkvaliteten, der virkelig gør, at Nova III skiller sig ud.

Med 1080 watt effekt til rådighed i både højre og venstre kanal kunne jeg spille svinehøjt med 100 procent kontrol, til mine ører glødede. Rotels nye forstærkere i Michi-serien havde som ventet ingen problemer med at drive højttalerne.

Bassen gik ned under gulvtæppet og nåede mindst en halv oktav længere ned end de gamle Olympica III. Lydbilledet var enormt med Rotel-sættet, men prisen er lidt overkill i denne sammenhæng. Vores gamle McIntosh MA7000 fra 2007 passede glimrende til Nova III. I hvert fald hvis man elsker et stort og dybt lydbillede med masser af varme klangfarver.

På klassikeren “I Put a Spell on You” med Kandace Springs og David Sanborn blæste McIntosh’en og højttalerne mig næsten ud af stolen. Vokalen lød organisk og varm, der var masser af detaljer i lyden, og Sanborns altsaxofon flød som en varm sommerbrise igennem testrummet.

Men MA7000 har ikke det endelige ord, når det gælder skarp fokus og baskontrol, så Hegel H590 blev sluttet til. Så strammedes lyden fra højttalerne op. Lydbilledet blev ikke lige så dybt som med MA7000, men detaljeniveauet steg, og bassen blev med ét mere præcis og dynamisk.

“Phase Dance” fra Pat Metheny Groups album fra 1978 kom længere frem på scenekanten, og her fik højttalerne virkelig vist sig fra deres bedste side. Den dynamiske kontrast er på højde med Audio Physic Virgo III, men her er der mere luft i diskanten, og guitarerne klinger mere naturligt på Nova III.

For sjovs skyld sluttede jeg også den billigere Hegel Röst til, men lyden fra højttalerne faldt helt sammen, og den dynamik, H590 brillerede med, blev væk. Så vores råd er: Spar ikke penge på forstærkeren til et par Nova III.

En sammenligning med den gamle Olympica III viste, hvor meget bedre den nye højttaler er. Væk er den lidt legato-agtige dynamiske kontrast, og den varme glød i klangen er reduceret på Nova III, som giver lytteren langt mere dybde og indsigt, et mærkbart skarpere fokus på detaljer og endnu mere luft i diskanten.

Indspilninger med vokal er ofte en paradedisciplin for Sonus fabers højttalere, og Sondre Bratlands vokal på “O, Du herlige”, indspillet i fødselskirken i Betlehem, lød i sjælden grad nærværende og naturligt på Nova III. Klangen fra kirkerummet, med orgelets mægtige rullen i baggrunden, fik vores testrum til at lyde meget større, end det er. Den percussion, der dukker op undervejs, kommer så brat og lyder så realistisk, at man er ved at falde ned af stolen.

Højttalerne bragte simpelthen den mægtige klang fra kirken ind i testrummet, så det næsten løb mig koldt ned ad ryggen.

Konklusion

De går ikke lige så dybt i bassen, som et par mægtige gulvhøjttalere kan gøre, og en god bånddiskant kan opleves som mere luftig og løfte f.eks. strygerklange lidt mere. Men det savner man ikke på Sonus faber Olympica Nova III.

Som er en teknisk triumf for Paolo Tezzon og en lektion i gennemført design af Livio Cucuzza – de to, der har stået bag mange af forbedringerne på den nye Olympica-serie. Som er blevet så meget bedre, at vi taler om et solidt løft i lydkvalitet og udførelse. Og pris. Men det er dét værd, for selv i denne klasse er der altid nogen, der er bedst, og så er de også pengene værd.