Selv om de fleste soundbars mangler baghøjttalere, forhindrer det ikke producenterne i at promovere lydformater som Dolby Atmos og DTS:X, der skal give lyd fra oven. Nogle soundbars har opadvendte højttalere på toppen, der sender lyden op i loftet, hvorfra den reflekteres ned på lytteren. Det fungerer ofte rimelig godt.
Sony var derimod tidligt ude med soundbars, der kunne dekode både Dolby Atmos og DTS:X helt uden sådanne højttalere. I stedet fik digitalprocessoren opgaven med at simulere surround-sound. Først med soundbaren HT-ZF9, derefter den billigere HT-XF9000. Det fungerede faktisk bedre, end man skulle tro.
7.1.2-lyd fra tre højttalere
Ligesom de to forgængere har den nye HT-G700 kun tre højttalere, hvilket gør det nærliggende at tro, at den ikke kan lave specielt imponerende surround-effekter. Især ikke i forhold til andre soundbars med både fem, syv og ni højttaler-enheder indbygget. I stedet satser Sony på en ren venstre-centrum-højre-affære ud over den trådløse subwoofer.
Alligevel skiltes der med både Dolby Atmos og DTS:X, med “lyd fra oven” og det hele. Hvordan kan det lade sig gøre?
Hemmeligheden ligger i DSP’en, som Sony kalder Vertical Surround Engine. Og i dens nyeste form hævder Sony, at den er blevet endnu bedre og giver større surround-lyd end den nu udgåede HT-XF9000. Man skal føle, at lyden kommer både bagfra og over hovedet.
eARC
HT-G700 understøtter udvidet lydretur (eARC), som giver højopløst lyd tilbage fra TV’ets HDMI-indgang. Og desuden henter både Dolby Atmos og DTS:X ud fra TV’et, så længe det også understøtter eARC.
Hvis TV’et kun har almindelig ARC, kan det alligevel godt ske, at soundbaren vil få komprimeret Atmos-lydspor ud fra tjenester som Netflix, mens Blu-ray-afspilleren eller spilkonsollen skal kobles direkte til soundbarens HDMI-indgang. På Blu-ray er Atmos-sporet nemlig pakket som højopløst Dolby TrueHD.
Ikke netværk, kun Bluetooth
Streaming-mulighederne er begrænsede med HT-G700. Eller rettere sagt: De er der ikke, bortset fra via Bluetooth. For mig giver det dog stadig mening, da det er den nemmeste måde at streame musik på, og en soundbar i denne prisklasse er primært til TV-brug. Kritisk musiklytning fortjener alligevel noget mere heftigt.
Imponerende stor surround-lyd
Med Ready Player One i Blu-ray-skuffen er det først og fremmest et imponerende stort lydbillede, der kommer ud af soundbaren. Især i Cinema-lydindstillingen, som er den, der lyder bedst på både film og musik.
Det lyder nærmest, som om der er højttalere bag sofaen: Lydbilledet strækkes langt ud til siderne, og dialogerne står ud i rummet fra centerkanalen. Samtidig er det en meget dyb lydhorisont, der forsvinder bag TV’et.
Det er meget imponerende fra kun tre højttaler-enheder. Og endnu bedre, end jeg husker fra forgængeren XF9000.
Klare dialoger
Dialogerne er klare og tydelige, så man behøver ikke at skrue højt op for at følge med i handlingen. De har også god fylde og format nedad i mellemtonen.
Der er en lille farvning i det øvre basområde, hvor subwooferen og soundbaren overlapper hinanden, hvilket gør, at dialoger får en lille pukkel. Det bliver også lidt krast i diskantområdet, hvor især sibilanter (s- og sj-lyde) lyder lidt hårdt. Den overordnede klangkarakteristik har en lidt mørk tendens, men opfører sig stort set neutralt.
Lige uden af æsken står subwooferen på lydniveau 7 ud af 12. Det er lidt meget, synes jeg; den virker bedre integreret på niveau 6. På musik skruer jeg den gerne endnu et trin ned, især musik med kontrabas og andre akustiske bas-instrumenter. Så bliver det mere afbalanceret, og man minimerer puklen i overgangen mellem subwoofer og soundbar.
Ikke den bedste til musik
Meget få soundbars i denne prisklasse vil have musik som yndlingsbeskæftigelse, således heller ikke HT-G700. Kvindevokaler får en lidt hård klang på Sony-soundbaren, og akustiske instrumenter bliver lidt for grove i mellem- og topregisteret.
Bassen er også lidt for svulstig og ikke-lineær. Det er tydeligst med akustiske instrumenter, men høres også på elektroniske poprytmer.
Hvis man vil have en soundbar til musik i denne prisklasse, er jeg mere fristet til at anbefale Sonos Beam, selv om den mangler en subwoofer og har begrænset formatunderstøttelse. Men til film og TV vil du sætte pris på Sonys store lyd og ekstra bas.
Konklusion
Sony HT-G700 gør det rigtig godt til prisen. Det store lydbillede med en illusion af surround-sound er særlig imponerende, især i betragtning af at alt laves med tre højttaler-enheder plus en subwoofer. Film lyder i det hele taget medrivende, selv om dialogerne bliver lidt hårde i toppen, og subwooferen og soundbaren slås lidt om samme frekvensniveau i midten. Udvidet lydreturkanal (eARC) er også et plus.
Når man ikke længere lader sig imponere af surround-illusionen, bliver svaghederne tydeligere, og især til musik findes der bedre soundbars.
