Klipsch har flere tilslutningsmuligheder end de fleste. Ud over Bluetooth-lyd direkte fra mobilen er der optisk digitalindgang til tv eller separat medieafspiller, og der er også en USB-port, som sender lyden digitalt direkte fra computeren og ind i højttalerne. Smart for dem, der ønsker den bedst mulige pc-lyd uden eksternt lydkort.

Det er desuden rigtig rart, at man på en knap kan forvandle den analoge stereoindgang til en pladespillerindgang. Dermed behøver du kun disse højttalere og en grammofon for at have et komplet og kompakt hipster-anlæg!

Forstærkning og processering sidder i den højre højttaler, der også skal sluttes til elnettet. Herfra trækkes et almindeligt højttalerkabel til den venstre.

R-15PM kan let være i en bogreol, men med basrefleksport på bagsiden kan det give udfordringer med overdreven bas. Det er dog ikke noget stort problem, da den laveste tone er 54 Hz – lidt dybere end en cellos dybeste streng. Men den bedste lyd får man ved at sætte højttalerne på standere, omkring 30 cm fra væggen.

 

Lydkvalitet

Selv om R-15PM ikke har ægte dybbas, byder de på masser af energi i de nederste oktaver. Hør bare rytmerne på David Bowies “Lazarus”! Her er der masser af tryk, og den hårde bas fortsætter underholdningen, når Funkadelic får følgeskab af Kendrick Lamar og Ice Cube på hiphop-nummeret “Ain’t That Funkin’ Kinda Hard on You?”. De kan også spille imponerende højt, så her er det bare at finde snacks og øl frem og invitere til party!

 

Konklusion

Akustisk musik lyder også levende, og højttalerne skærer aldrig i ørerne. Men overtonerne skinner ikke som på System Audio, Yamaha og Dali, der alle er mere finmaskede i lyden. Det bliver indimellem lidt groft, og et kor som Nidarosdomens Jentekor står lidt for tæt til at kunne give gåsehud.

Kort opsummeret er Klipsch R-15PM et par kompakte og vellydende højttalere til dem, der kan lide, at musikken rykker, snarere end et analytisk hi-fi-instrument med en pinlig korrekt gengivelse af stemmer og instrumenter.

Også i denne test: