Selv om man kan vænne sig til en lydsokkel uden display, er det befriende at bruge en, der har det. Så kan man se, hvilken indgang og lydindstilling der er valgt, selv i dæmpet belysning.

Bluetooth-parring skal ske, efter at indgangsvælgeren er sat til Bluetooth, selv om der er en dedikeret Bluetooth-parringsknap på fjernbetjeningen. HDMI-indgang mangler også; tv’et skal tilsluttes med optisk og sættes til PCM ud. Med fjernbetjeningen – som er lige lovlig retningsbestemt – vælger man imellem stereo og “surround” samt justering af bas og diskant.

Musik i stereo lyder endnu bedre end med PSB. DM 75 har mere power og giver saftige basrytmer med mere overskud. Den kan spille højere og kraftigere – også end lillebror DM 50, der vandt sidste års test – takket være fire 4 tommers bas-elementer. Hvis det ikke er nok, kan du bruge sub-udgangen, der deler bassen ved 80 Hz. Vokaler, især kvindelige, lyde blødere og bedre opløst end med de andre i testen.

Film fortjener surround-funktionen, for med den bliver lydbilledet stort med overraskende god kontrol. Dialoger er fyldige og åbne på én gang. Sammenhængen er bedre end med nogen af de andre i testen.

Canton DM 75 er kort og godt førstevalget, medmindre du absolut skal have HDMI-indgang.

Også i denne test: