TEST: Sonus faber Sonetto V G2

Med inspiration fra blomsternes verden og teknologi fra flagskibet Suprema er de to største højttalere i Sonus fabers Sonetto-serie en synlig og hørbar opgradering fra første generation af Sonetto, som blev præsenteret i 2018. 

Generation 2, som den faktisk kaldes, består som tidligere af flere modeller, fra kompakte standerhøjttalere til den store gulvstående Sonetto VIII G2, og en centerhøjttaler. De to sidstnævnte er udstyret med den nye Camelia mellemtone-enhed, og det gælder også Sonetto V G2, som vi tester her.  

Blomsterelskere vil sikkert kunne genkende formen, selv måtte jeg google for at se ligheden, og det er ingen tvivl om, at den hvide membran på den nye Sonetto-serie faktisk ser ud som en kameliablomst. 

En tilsvarende enhed bruges i flagskibet Suprema, som Sonus faber demonstrerede for pressen under high-end-messen i München tidligere i år. En meget imponerende demonstration i et stort konferencelokale; de to bastårne var placeret lidt bag højttalerne og blev drevet af McIntosh-forstærkere fra øverste hylde.  

Men her skal det handle om anden generation af Sonetto-serien, og en af vores foretrukne premium-gulvhøjttalere har længe været Sonetto V. Derfor er det ekstra spændende at teste Sonetto V generation 2.  

Der findes i øvrigt også en Sonetto On Wall, og som navnet antyder, er det en fladere højttaler, der er beregnet til vægplacering. De øvrige modeller i serien er to standerhøjttalere og en slank og kompakt gulvmodel kaldet Sonetto III G2. 

G2

Designet har ændret sig en hel del siden debuten i 2018, og teknologien er blevet væsentligt opdateret siden dengang. Det gælder alle højttalerne, men måske især Sonetto V G2 og VIII G2.  

Den specielle mellemtoneenhed med den hvide blomsterformede membran er fremstillet af ulakeret naturfiber. Camelia-enheden sidder i sit eget kabinet sammen med Sonus Fabers DAD-diskant. Den indvendige side af kabinettet – som man ikke kan se udefra – er bygget i kork, fordi Sonus faber mener, at korkens akustiske egenskaber er bedre, end hvis de havde sat en firkantet kasse af MDF-plade på indersiden.  

Højttalerne i Sonetto G2-serien bruger Sonus fabers DAD-diskant (Damped Apex Dome) med en vævet 28 mm silkedome, der når op til 30 kHz.   

Delefiltrene er Sonus fabers fasesynkroniserede delefiltre, og de to topmodeller har også et Paracross delefilter med IFF ‘Interactive Fusion Filtering2’. Et 1. ordensfilter, hvor enhederne er serieforbundet i stedet for parallelt. De to basenheder er 16,5 cm store med lette og stive membraner i cellulosefiber, som begge sidder i et basreflekskammer.  

Bortset fra vægmodellen Sonetto G2 Wall har alle modeller basrefleksporte, enten foran eller nedenunder. På Sonetto Center er porten placeret på bagsiden.  

Alle højttalere med undtagelse af center- og væghøjttalerne har en støbt betonbase, som er fastgjort til kabinettet med et par millimeters afstand for at frigive energien fra basrefleksporten, som er placeret på undersiden af højttalerne.  

Til de to standerhøjttalere er der specialfremstillede gulvstandere, som står på en betonsokkel og har en topplade med skruefæste til højttaleren.  

Vores testeksemplar blev leveret i en smuk valnøddefinér, og som sædvanlig er udførelsen helt i top i forhold til, hvad man kan forvente i denne prisklasse. Kabinetterne har Sonus Fabers karakteristiske lutformede profil, metalringe omkring enhederne, sort læder omkring diskanten og mellemtonen, og de kan leveres i valnød som her, wenge eller sort pianolak. 

Raffineret dynamik  

Da vi testede Sonetto V i 2018, konkluderede vi, at højttalerne var en rigtig ulv i fåreklæder. Som en elegant klædt herre, ulasteligt klædt på fra top til tå, men med en forhammer gemt bag ryggen. Sådan kan Sonetto V G2 også beskrives, men den nye højttaler er hørbart bedre end forgængeren på flere områder.  

Den nye Sonetto-serie er måske den mest dynamisk ekspansive højttalerserie fra Sonus, måske med undtagelse af Homage-serien. De kommer faretruende tæt på Olympia Nova, som er en af de mest raffinerede højttalere, du kan placere i stuen, i prisklassen op til 200.000 kroner per par. Sonetto-serien er ikke helt så dyr og på mange måder et bedre køb, især for dem, der spiller mere varieret musik.   

Den nye generation egner sig lige så godt til Mozart som til Metallica, den har endnu bedre kontrol over dynamikken og et forbløffende potent energiniveau. Også i bassen. Hvilket selv den tidligere version af Sonetto V ikke havde.  

Det er næsten, som om Sonus faber har gemt en Klipsch-højttaler indeni det slanke kabinet, så levende og dynamiske er de faktisk. Jeg fandt også ud af, at det ikke krævede en masse forstærkereffekt at drive højttalerne. Overhovedet ikke. Faktisk kan man få dem til at lyde fantastisk i rummet blot med en god 50 Hatter, og vores referenceforstærker fra Yamaha – A-S3200 – på omkring 100 watt og den billige PMA-3000NE-forstærker fra Denon var et fremragende match til Sonus faber-højttalerne.  

På et album indspillet i Monte Carlo i 2010 har Marcus Miller – en ekstraordinær bassist – bl.a. inviteret Roy Hargrove og Raul Midón med, og albummet, som afsluttes med Billie Holidays Strange Fruit, er en opvisning i power play. Bassporet på enhver Marcus Miller-indspilning har en tendens til at ligge længere fremme i lydbilledet end normalt, og det er meget mærkbart her.   

De to basenheder i højttalerne er ikke specielt store, men du godeste, hvor de trykker og buldrer i rummet. På Amandla, med Roy Hargrove på trompet og Orchestre Philharmonique De Monte-Carlo, er det slående, hvor håndgribelig live-følelsen er i rummet. Luften nærmest vibrerer, når man skruer op for lyden, og højttalerne ser ud til at stortrives, når de presses til at spille højt.  

Det aktuelle radiohit, Die With A Smile med Lady Gaga og Bruno Mars er på ingen måde en audiofil indspilning. Overhovedet ikke. Alligevel formår højttalerne at fremhæve dybden i vokalsporene på balladen. Både her og på Taylor Swift og Bon Ivers duet Exile mærker man tydeligt, hvor meget bedre den nye Camelias mellemtone er.  

Måske er det opera, der vil tvinge højttalerne i knæ. En koncertoptagelse med orkester og operasangere er normalt svær, hvis ikke umulig, at gengive fejlfrit, og det er ofte på dette tidspunkt, man opdager, om højttalernes enheder spiller sammen, eller om de befinder sig på hver sin planet.  

Med Mozarts Cosi Fan Tutte med bl.a. Karita Mattila og Anne Sofie von Otter – og her taler vi faktisk om en indspilning, der virkelig kan kaldes audiofil – tænkte jeg, at det ville være rigtig spændende at høre, om jeg kunne fornemme forskellen mellem lyden fra den nye Sonetto V G2 og forgængeren Sonetto V. Sidstnævnte testede jeg i 2018, og jeg husker den som indbydende, varm, fyldig og klangfuld. Men ikke nær så krystalklar, åben og luftig som den nye version.  

Hvis du er villig til at betale flere penge, får du sandsynligvis en endnu større grad af raffinement, åbenhed og strammere fokus i et par Olympic Nova III, og de nye DALI Rubikore 8 spiller højere og med endnu mere energi, men har ikke den samme magiske mellemtone som Sonetto V G2.  

Konklusion

Sonus faber har brugt tiden godt, og det høres tydeligt på Sonetto V G2. På de seks år siden forgængeren kom på markedet er det lykkedes dem at udvikle bedre enheder, bedre delefiltre og at forbedre og forfine både kabinetkonstruktionen og de tekniske løsninger. Det kan mærkes. Det kan høres. Og det kan ses.  

Den nye Sonetto V G2 er en smuk højttaler at se på, men endnu vigtigere er det, at den faktisk er smuk at lytte til. Sonetto-serien har altid leveret et engagerende og dynamisk lydbillede, men denne gang er der skruet op for raffinementet. Højttalerne har også større gennemsigtighed og bedre detaljerigdom uden at miste den lækre varme klang, som Sonetto-serien er berømt for.  

Den nye udgave har strammere kontrol fra bas til top. Med et lydbillede, der har en åbenhed, som er sjælden i denne prisklasse, er det let at konkludere, at Sonus faber er lykkedes over al forventning med at forbedre en allerede fremragende højttaler.