annonce
annonce
annonce
test:

Technics Ottava SC-C30

Technics Ottava SC-C30
annonce

Premium-lyd på køkkenbordet

Tilføj som favorit

Technics laver ikke bare en af de bedste bordhøjttalere i sin klasse, de laver to!

Plus lbadvantages
Stort lydbillede med fyldig bas. Kan spille virkelig højt og samtidig klart. Understøtter AirPlay 2 og Chromecast, multirum og stereoparring.
Minus lbdisadvantages
Lidt for dæmpet diskant og ingen EQ. App-styring og ingen fjernbetjening.

Vi kan lige så godt at indrømme det først som sidst: De fleste af de bordhøjttalere, vi pakker ud, lyder ikke særlig godt. De er heller ikke særlig smarte, lette at bruge eller virkelig godt lavet.

Heldigvis er der undtagelser. Audio Pro, Geneva og Naim er blandt de få, der virkelig kan det dér. Altså kombinere god lyd med brugervenlighed og tillidsvækkende kvalitet. Vi kan også tilføje Technics, som slog konkurrenterne i vores test af bordanlæg for ikke så længe siden.

Testvinderen Technics Ottava f SC-C70 passer måske ikke til alles tegnebog eller behov. Det er f.eks. ikke alle, der har brug for en CD-afspiller. Men Technics har habile alternativer. To faktisk. De er næsten helt identiske med de samme funktioner, og prisforskellen er ikke stor. Den største af dem hedder Ottava SC-C50 (se separat boks), mens den, vi tester her, er lidt mindre og hedder SC-C30.

Google Assistant

De ser meget ens ud, og under motorhjelmen er forskellene minimale. En 12 cm subwoofer, to mellemtone-enheder og to diskant-enheder – tilsammen fem højttaler-enheder – skal give fyldig lyd i rummet. Den større C50 har lidt mere effekt, men begge er trevejs fuldtone-bordhøjttalere.

De er også trådløse, selv om man kan slutte TV’et til den optiske indgang på bagsiden og streame over Wi-Fi-netværket gennem Ethernet-porten bagpå. Højttalerne har streaming via Google Chromecast, Bluetooth og AirPlay 2, og de kan parres to og to i stereo. Eller flere kan kobles trådløst sammen i flere rum, også kaldet multirum.

Man kan give kommandoer til højttaleren via Google Assistant på mobilen, men også direkte til højttaleren.

Multirum

Hvis man vil have lyd i flere rum, er det bare at sætte flere højttalere op via det trådløse hjemmenetværk ved hjælp af opsætningsassistenten i Google Home-app’en.

Der findes også en Technics Audio Center-app. Her kan man tilføje streaming-tjenester som Spotify, Deezer og Tidal og TuneIn internetradio.

Technics har ikke sjusket med teknikken. Bag frontstoffet og den tykke, buede aluminiumplade finder vi fem højttaler-enheder monteret i et formstøbt chassis af glasfiber. I en 2.1-kanals løsning, hvor diskanterne og de to mellemtone-enheder peger udad for bedre stereoeffekt og spredning af lyden i rummet.

Det stive glasfiberchassis har et fast greb om de fem højttaler-enheder. (Foto: Technics)

Space Tune

Tre JENO-processorer (Jitter Elimination and Noise-shaping Optimization) styrer lyden til højttalerne, og SC-C40 og C50 har også Technics’ LAPC (Load Adaptive Phase Calibration), som er en slags digital optimering af de forskellige enheders egenskaber. Men vigtigere end det er Space Tune, som tilpasser lyden til placeringen i rummet, så bassen f.eks. ikke bliver for dominerende, hvis højttaleren er tæt på bagvæggen.

Det fungerer helt fint på egen hånd, med en automatisk justering af lydbalancen, som man foretager ved at holde play/pause-knappen inde i nogle sekunder. Derefter kommer der nogle smæld og andre lyde fra højttaleren, og så er balancen justeret. Man kan også selv vælge et af tre parametre: Fritstående, nær væg og nær hjørne, som har hver sin karakter.

Højttaleren understøtter de fleste afspilningsformater via kablet streaming, også højopløst lyd fra DSD-filer, FLAC og ALAC op til 24 bit/384 kHz samt WAV og AIFF op til 32 bit/384 kHz.

Favoritter

Betjeningen på selve højttaleren er begrænset til afspilning, kildevalg og volumen. Der er selvfølgelig også en on/off-knap, og så er der en favoritknap. Her kan man gemme og hente op til ni favoritter frem, som man har gemt i app’en; det kan være alt fra den radiostation, man lytter mest til, til playlister på Spotify.

(Foto: Technics)

Kraftig lyd

Lad det være sagt med det samme: Technics-højttaleren spiller langt bedre end de fleste bordhøjttalere, vi har testet. Naim Mu-so er endnu bedre, men også dyrere, så i denne klasse er SC-C30 måske den mest vellydende bordhøjttaler.

Klangen er varm, bassen er fyldig, og lydbilledet er enormt for en så kompakt højttaler. Den får bassen på Khalids “My Bad” til at ryste støvet ud af tæpperne i rummet, og klaverklangen på Keith Jarretts Köln-koncert lyder sjældent så klangfuldt på andre bordhøjttalere.

Efter en runde med Space Tune-optimering fik jeg en klarere klang i den nærmest mezzoagtige sopran på Lise Davidsens Wagner-fortolkninger, og Sam Fenders meget spillede “Will We Talk” satte næsten ild til tapetet, når jeg skruede lydstyrken op over 80 på OLED-skærmen.

Men så blev lyden også skarpere i kanterne, og bassen mistede lidt af grebet; så der er grænser for, hvor højt man kan spille. På minussiden skal det også nævnes, at lydbilledet kan opleves som lidt mørkt, og det maskerer de fineste detaljer i musikken. Strygere lyder mere raffineret på Mu-so 2, og det ville have været rart med en manuel EQ i app’en.

Konklusion

Technics Ottava SC-C30 er en mellemstor bordhøjttaler, der både rummer Google Chromecast og AirPlay 2, og kan styres med Google Assistant. Det kan mange andre bordhøjttalere også, men Technics-højttaleren spiller bedre end de fleste, den er bedre bygget og lettere at sætte op og bruge.

Hvis man ikke har plads til en stor højttaler – for slet ikke at tale om et stereopar – er den et godt og velspillende alternativ, som fint formår at fylde en stue med musik.

  • Radio: Internetradio via app
  • Trådløst: Wi-Fi, Bluetooth, Chromecast, AirPlay 2, multirum
  • Streaming-tjenester: Spotify Connect, Tidal, Deezer
  • CD-afspiller: Nej
  • Tilslutninger: Ethernet, USB, analog ind, optisk ind
  • Hovedtelefonudgang: Nej
  • Forhåndsindstillinger: Ja
  • Skærm: OLED
  • App-styring: Technics Audio Center
  • Fjernbetjening: Nej
  • Mål: 12,2 x 62,8 x 26,4 cm
  • Andet: Stereoparring, Google Assistant
  • Web: panasonic.dk

Pris: 4995 kr
Technics Ottava SC-C30 produktside
Bedste pris på Technics Ottava SC-C30
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
    Har du noget at tilføje?
    Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

    Skriv et svar

    Læs også

    Sonus faber lancerer Olympica Nova

    Sonus faber lancerer Olympica Nova

    Hvis de spiller lige så godt, som de ser ud, har vi noget at glæde os til.Tilføj som favorit
    IFA 2019: Endelig en bærbar højttaler fra Sonos

    IFA 2019: Endelig en bærbar højttaler fra Sonos

    Rygterne viste sig at tale sandt: Sonos lancerer deres første bærbare højttaler under IFA! Sonos Move kommer her i september.Tilføj som favorit
    Beosound Stage er Bang & Olufsens første soundbar

    Beosound Stage er Bang & Olufsens første soundbar

    Og den bliver faktisk vanvittig billig (af B&O at være)!Tilføj som favorit
    Como Audio Speakeasy Stereo

    Como Audio Speakeasy Stereo

    Como Audio SpeakEasy Stereo er først ude med stemmestyring i stereo, men har andre mangler.

    Tilføj som favorit
    The New Soundboks

    The New Soundboks

    Tredje udgave af danske Soundboks er vildere, højere – og I kan lave en bande sammen!

    Tilføj som favorit
    360 graders lyd fra Bose

    360 graders lyd fra Bose

    Den er bærbar, den kan spille i 12 timer – og du kan snakke til den.Tilføj som favorit
    Fornyet kubehøjttaler fra Naim

    Fornyet kubehøjttaler fra Naim

    Den bedste bordhøjttaler til under 10.000 kroner er blevet endnu bedre.Tilføj som favorit
    IKEA Symfonisk

    IKEA Symfonisk

    En smart introduktion til det bedste multirumssystem – til en meget attraktiv pris.

    Tilføj som favorit
    annonce
    Luk menu