: Sonus Faber Venere 1.5

Længe var italienske Sonus Faber synonymt med højttalerkonstruktøren Franco Serblin, som byggede højttalere i det, han selv betegnede som den italienske musikinstrument-tradition, med nøje udvalgt træ, som skulle være en aktiv del af lyddesignet. For nogle år siden gik Serblin “på pension” og solgte firmaet, men kunne ikke dy sig for at starte det super eksklusive højttalermærke Ktema. Sonus Faber blev solgt til Fine Sounds Group, et selskab, som bl.a. omfatter Audio Research og senest også har fået McIntosh under sin kappe.

Hans afløsere på konstruktionssiden arbejdede i flere år sideløbende med Serblin. De nye generationer af højttalere fra Sonus Faber trækker således veksler på historien i firmaet, men tager også et skridt ind i den moderne højttalerkonstruktions tænkning.

Venere
… er den seneste højttalerserie fra firmaet. Venere er ganske vist konstrueret i Italien, men bygges – som så mange andre europæiske højttalere – i Kina, på en ny fabrik, som kun har Venere på programmet. Indtil videre er der tre modeller i serien (en stativ, en gulv og en center), men yderligere en gulv- og en stativmodel er på vej plus en væghøjttaler. Vi har set nærmere på den mindste model, stativhøjttaleren Venere 1.5.

Udseendemæssigt er den inspireret af topmodellen Aida, med form som en lyre. Det skulle give fordele, hvad angår resonansdæmpning, og forhindre stående bølger inde i kabinettet. Man siger, at bagsiden er “aerodynamisk udformet” for at gøre højttaleren lettere at placere nær en bagvæg. Her sidder også en smart udformet bi-wiring terminal af god kvalitet.

På fronten finder vi et bas/mellemregister-element på 15 cm og en 29 mm silke-dome. Begge har fået en slags wave guide, og begge angives at være af eget design. Delingsfrekvensen angives til 2 kHz. Desuden sidder her en fremadrettet basrefleksport i form af en 10,5 cm bred, centimeterhøj spalte. Toppen af højttaleren er kraftigt skrånende, hvilket gør, at hele højttaleren får en elegant, men ret speciel fremtoning.

Stativet, som kan købes separat, har en fod af hærdet glas og to slanke ben af stål, som højttalerne skrues fast i. Rent æstetisk kunne hele konstruktionen godt have været en decimeter længere, for så ville udseendet have været mere harmonisk. Personligt havde jeg nok foretrukket det, og måske havde det endda være en lille fordel lydmæssigt. Men det er jo svært at vide uden at have lyttet alternativet igennem.

Bas eller bas?
De seneste konstruktioner fra Sonus Faber har generelt fået et positivt tilskud af krop og energi i forhold til de gamle modeller. Det er, som om de spiller med større spilleglæde, end Sonus Faber historisk set har gjort. Det er også tilfældet med Venere 1.5, som har en hurtig og åben gengivelse, godt med detaljer og et stort og veldefineret lydbillede.

Som så ofte med stativhøjttalere – eller “reolhøjttalere”, som de ofte kaldes, til trods for at en reol måske er et af de værste steder, man kan placere en højttaler – er det bassen, der er problemet. Den, som bare får lov at høre Venere 1.5 tilfældigt opstillet, kan let forledes til at tro, at den er lidt svag i de nedre regioner.

Men se, meget af det kan man justere med placeringen. Takket være kabinettets udformning kan man placere højttaleren nærmere bagvæggen, hvilket giver et krafttilskud til bassen. Tiltrængt for en del af de potentielle kunder til en højttaler i denne prisklasse – kunder, som ofte fokuserer mere på enkelte parametre end på totaloplevelsen, hvis jeg skal lufte mine generaliserende fordomme lidt.

Fin balance
Selv synes jeg, at Venere 1.5, ordentligt opstillet, har en for prisklassen rigtig fin balance mellem kraft, pondus og detaljer, hvilket til min store overraskelse gør, at højttaleren også fungerer godt til moderne hitlistemusik med den produktionsfilosofi, der nu engang råder i dag. Det havde jeg ikke ventet med en følsomhed på 85 dB og en nedre frekvens på 50 Hz.

Elegance og substans, skrev jeg i indledningen, og det er netop det, der er kernen i gengivelsen. Den har lidt af den musikalske aura, som en god højttaler skal have for at kunne give en god lytteoplevelse. Med aura mener jeg, at man skal få en følelse af, at højttaleren har en selvfølgelig indsigt i, hvordan den skal gengive forskelligt musikmateriale mest retvisende, uanset hvad man fodrer den med.

Og vi taler trods alt om en overkommelig pris. Præcis som med den lille Toy for et par år siden viser Sonus Faber, at de også evner kunsten at gå ned i både pris og størrelse, og endda lave en højttaler, som kan give oplevelser, der let overstiger prisrammen.

En del af missionen med vores tests er at udpege de produkter, som stikker ud fra mængden og giver ordentlig værdi for pengene. Her er yderligere en af de udvalgte. Ud og lyt!