Subwoofer. Sub. Baskasse. Jordskælvsmaskine. Low Frequency Effects (LFE). Kære barn har mange navne, og du kommer ikke uden om en (eller flere) af disse, hvis du vil have en ordentlig hjemmebiograf. Hvad mange ikke ved, er at subwooferen også kan give en ekstra dimension til musiklytning. Bas er nemlig lige så essentielt, når du lytter til din yndlingsmusik, som når du slår dig ned i sofaen med en Hollywood-blockbuster.

Der er ikke meget, der er lige så fedt som at mærke stoleryggen ryste, når Vin Diesel trykker speederen i bund på en Chevy V8. Film bliver først rigtig sjove, når eksplosioner og skud kan mærkes på kroppen, og det skal helst knirke lidt i gulvbrædderne, når King Kong tramper på uskyldige stakler. Det samme med musik: Trommerne skal slå dig i maven, og bassen skal dirre i brystet – ellers bliver det en temmelig anonym oplevelse.

Almindelige højttalere formår fint at gengive basfrekvenser ned til 50 hertz eller lavere, men det er ikke nok bare at høre dem; du vil også mærke dem! Det kræver en dedikeret højttaler, og det er subwooferens job at tage over, hvor almindelige højttalere må give fortabt.

Størrelsen tæller

Producenterne arbejder hele tiden på at gøre subwooferne mere effektive. De anvender kraftige forstærkere, avancerede equalizere, DSP-teknologi og eksotiske materialer for at presse mest mulig lyd ud pr. liter kabinetvolumen. Alligevel er der ingen tvivl om, at kubik stadig tæller, når vi taler bas.

Subwoofere har i bund og grund kun ét job, og det er at flytte masser af luft! Jo dybere frekvenser der skal gengives, jo større skal højttaleren være. En tung fryseboks fuld af basmembraner har derfor meget bedre forudsætninger end en lille terning. Hvis du har plads nok til at lade din lydhobby udfolde sig frit, er der ingen grund til at tøve: Gå efter den største subwoofer, du har råd til!

Desværre er det de færreste forundt at have et dedikeret lytterum eller en kælderstue med ubegrænset plads. Praktiske hensyn som pladsbehov er stadig en reel faktor for de fleste af os. Desuden er der noget attraktivt ved en subwoofer, som leverer høj ydelse i forhold til størrelsen. På den måde er den jo lettere at få plads til!

Kraft og finesse

Det handler ikke kun om, hvilken subwoofer der kan spille kraftigst og dybest. Kvalitet er lige så vigtigt som kvantitet. Bassen skal kunne starte og stoppe, når den skal, og gengive tonerne rent uden resonans eller blafrelyde. Det er især vigtigt, hvis sub’en skal bruges til musik og parres med kræsne hi-fi højttalere.

Det hjælper ikke at have masser af kræfter og dybbas til rådighed, hvis timingen ikke sidder! Takt og tone tæller lige så meget som, hvor sej subwooferen er på maksimalt lydtryk.

Testen

I denne test leder vi efter de subwoofere, der giver mest og bedst bas med færrest mulige kompromiser. Vi har gennemtrawlet markedet for de mest potente nyheder. Vi er bevidst gået efter større modeller, gerne med 12 tommers bas-enhed eller mere for ydelsens skyld. Samtidig er vi styret uden om de allerstørste monstre, som man næppe vil få accept af i en almindelig stue.

Testen er gennemført med et udvalgt af musik, filmklip og testsekvenser. Til film har vi brugt vores Procella P6 biografhøjttalere som medspillere, delt ved 80 Hz for at overlade den vigtige dybbas til subwooferne. Til musiklytning – og for at afdække subwoofernes samspil med ægte hi-fi-højttalere – har vi benyttet os af de glimrende Bowers & Wilkins 702 S2.

Vi har brugt en Marantz SR8012 hjemmebioforstærker for at korrigere niveau og afstand for hver subwoofer.