TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

LÆSERNES FAVORIT: Stem på den flotteste soundbar

Hjælp os med at kåre den pæneste soundbar!

Hvilken soundbar vil du helst pryde stuen med? Stem på din favorit her!

Af / 10/12/2021 - 17:00
Stem på den flotteste soundbar

En soundbar er som bekendt den nemmeste og mest indretningsvenlige måde at forbedre TV-lyden på, da den er lettere at tilslutte og fylder mindre end et traditionelt stereo- eller hjemmebioanlæg.

Alligevel er der store forskelle, og soundbars kommer i mange størrelser og former. Nogle satser på futuristisk design, andre klæder dem i lækkert stof, og nogle forsøger at skjule dem helt. De kan være alt fra bittesmå til kæmpestore!

Her på Lyd & Billede er vi mest optaget af lyden, når vi tester, men vi vil gerne høre, hvad du som læser synes er pænt og praktisk. Derfor beder vi nu om din hjælp til at kåre den flotteste soundbar!

LF nyt logo

Vi har gennemgået tidligere soundbar-tests og fundet en række modeller, som gør det godt på lydkvaliteten, men som vi også tror kan appellere visuelt.

Annonce

Det, vi nu beder dig om, er at vælge den soundbar, der rent visuelt falder bedst i din smag.

Vinderen krones med udmærkelsen “Læsernes favorit”!

Her er kandidaterne (i alfabetisk rækkefølge):

BO BesoundStage lifestyle1 scaled 1

1. Bang & Olufsen Beosound Stage

Bang & Olufsen Beosound Stage er en flot soundbar, der let og elegant glider ind i ethvert stuemiljø. Med flotte afrundede kanter og eksklusive materialer, som vi tror vil øge ejerglæden for mange.

Læs hele testen af Bang & Olufsen Beosound Stage

BW Formation Bar Bass

2. Bowers & Wilkins Formation Bar

Selv om B&W Formation Bar er stor, er den et flot skue med sin kantmønstrede front. Det er et glimrende soundbar til sin brug, som primært e musik. Hvis du vil have mere bas, kan den parres med den trådløse subwoofer Formation Bass, der har et matchende udseende.

Læs hele testen af Bowers & Wilkins Formation Bar

Dali Katch One lifestyle 62950 scaled 1

3. DALI Katch One

DALI Katch One er et frisk pust blandt de mange anonyme, sorte soundbars på markedet. Den er virkelig lækker, ikke mindst den måde, den kan hænges på væggen på, skruet fast i to stropper af læder. Det er især musik, den udmærker sig på, med flotte toner og et luftigt lydbillede. Det er først og fremmest på film, at en subwoofer bliver et savn, men særligt interesserede kan tilslutte sådan en med kabel.

Læs hele testen af DALI Katch One

HK Citation Multibeam 700 black wall LB scaled 1 scaled 1

4. Harman Kardon Citation MultiBeam 700

Hvis du vil have en lækker og brugervenlig soundbar, behøver du ikke at lede længere end MultiBeam 700 fra Harman Kardon. Ud over at forbedre lyden fra TV’et opfylder den de flestes behov for lydkilder med både Chromecast, AirPlay 2 og Bluetooth. Den lyder klart og tydeligt, hvilket ikke mindst er vigtige kriterier for dialoger.

Læs hele testen af Harman Kardon Citation MultiBeam 700

Klipsch Cinema 1200 SPREAD scaled 1

5. Klipsch Cinema 1200

Nogle vil hævde, at en højttaler skal ligne en højttaler. I den henseende er Klipsch Cinema 1200 nærmest indbegrebet af en soundbar, som ikke forsøger at skjule, hvad den er. Den er blandt de største soundbars, man kan købe, med et maskulint og kantet design – og en enorm subwoofer!

Læs hele testen af Klipsch Cinema 1200

Lemus-HOME-Artistic-SPREAD

6. Lemus Home Artistic

Er det en soundbar – eller et par højttalere forklædt som et møbel? Det er i hvert fald svært at hævde, at Lemus ikke har tænkt på interiøret med deres retro-moderne lydmøbel Home Artistic. Som en bonus er lyden glimrende, og du vil aldrig savne en subwoofer!

Læs hele testen af Lemus Home Artistic

Samsung HW S67A scaled 1

7. Samsung HW-S66A/HW-S67A

Samsung HW-S66A er en diskret soundbar, der passer glimrende til The Frame og andre designbevidste TV’er. Den har en flot facon og er betrukket med sort eller lysegråt tekstil, og den er nem at sætte op og betjene. Lyden er glimrende med god fylde og tydelige dialoger. Der findes soundbars med endnu større, mere omsluttende surround-lyd, men de er næppe lige så indretningsvenlige!

Læs hele testen af Samsung HW-S66A/HW-S67A

sonos-beam-gen2

8. Sonos Beam (Gen 2)

Sonos’ mindste soundbar fik for nylig en større opgradering i form af Dolby Atmos-understøttelse. Samtidig har den bevaret den slanke, runde formfaktor. På den nye version er stoffet skiftet ud med en perforeret metalfront, og med sin elegante, kompakte form passer den lige så fint på TV-møblet som på væggen. Fås i sort eller hvid.

Læs hele testen af Sonos Beam (Gen 2)

tcl ts8132 soundbar detail e1638522927333

9. TCL TS8132

TCL TS8132 er betrukket med mørkt stof og ser elegant og minimalistisk ud, samtidig med at den nærmest ikke reflekterer lys fra rummet. Den er blandt de mest prisgunstige soundbars med Dolby Atmos 3D-lyd. Til prisen på 2.500 kroner får du også en kompakt trådløs subwoofer, der kan gemmes af vejen, samt indbyggede opadvendte højdekanaler oveni.

Læs hele testen af TCL TS8132

Afstemningen slutter den 22. december – og vinderen offentliggøres lillejuleaften!

Stem på din favorit her:

[totalpoll id=”201918″]

10 kommentarer til “Stem på den flotteste soundbar”

    1. Nils Rosenberg

      Når der stemmes om flotteste, er det kun designet der bedømmes og intet andet.

    2. B&o Stage har et dejligt minimalistisk og tidsløst design, den vil man også kunne holde ud at se på om 3 år, den fra B&W har et fedt design men om 3år gider man ikke længere se på det… De andre er ligegyldige i deres design, mange af dem har alt for meget synligt plastik.

      1. Mathias Munkholm

        Jeg kan godt lide sonos’ diskrete og tidløse design. Det er også et plus for mig med den lille størrelse.

  1. Jesper Bruun Nielsen

    Jeg stemmer på en der ikke er på listen, nemlig, AMBEO SOUNDBAR.
    Jeg ved godt jeg ikke vinder, men føler mig nødsaget til at stemme på den som JEG synes er klart den fedeste soundbar der kan fås

  2. Per V. Mortensen

    Lemus højtalerne er det flotteste og mest overbevisende valg af lydsystem.

  3. Finn Larsen

    B & W er helt klart det smukkeste sæt, det ellipseformede Design med kombi af stof og Bronzefarvet alu, gør den rigtig smuk.

  4. Jimmi Petersen

    Syntes B&W med deres design er anderledes nytænkende og tidløst som B&O ofte er med deres aluminium paneler m.m.

    Men når det så er B&W løber med sejren er det fordi de bruger en uset mindre prangende måde at skabe vellykket design opmærksomhed på.

    Godt gået.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Milepæl for Buchardt

Tung high-end fra Dali i et pænere format

Ny leder i budgetklassen

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?