: System Audio Pandion 5

Vi har tidligere skrevet historien om System Audio Pandion 2, der blev udviklet i et open source-samarbejde mellem 110 frivillige ingeniører. Pandion-serien har siden skudt knopper, og vi har efterfølgende testet de større gulvmodeller Pandion 30 og Pandion 50.

Nu er der så kommet en reol- eller standermodel, kaldet Pandion 5. Den ligner meget den oprindelige Pandion 2, men er en smule større. Designmæssigt er der også skruet betragteligt op for ambitionsniveauet i form af lækkert, højglanslakeret træ med indlagte detaljer. Terminalerne på bagsiden (ingen bi-wiring) er også af bedste kvalitet, og de kan strammes til at holde urokkeligt fast på bananstik.

Om forholdet mellem Pandion 2 og Pandion 5 siger direktør Ole Witthøft fra System Audio: “Pandion 5 adskiller sig fra 2’eren ved, at kabinettet er større og bygget af andre materialer. Bas-enheden har stærkere motor og lavere egenresonans, og diskanten har forbedret akustik på grund af redesign af bagkammeret. Endelig er også delefilteret forbedret og formår i højere grad end på 2’eren at udglatte frekvensresponsen og forbedre udstrålingskarakteristikken.”

Højttaler-enhederne er de samme som i Pandion 30 og 50, blot er der kun én bas/mellemtone-enhed i stedet for to eller fire. Bas-enheden er på 5 tommer, og diskanten en 1 tommes dome. Begge er specialudgaver udviklet af Scan-Speak. Man kan derfor med nogen ret se Pandion 5 som en coupé-version af de store. Der til gengæld ifølge konstruktøren er designet som små højttalere i overstørrelse.

Reol eller stander?

Betegnelsen “standerhøjttalere” har efterhånden afløst det klassiske navn “reolhøjttalere”, da det er de færreste små højttalere, der befinder sig godt, når de anbringes oven på reolen med ryggen mod muren – for slet ikke at tale om at placere dem midt i bogsamlingen.

Men Pandion 5 er faktisk i stand til at klare sig fornuftigt som reolhøjttaler, da den er designet til at kunne placeres ret tæt på bagvæggen. Det gør den meget placeringsvenlig, og hvis rummet er lille – og måske skal deles med andre medlemmer af husstanden med andre prioriteter – kan det være en afgørende fordel. Det er dog stadig bedst at anbringe højttalerne på standere.

Naturlovene gælder stadig

Pandion 5 er en smule mindre effektiv end de større modeller (87 dB følsomhed) og tåler samtidig mindre effekt, da der er grænser for, hvor meget luft en enkelt 5 tommers enhed kan flytte. Den er dog stadig en forholdsvis let opgave for de fleste forstærkere. Under testen havde vi den også spændt efter den lille NAD C338, der klarede opgaven udmærket, så længe der ikke skulle spilles naboprovokerende højt.

Ligesom sine søskende vil Pandion 5 dog gerne have en kraftig forstærker for at yde sit bedste. Der var heller ikke problemer med rækkevidden i bassen; kabinettet er faktisk relativt stort i forhold til den lille bas-enhed.

Der, hvor størrelsen kan mærkes, er når der skal spilles både højt og dybt på samme tid. Når dybbassen i “Right Hand Man” fra Hamilton drøner løs, lyder det på ingen måde grimt, men stemmerne bliver lidt mindre klare. Men der skal altså skrues ret højt op – og Doppler-forvrængning er en naturlig og uundgåelig konsekvens, når den samme enhed skal gengive detaljer i mellemtonen, samtidig med at baslydene får den til at flytte sig det meste af en centimeter.

Lyden af Pandion 5

Med naturlovene således sat på plads kan vi se på, hvad Pandion 5 faktisk kan. Sagt i korthed besidder den rigtig mange af egenskaberne fra de større modeller – i form af nøjagtighed og høj opløsning. Det er let at udpege alle bestanddele i optagelsen, og hvert instrument og hver stemme står præcist i perspektivet, der i øvrigt rækker langt ud over placeringen af højttalerne. Som det også bør gøre i denne prisklasse. Altså når der er grund til det i optagelsen, og resten af afspillekæden kan levere varen. Under det meste af testen blev referencesættet Marantz PM-10 og SA-10 brugt.

På “I’m Confessin’” fra Jazz at the Pawnshop er stemningen fra det svenske jazzværtshus så levende, at man næsten kan lugte cigaretrøgen og ølsjatterne. Og når Magellans cover-udgave af “Mama” på Supper’s Ready sættes på, forsvinder bagvæggen og åbner op for et gigantisk landskab af skumle synthesizer-toner.

Selv om Pandion 5 kun koster en brøkdel af sine større slægtninge, er det stadig en pæn sum penge, og der er masser af konkurrenter i prisklassen. Såsom Dali Epicon 2 og Dynaudio Contour 20, for nu at nævne to andre danskere i rundt regnet samme størrelse. Alle tre leverer et lydbillede og en kvalitet, der er overraskende meget større end indpakningen. Hvilken af dem der er det rette valg, afhænger i sidste ende af både smag og den elektronik, som højttalerne skal bruges sammen med.

Konklusion

Pandion 5 er ikke lige så overvældende som sine storebrødre. Men æblet er ikke faldet langt fra stammen, og man får rigtig meget af de kvaliteter, som kendetegner de dyrere konstruktioner. Og det til en pris, der er betydelig mere realistisk for mange. Den har de samme kvaliteter med hensyn til nøjagtighed og opløsning som de andre medlemmer af serien, og har du et mindre rum, vil den være et bedre bud.