Også Sony har et udvalg af party-højttalere, der spænder fra hjemmeanlæg med DJ-funktioner til mere transportable modeller. Storebror XB7 er større og har flere funktioner, men vi valgte XB5, da den prismæssigt er mere sammenlignelig med LG’s model. At Sony-højttaleren er lavet til fest, er let at se, for den fås i glade farver som rød, grøn og blå (plus sort). For ikke at nævne alle lysene, der forstærker stemningen.
Der er robuste bærehåndtag til f.eks. at flytte den ud på terrassen. Men eftersom den desværre ikke har batteridrift, bliver det svært at tage den helt ud i haven. Højttalergitteret er i tillidsvækkende metal, men plastkabinettet skal man nok passe på ikke at slå imod et eller andet.
Betjening
Sonys højttaler har ikke lige så mange musikkilder som LG’s. Det er Bluetooth via mobilen, der gælder. Heldigvis har den NFC, så det går hurtigt at forbinde den med højttaleren. Men der er faktisk også RCA-indgang på bagsiden, der kan bruges, hvis man har den rigtige ledning til mobilen.
Hovedårsagen til RCA ind- og udgangene er dog, at man kan parkoble flere højttalere fra samme serie for at få et større distribueret system.
På den korte side er der alle de knapper, man har brug for til at betjene højttaleren. Eller den lange side, hvis man lægger den ned, hvilket lyden automatisk tilpasses til.
On/off- og volumenknapperne har en god størrelse, men knapperne til lysstyring, bas-boost og de øvrige indstillinger er temmelig små. Desuden har de samme farve som højttaleren og er ikke forhøjede, så det kan være lidt svært at finde den rigtige knap, når man er i festhumør.
Lydkvalitet
I retfærdighedens navn slap også Sonys højttaler for at prøve sig på klassisk musik – vi kørte den samme party-spilleliste på dem begge.
For nu at begynde med basgengivelsen, så startede vi igen med den hårdtslående “Silent Shout” med The Knife. Atmosfæren og nærværsfølelsen er god. Og bunden er ganske vist kraftfuld, men man får ikke den samme fysiske oplevelse som med LG’s højttaler.
Når vi udsætter den for James Blakes “Limit to Your Love”, viser den derimod sin styrke ved at hænge på hele vejen ned i registeret. Der er ikke alene bas, men også en følelse af, at hele rummet vibrerer.
For os rockhoveder skal højttaleren også kunne følge med, når vi skruer op for AC/DC. Desværre får vi ikke samme naturlige lyd som fra LG – guitarerne lyder for spidst, og vi mangler punch i trommerne. Derimod vinder XB5 kampen, når det kommer til triphop. “All Mine” med Portishead lyder, som det skal, med god bas og tydeligere detaljer. Akustisk musik kan også fungere, men kræver indimellem, at man slår basforstærkningen fra.
Konklusion
Uden batteri må man desværre nøjes med at bruge XB5 indendørs eller med en forlængerledning på terrassen. Den er dog let at flytte rundt på med sit robuste bærehåndtag og kan både ligge ned og stå på højkant.
Musikken kommer via Bluetooth eller til nød ledning. Med ledning kan man også parkoble flere højttalere til en større fest. XB5 har ikke samme rappe bas som FH2, men går til gengæld dybere. Desuden lyder den godt med flere forskellige musikgenrer.
