TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Scansonic M-9

Slanke rock-højttalere

Hvis du kan lide at mærke bassen i mellemgulvet, men ikke vil have for store højttalere, kan du få dit ønske opfyldt her.

Af / 04/03/2016 - 10:30
Scansonic M-9

Lyd & Billede mener

  • Godt med tryk i bassen i forhold til størrelsen og kompakte nok til at fungere fint i små rum.
  • Diskanten kan opleves som lidt for aggressiv, og mellemtonen lyder for tyndt.

Scansonic har gjort sig umage med disse slanke højttalere, hvor der er monteret et separat 20 cm bas-element på siden, som kompenserer for små højttaleres ellers utilstrækkelige basgengivelse. De har også flottet sig med bånddiskant og mellemtone-elementer på fronten, som skal sørge for balance i lyden.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Den hvide eller sorte højglanslak ser måske lidt billig ud, men her er pengene brugt på lyd, ikke på dyr træfinér.

Med de sidemonterede bas-elementer bliver bassen betydelig mere potent, end det ville være muligt med kun de små elementer på fronten. Men det betyder også, at man skal passe lidt på, hvor man placerer højttalerne.

De bør ikke stå med basserne pegende lige ind i sidevæggene – eller f.eks. en reol – men de kan godt stå tæt på bagvæggen. Her anbefaler vi (som sædvanlig) en forstærker med lidt kraftreserver. Højttalerne er nemlig ikke blandt de mest følsomme, så regn med at skulle skrue lidt ekstra op for at få et ordentligt lydtryk i større rum.

 

Annonce

Lydkvalitet

Bånddiskanterne betyder, at Scansonic-højttalerne lyder lidt friskere end de fleste andre i testen. For nogle kan det blive lige i overkanten, for man kan høre små sibilanter stikke frem en gang imellem. Hvis man kan lide det, er det lige i øret, men det kan blive enerverende i længden. Som Geir sagde til Rage Against the Machines “Know Your Enemy”: Lidt for meget bækken igen!

De lyder skarpere end Dynaudio og System Audio, og lidt tyndt i forhold til Focal. Men guitarer lyder sejt, og vokaler opleves som åbne og distinkt gengivet.

De sidemonterede bas-elementer slår godt fra sig, og bassen er både stram og relativt kraftig. Det fungerer rigtig godt på Lorde og Diana Krall, men klangen bliver for tynd. Og her kommer bånddiskanternes negative sider ind, for Leif Ove Andsnes’ klaver på Beethoven Journey – for slet ikke at tale om strygerne – får hverken den klangfylde eller den dybde, der skal til for at give en troværdig oplevelse.

De lyder åbent og opløst med bånddiskanten, men også lidt tyndt, tilføjer Audun, som heller ikke får gang i bentøjet af bassen. Ikke de bedste allroundere i dette selskab, synes han.

 

Konklusion

Den tynde mellemtone gør, at Scansonic M-9 mangler varme for at kunne gengive klassisk musik godt nok efter vores mening. De er nok snarere højttalere til dem, der ikke har så meget plads til højttalere, men godt kan lide, at det rocker lidt, og ikke vil have, at bassen bliver for tynd. Det bliver den ikke her, men højttalerne passer ikke til alle.

Også i denne test:

Dynaudio Excite X34

Raffinerede allroundere

De er så små, at man spekulerer på, om der overhovedet er bas i dem, men Dynaudio lukker kæften på de fleste, når musikken starter.

De er flot udført, spiller raffineret og klart på det meste musik og kan placeres næsten hvor som helst.
Tungtdrevne med begrænset lydtryk.
Læs hele testen

System Audio saxo 70

Gang i det lille hjem

Det bliver aldrig kedeligt, når System Audio styrer musikken. saxo 70 er et mønstereksempel på dynamik og liv.

Der er god sammenhæng i tonerne, og det lyder aldrig skarpt. Alligevel har højttalerne en forbilledlig evne til at gengive snerten i et trommesæt. Og så er lydbilledet bredt!
Højttalerne graver ikke lige så dybt i basområdet som visse af konkurrenterne.
Læs hele testen

Focal Aria 926

Fremragende allroundere

Disse højttalere kan håndtere alt fra klassisk over pop til hård rock med stor overbevisning. Og de er ikke bange for, at der bliver skruet lidt op!

Den tonale balance er udsøgt, højttalerne har godt med punch og gengiver musikken både troværdigt og underholdende. Høj følsomhed gør desuden, at de kan vækkes til live med selv begrænsede forstærkerressourcer.
Meget lidt til prisen.
Læs hele testen

Dali Opticon 8

Kolosser i små sko

Fra Dali kommer et par fuldvoksne højttalere, der kan spille forførende smukt og tordnende højt på samme tid.

Nydelige overtoner, flot klarhed og et massivt lydbillede karakteriserer disse store Dali-højttalere, der giver masser af lyd med selv beskeden forstærkereffekt.
Spiller ikke specielt dybt i bassen, især ikke i forhold til deres størrelse.
Læs hele testen

Bowers & Wilkins CM8 S2

Skuffende opgradering

Normalt er vi meget begejstret for Bowers & Wilkins’ højttalere, men de forhåndenværende indfrier ikke forventningerne.

CM8 S2 kan sagtens stå tæt på bagvæggen. De er heller ikke bange for at spille pænt højt med godt tryk.
Lyden er mørk med en tam gengivelse af bækkener, guitarer og violiner.
Læs hele testen
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Milepæl for Buchardt

Tung high-end fra Dali i et pænere format

Ny leder i budgetklassen

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?