: System Audio Mantra 70

Højttalermodeller har en vis levetid kommercielt set. Det kan bero på mange ting, men en af de væsentligste faktorer er, at en højttalerproducent hele tiden udvikler sig – og forhåbentlig derfor også mener, at han kan gøre det endnu bedre.

Det er tilfældet med Ole Witthøft fra System Audio. Mantra-seriens topmodel 60 kom i 2009, og Ole havde en idé om at kunne tage konceptet endnu længere. Det har resulteret i to nye modeller, Mantra 50 og 70, som tager over i sortimentet efter forgængerne Mantra 30 og 60.

Kunsten at forbedre en eksisterende højttalerkonstruktion ligger i at kunne forfine hele eller dele af gengivelsen, uden at det går ud over de grundlæggende egenskaber. Hvis noget var godt fra starten, må man sørge for, at forbedringerne ikke går ud over det.

Filosofi
Ole Witthøft fra System Audio har lige siden starten for snart 30 år siden haft en idé om, hvordan han ville bygge højttalere. De skulle ganske enkelt spille “levende” og engagerende. Og allerede fra starten har SA-højttalerne desuden haft et minimalistisk design, hvilket er blevet vigtigere og vigtigere for det kundesegment, som SA normalt henvender sig til.

Det grundlæggende handler om smalle frontplader og temmelig små elementer. Men et lille element kan jo ikke flytte på så meget luft, så derfor sætter han flere af dem ind. En fordel ved det lille element er, at det ikke er et stort areal, der skal flyttes, og dermed ikke så stor bevægelig masse; elementerne kan derfor også blive hurtigere. Det favoriserer bl.a. dynamikresponsen. Desuden kan frontpladen så også være smal, hvilket fjerner en mængde refleksioner.

Andre grundideer hos System Audio er, at højttalerne skal være nemme at få til at fungere i rummet, samt at de skal være en let belastning for forstærkeren. Det betyder, at højttalerne skal fungere i alle rum og med så meget forskellig elektronik som muligt.

Hvad er nyt?
Jeg har haft den største nytilkomne model, System Audio Mantra 70, på besøg i testrummet. Sammenligner vi med model 60, er der en del, der adskiller dem. Det første, man ser, er at den har et mellemregister-element mere. Det har samtidig medført, at højttaleren er hele 120 cm høj.

Nu sidder også mellemregister/diskantdelen i en type d’Appolito-placering med diskanten midt mellem to mellemtoner i toppen, og diskanten har fået en lille spredelinse. Det gør, at SA har vældig fin kontrol over udstrålingen fra mellemregister/diskantdelen.

Basdelen består af fire elementer, nu med membran i kulfiber og pap, samt en noget øget slaglængde. Det har været med til at give højttaleren en overraskende farvet og kompetent bas. I realiteten handler det om så mange forandringer, at det faktisk ikke er meget mere end konceptet, der ligner forgængeren. Det har også medført, at Mantra 70 er blevet 40 procent dyrere. Ifølge den stolte konstruktør Witthøft får man imidlertid mere end fuld valuta for den forhøjede investering.

Mantra med raffinement
Da jeg havde fået Mantra 70 med hjem og spillet mange timer på “indkørings- og tilvænningsmusik”, sad jeg og så Martin Scorseses film om George Harrison på tv. Efter at George havde mødt Ravi Shankar og blevet introduceret for indisk religiøs tankegang, var et gennemgående tema, at han resten af sit liv mediterede og benyttede sig af mantraer. Jeg så til siden, hvor højttalerne stod, og tænkte, at det nærmest var et varsel om, hvad der skulle spilles.

En af de første ting, jeg noterede, da jeg lagde All Things Must Pass med Harrison i afspilleren, var at placeringen af højttalerne krævede lidt mere justering end normalt fra SA. Det var også forventet, for i takt med at raffinementet i gengivelsen øges, reagerer højttalerne også mere på, hvor de placeres. Læs nu ikke dette som et problem; de hører fortsat til blandt de letteste højttalere at få til at spille fornuftigt i rummet. Desuden er det sjovt, når lidt arbejde her faktisk gør en forskel.

Mere end 2,5 m mellem højttalerne og ca. en halv meter til bagvæggen havner de på. Lyttepositionen var bedst midt i en retvinklet trekant med højttalerne. Det var imidlertid ikke sådan, at man var nødt til at sidde nøjagtig dér, det gav bare en lille ekstra bonus til gengivelsen som helhed.

“Vi har gjort alt for, at stoffronterne skal virke så små som muligt,” siger Ole Witthøft og fortsætter: “Men se dem mere som en beskyttelse, når man ikke spiller.” Jeg er enig – af og væk med dem.

Single-wiring terminalerne er, som sædvanlig på SA-højttalere, smart integreret i bundpladen, og testeksemplaret var fyldt med sand i det hulrum i højttalernes bund, som er tiltænkt akkurat det. Jeg prøvede ikke højttalerne uden sand, men har en stærk følelse af, at det er en god idé at give kabinettet denne ekstra tyngde.

Og det blev til en hel del Harrison gennem systemet. Mantra 70 passer specielt godt til velproduceret og velgjort musik i bredeste forstand, og her kom både det rum og den pondus, som bor i det meste af det gamle Beatles-medlems (af det brede publikum sørgeligt undervurderede) musik, helt til sin ret. Det er det, der gør det sjovt at lytte – man får en gengivelse fuld af kød og blod, menneskelighed og varme.

Hi-fi-musik
Det siges jo, at SA-højttalere skal fungere med de fleste forstærkere. Jeg havde desværre ikke nogen mindre forstærkere til rådighed i løbet af testen, så jeg gjorde en undtagelse fra mine testregler og besluttede at gøre lige modsat og spille lidt virkelig hi-fi-musik, noget jeg sjældent gør. Det betyder efter min mening musik, som lyder vældig godt teknisk, men hvor det musikalske indhold mange gange kan være meget vanskeligt at få tag i. Til alt held går det imidlertid at finde plader, som man også kan holde ud at lytte til for musikken skyld, men der er ikke ligefrem mange.

Det plejer ikke netop at være styrken for højttalere i denne prisklasse (eller lavere) at spille denne type musik, men Mantra har tilstrækkelig god opløsning til, at man kan opleve den fine indspilningskvalitet. Specielt har de fin luft i diskanten, og detaljerne og spredningen i mellemregisteret gør, at stemmer og sang generelt lyder virkelig godt. Ofte er sangerne placeret en anelse længere fremme i lydbilledet, end jeg er vant til, hvilket sikkert hænger sammen med, at Mantra opleves at have en levende gengivelse.

En af højttalernes fortjenester er, at de er rigtig gode til at gengive s-lyde på en naturlig måde. Det er ikke altid lige let, men Mantra 70 mestrer balancen med hverken at blive for skarp eller for afrundet. Gengivelsen er helt klart opbygget med SA-familiens klassiske gener.

Man kan virkelig få meget ud af Mantra 70, men man skal skrue volumen en del op, for at gengivelsen slår ud i fuldt flor. Det klæder højttalerne at få lidt strøm; bassen bliver lidt mere distinkt og potent, og den udmærkede dynamikrespons kommer til sin ret.

Vellykket forbedring
Som helhed er System Audio Mantra 70 en vellykket forbedring af et eksisterende koncept. SA fortsætter deres lige konstruktionslinje og har fået en top mid-fi højttaler, der passer som hånd i handske til den mangesidede musiklytter, som spiller alle mulige genrer, musiklytteren, som vil have en “levende og engagerende”, pålidelig og konsekvent gengivelse med en hel del stjerneglans, uden at det sender ham på fattiggården.

Pænt arbejde.

“En lyd, som kan skabe forandring” er en af de oprindelige betydninger af ordet mantra, og det er det, System Audio har valgt, da de skulle navngive højttalerserien.