TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: TCL TS8132EU

Atmos surround-lyd på budget

TCL stiller op med en af de billigste soundbars, der kan tilbyde “ægte” Atmos-lyd med indbyggede højdekanaler. Og til prisen lyder den rigtig fint!

Af / 21/06/2021 - 15:35
TCL TS8132EU

Lyd & Billede mener

  • TCL TS8132 tegner et stort lydbillede op med en fin surround-følelse. Plus for god fjernbetjening og letlæseligt display.
  • Subwooferen hænger lidt bagefter og kan forvrænge ved høj volumen.

TCL TS8132 er en relativt stor soundbar på præcis 1 meter i bredden. Til gengæld ser den diskret ud klædt i sort stof, og den medfølgende subwoofer er ret stram og kompakt med en basenhed, der vender ned mod gulvet.

Læs også 9 soundbars til de mørke vinteraftener Med en af disse soundbars bliver det garanteret en god jul foran TV’et.

På tilslutningssiden kan TS8132 prale af HDMI eARC, og den understøtter også trådløs musikafspilning via Bluetooth, Chromecast og AirPlay. TCL’s soundbar udmærker sig desuden med et stort display under stofbetrækket, som giver hurtig information om lydformat, volumen og andre indstillinger, og som slukkes, når det ikke er i brug. Smart!

tc2
TCL TS8132 anvender en 3.1.2-kanals konfiguration med separate højdekanaler på toppen. (Foto: TCL)

TCL TS8132 i praksis

TCL har allerede gjort sig bemærket med den billige model TS8111, som også understøtter Dolby Atmos surround-lyd. På storebror TS8132 har de imidlertid taget det et skridt videre: Med en separat centerkanal i midten plus højdekanaler på toppen (som reflekterer lyd via loftet) skal den i teorien kunne gengive et mere tredimensionelt lydbillede.

Vi bemærker allerede ved den første lytning, at TCL-soundbaren byder på en større og mere overbevisende surround-oplevelse end Panasonic. Her får vi en ordentlig følelse af at sidde inde i en lydboble med lydeffekter på kryds og tværs.

TS8132 får adrenalinet til at pumpe, når vi spiller introduktionen til Formel 1-dokumentaren Drive to Survive. De højlydte F1-motorer brøler imod os, mens baggrundsmusikken fylder rummet. Den nedadvendte sub får også rummet til at ryste. “Det lyder da FEDT,” udbryder Geir.

Annonce
tc3
(Foto: TCL)

TCL-soundbaren har også en separat centerkanal, som bidrager til, at stemmer kommer bedre ud, end de f.eks. gør på Panasonic. Vi måtte imidlertid justere diskantniveauet en smule op, før vi fik den ønskede klarhed; på niveau 0 lyder det lidt uldent og indelukket.

Kræsne, som vi er, kan vi selvfølgelig finde noget at prikke til: Det mærkes, at subwooferen er lidt overivrig og ikke specielt stram. Vi måtte reducere basniveauet lidt, for at den ikke skulle blive for dominerende.

Desuden bemærker vi (især på musik), at overgangen mellem soundbar og subwoofer godt kunne have været mere jævn. Bassen hænger lidt bagefter den øvrige lyd og rammer ikke altid basanslagene lige præcist. Det virker, som om den trådløse forbindelse giver en lille forsinkelse.

TCL-soundbaren fungerer generelt godt til musik, så længe man ikke lader sig friste til at spille for højt. Den lyder lidt anstrengt på høj volumen, og der kommer et punkt, hvor subwooferen ikke vil mere og begynder at forvrænge. Hvis man har et stort rum, der skal fyldes med lyd, bør man derfor nok kigge efter en større og kraftigere løsning.

tc4
(Foto: TCL)

Konklusion

TCL TS8132 er afgjort en af de mest prisgunstige soundbars i testen. For 2.500 kroner får man trådløs subwoofer, Dolby Atmos 3D-lyd og indbyggede “up-firing” højdekanaler, der ovenikøbet lyder rimelig overbevisende – så længe man ikke spiller ekstremt højt.

Der findes endnu federe soundbars, men de koster så også flere penge!

Karakter
TCL TS8132EU
Basic

Også i denne test:

Panasonic SC-HTB490

Helt okay til prisen

Testens billigste soundbar vil give en klar lydforbedring, men viser også, at det kan betale sig at smide lidt ekstra penge på bordet.

Panasonic-soundbaren er nem at placere og kommer med en kompakt trådløs subwoofer.
Vi savner et bedre display, og lyden kunne afgjort have været klarere og mere dynamisk.
Læs hele testen

Klipsch Cinema 600

Benhård bas

Med Klipsch ved roret kommer der liv i de små hjem, når kuglerne flyver, og eksplosionerne brager løs. Det her må være det mest intense, vi har hørt til denne pris!

Topsej lyd – og en krudttønde af en subwoofer! Imponerende kvalitetsindtryk.
Mangler Dolby Atmos, og den store subwoofer er det nok ikke alle interiørbevidste, der vil være lige glade for.
Læs hele testen

Yamaha ATS-2090

Heftig nok

Yamahas soundbar underholder på film med klare dialoger og rimelig kraftig lyd. Men er den lige så god til musik?

Stor lyd, godt med punch. Okay klangbalance.
Farvet bas. 3D surround-effekt giver efterklang, som i en stor hal. Display mangler.
Læs hele testen

Samsung HW-Q610A

Imponerende lydbillede

Samsung HW-Q610A er en fremragende soundbar med stor, tredimensionel lyd, og Atmos-effekterne er til at tage og føle på.

Samsungs soundbar tegner et klart og tydeligt lydbillede op med præcise dialoger og velplacerede surround-effekter.
Samsung HW-Q610A mangler Wi-Fi-tilslutning. Der findes løsninger med endnu stærkere, mere hårdtslående bas.
Læs hele testen
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

2 kommentarer til “TCL TS8132EU”

  1. Er det ikke ulovligt at bare kopiere en anmeldelse fra et udenlandsk medie og smide det igennem Google translate? Jeg har netop læst præcis den samme anmeldelse ord for ord på et udenlandsk medie.

    1. Hei Høy!

      Da har du nok lest anmeldelsen på et av våre søster-sites på norsk, svensk eller engelsk (LB Tech Reviews) 🙂


      mvh
      Audun Hage

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Milepæl for Buchardt

Tung high-end fra Dali i et pænere format

Ny leder i budgetklassen

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?