Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Audio Pro Addon T14

Seriøs party-lyd

Audio Pro må have brugt sort magi for at få så meget bastryk fra så små højttalere.

Skrevet af / 23/10/2015 - 05:00
Audio Pro Addon T14
Jonas Ekelund

Addon T14 er en noget forsigtig opgradering af Addon T12, som vi testede for to år siden. De er lige så store og ser ved første øjekast magen til ud. Som de fleste af Audio Pros højttalere virker de stabile og velbyggede. Og i modsætning til visse konkurrenter virker de ikke som et legesygt eksperiment, men som hæderlige hi-fi-højttalere i mindre format.

Den passive højttaler kobles logisk nok til hovedhøjttaleren med et godt, gammeldags højttalerkabel til skrueterminal.

Ligesom T12 tilslutter man trådløst via Bluetooth 4.0 med både EDR og aptX for bedre lydkvalitet. Alternativt er der en 3,5 mm og nu to TOSLINK optiske digitalindgange. Placerer man højttalerne ved siden af fjernsynet, kan man altså have f.eks. en Apple TV permanent tilsluttet, hvilket er praktisk.

Hvis man ikke vil famle efter knapperne på bagsiden, findes der en gedigen fjernbetjening. På den kan man ikke bare vælge lydkilde og starte Bluetooth-parring, men også justere diskant og bas.

Og det kan være nødvendigt, for ligesom T12 pumper disse små kraftkarle mere bas ud, end man skulle tro var muligt for så beskedne højttalere. Og hvis man vil have endnu mere bas, er der ovenikøbet en subwoofer-udgang! Derfor er de ideelle til fest, når man spiller noget, der rykker rytmisk, såsom elektronisk dansemusik eller hiphop.

Man kan også spille andre slags musik, hvis man justerer bassen ned, men her har de ikke helt den finesse og nuancering, der kræves for en topkarakter.

Audio Pro T14 White Backside 02

 

Konklusion

Audio Pro Addon T14 har en flot finish og et neutralt udseende, så de let smelter ind i indretningen. De passer f.eks. godt på hver sin side af tv’et, da de har mange indgange, så man kan tilslutte en medieafspiller.

Overraskende gode volumenressourcer og en bas, der får buksebenene til at blafre, giver power til actionfilm. Men frem for alt er de ideelle til fest, når man gerne vil have gæsterne ud på dansegulvet. Derimod er de ikke lige velegnede til alle musikstilarter, men kan opleves som lidt uraffinerede.

Audio Pro T14 Miljo Svart 01_HR_CMYK

Lyd & Billede mener

Stereolyd takket være to højttalere. Gode ressourcer og kraftig bas. Mange tilslutningsmuligheder giver fleksibilitet. Passer ikke til alle musikgenrer, men mest til pumpende dansemusik.

Også i denne test:

8 Bluetooth-højttalere

Sony SRS-X77

Musikalsk monolit

Med en uovertruffen mængde musikkilder og imponerende lyd blev X77 hurtigt vores favorit.

Kraftig lyd trods kompakt format. Virkelig mange musikkilder. Kan sluttes til multirumsløsninger.
Den blanke plast er en magnet for fingeraftryk.
Læs hele testen

Denon HEOS 1 + Go Pack

Praktisk udbyggelighed

Som mobil højttaler i et multirumssystem har den en rolle at spille, men næppe alene.

Kan indgå i HEOS-multirumssystemet. Fugtbeskyttelse gør den også velegnet til altan og badeværelse. Batteripakke som ekstraudstyr.
Installationsproceduren er lidt mærkelig. Ikke medrivende nok til aktiv musiklytning.
Læs hele testen

Geneva AeroSphère Small

Rund og smuk

En lydskulptur, der spreder vellyd i alle retninger, men har brug for hjælp fra storebror til bassen.

Så pæn, at den bør stå synligt midt i rummet. Kan gøres til et komplet musikanlæg med tilbehøret Base og får så multirumsfunktion.
Lidt svær at placere, og den fylder mere end traditionelle højttalere. Fungerer bedre som supplement til Large end på egen hånd.
Læs hele testen

Samsung Wireless Audio 360 R6

Rundstrålende rum-æg

Samsungs futuristiske multirumshøjttaler klarer sig også godt på egen hånd.

Rundstrålende lyd gør lyttepositionen uvæsentlig. Flot højttaler, som man ikke behøver at gemme væk. Rigtig god lyd i forhold til størrelsen.
Ikke specielt god batterilevetid. Bassen kunne være mere markant.
Læs hele testen

Harman Kardon Onyx Studio

Barberet UFO

En flot og prisbillig højttaler, der desværre mangler den magi, som storebror havde.

Funktionelt og tiltalende design. Kraftig lyd med god basgengivelse. Meget nem betjening.
Kun Bluetooth som lydkilde. Ikke specielt imponerende batterilevetid.
Læs hele testen

Marshall Kilburn

Bærbar rock’n’roll

Marshall-højttalerne er blevet transportable, så du også kan skræmme naboerne, når du er på campingferie.

Overdådig udførelse og attraktivt design. Lyder lige så rock’n’roll, som den ser ud. Fremragende batteri, der rækker til hele weekenden.
Passer ikke til alle musikgenrer. Ikke samme volumenressourcer som sine storebrødre.
Læs hele testen

Philips Fidelio BTS7000

TV-venlig stereo

Philips’ højttalere fungerer meget bedre som tv-højttalere end som musikanlæg.

De mange indgange gør, at de kan fungere som lydsystem til dit tv. Flot træ-finish og smart skjulte betjeningsknapper.
Ikke de mest diskrete tv-højttalere. Ikke det bedste valg til musik.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Er dette Samsungs "Sonos-killer"?

Klassens bedste kompakthøjttaler

Stor lyd - men vi savner noget

Vi tester prisvenlige soundbars

Scroll to Top