Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: XTZ Tune 4

Hi-fi på skrivebordet

Fra XTZ kommer disse små højttalere, der er som skabt til skrivebordet.

Skrevet af / 09/09/2016 - 05:00
XTZ Tune 4
Lasse Svendsen

De kompakte Tune 4 fra svenske XTZ er lavet til at lyde godt på skrivebordet, ud over i bogreol og på standere. De er nemlig vinklet lidt opad, så man kan sidde tæt på dem og stadig få et fokuseret lydbillede.

Ud over Bluetooth med aptX er der optisk digitalindgang til tv eller medieafspiller samt analog indgang til 3,5 mm mini-jack. Hvis du vil have mere bas, kan en ekstra bashøjttaler sluttes til subwoofer-udgangen bagpå.

Højttalerne virker solide, og enhederne er monteret uden synlige skruer på frontpladen. Al elektronik sidder i venstre højttaler, der kobles til den højre med et medfølgende højttalerkabel, som har tillidsvækkende bananstik.

For bedst mulig placeringsvenlighed kan man vælge imellem forskellige lydindstillinger med en DSP udviklet af Dirac. Den sidder i XTZ’s mobil-app og ikke i selve højttalerne, hvilket betyder, at man er nødt til at bruge app’en for at få disse valgmuligheder. App’en giver kun mulighed for at spille musik, som er gemt lokalt på mobilen eller tablet’en, men med pc og Mac kan Dirac Audio Processor også bruges med streaming-tjenester.

 

Lydkvalitet

XTZ Tune 4 har en overraskende fyldig bas i forhold til de små enheder. Højttalerne lyder større, end de ser ud, og rytmerne på elektronisk popmusik har fin fylde og et godt fundament. Indimellem kan man høre, at de giver indtryk at gå dybere, end de i virkeligheden gør, ved at nogle toner lyde mere fremhævet end andre. Vil du have slankere bas, så kan portene på bagsiden stoppes til.

Det, vi må trække ned for, er at overtonerne er for tilbageholdende. Hvad enten det er et kor eller lækre akustiske guitarer, der skal gengives, så mangler der opløsning i diskanten.

 

Konklusion

Sammenlignet med Dali, System Audio og Yamaha lyder XTZ mere indelukket. På den måde minder de mere om Klipsch i klangen, men uden Klipschs drive og dynamik. XTZ lyder mere dæmpet. Meget behageligt og fyldigt, men ikke helt dér, hvor vi gerne vil have dem.

Lyden kan forbedres med Diracs DSP, men med streaming-tjenester er man låst til pc og Mac, da den med mobilen kun virker på lokalt lagrede musikfiler.

Lyd & Billede mener

Højttalerne er meget kompakte. De er vinklet opad og giver derfor bedre lyd, hvis man sidder tæt på – optimalt til pc-brug. Lyden kan justeres i app’en. Der mangler luft i overtonerne, og vi savner rum omkring instrumenterne. Dynamikken kunne også være bedre. Trådløst fungerer DSP’en kun med musik gemt på mobilen.

Også i denne test:

5 Bluetooth stereohøjttalere

System Audio saxo 5 active

Still going strong

Selv om konkurrencen er skærpet, er saxo 5 active stadig nogle af de mest vellydende højttalere i prisklassen.

Et energisk lydbillede med taktfast og fyldig bas gør, at System Audio lyder et nummer større end konkurrenterne.
Lidt begrænsede tilslutningsmuligheder.
Læs hele testen

Klipsch R-15PM

Fuld hammer på hylden

Hvis du vil have rocklyd direkte fra bogreolen, behøver du ikke at lede længere. Også for vinylfans!

Her er der tryk på! Med en rytmisk og vanedannende bas er Klipsch de bedste til rock. Pladespillerindgang er også en rar detalje.
Mangler opløsning i overtonerne, så instrumenter og sangstemmer ikke får plads til at ånde. Skal styres med fjernbetjening.
Læs hele testen

Dali Zensor 1 AX

Klokkeklar lyd

Hvis du foretrækker, at musikken lyder fokuseret og så tydeligt som muligt, er Dali-højttalerne et godt valg.

Åbent, frisk og luftigt lydbillede, der er let at holde af og behageligt at lytte til. Nemme i brug.
Mangler USB-indgang, og lydbilledet er tyndt, hvis man ikke placerer højttalerne ind mod væggen.
Læs hele testen

Yamaha NX-N500

Multikunstnere

Med avancerede funktioner og et væld af tilslutningsmuligheder har Yamaha NX-N500 mange ben at stå på. Men det bedste af det hele er lyden!

Yamaha-højttalerne lyder varmt, fyldigt og i den grad detaljeret. Desuden er de både alsidige og brugervenlige.
Højttalerne er bedre egnet til mindre lytterum og nærfeltslytning end til diskoteksniveau i store stuer.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Lyd & Billede
Scroll to Top