TEST: Ultimate Ears Megaboom 3

Mere trådløs og robust

Vores favorithøjttaler til stranden er blevet endnu mere robust og mere praktisk i brug.
Karakter
Ultimate Ears Megaboom 3
Lyd & Billede mener
Nu også støvtæt og kan flyde. Kan induktionsoplades. Længere rækkevidde. Praktisk multifunktionsknap.
AUX-indgangen er forsvundet.
Specifikationer

Lydtryk: 90 dB

Tilslutninger: Bluetooth med aptX, NFC

Batteri: 20 timer

Funktioner: Parkobling, kan flyde

Resistens: Støv- og vandtæt (IP67), stødsikker

Mål og vægt: 23 x 9 cm / 925 g

Web: dk.creative.com

UE Boom 3

Vejl. pris 1500 Produktside
Annonce
Annonce
forfatter

Ultimate Ears Megaboom 3 er kåret til Årets bedste bærbare høyttaler 2018-2019.

For tre år siden testede vi den opdaterede Boom 2 og dens nye storebror Megaboom. De har siden været referencer i vores tests af bærbare højttalere, fordi de kombinerer et praktisk format med god batterilevetid og glimrende lyd. Vi har også sat pris på, at højttalerne med årene blev opdateret gratis med nye funktioner – noget, man ikke er vant til med små højttalere. Men det var ikke alting, der var perfekt, så nu er UE Boom 3 og UE Megaboom 3 lanceret.

Byggekvalitet og håndtering

Ved første øjekast virker de meget bekendte med størrelsen og den runde form, de overtydelige volumenknapper og de dristige farver. De lanceres i metallisk rød, sort, blå og lilla, men skal senere komme i alle mulige farvekombinationer og mønstre ligesom forgængerne.

Ser man nærmere efter, så har de faktisk en ny, tættere beklædning – et materiale, der anvendes i motorcykeljakker og brandudstyr. De nye højttalere er da også støvtætte og mere modstandsdygtige over for slid samt vandtætte og stødsikre som før. Nyt er også, at de flyder, hvis man skulle tabe dem i poolen.

Annonce

Det brede bånd på bagsiden, hvor volumenknapperne sad, er blevet væsentlig smallere. Det muliggør endnu mere rundstrålende lyd. Volumenknapperne er i stedet flyttet til fronten, hvilket både ser bedre ud og er en mere fornuftig placering.

På toppen er der kommet en ny “magisk knap”, hvor man kan starte og pause musikken samt skifte nummer. Knappen kan også bruges til at få adgang til ens yndlings-playlister på musiktjenesterne. Udbuddet af sidstnævnte er lidt tyndt lige nu, men der loves understøttelse af flere. Ud fra knappens navn er det sandsynligt, at UE vil føje flere funktioner til den i fremtiden.

(Foto: Ultimate Ears)

Installation og brug

Som med de fleste Bluetooth-højttalere er det bare at holde parringsknappen inde og vælge højttaleren blandt de tilgængelige Bluetooth-enheder på mobilen. Megaboom 3 kan rart nok holde styr på otte kilder, hvoraf to kan være aktive samtidig. Desuden har den fået en rækkevidde på op til 45 meter, så musikken ikke stopper, hvis man går hen og henter noget at drikke ved poolen.

Ligesom tidligere kan man desuden koble op til 150 (!) højttalere sammen i party-mode. Det sker fra den redesignede app, som desværre ikke var tilgængelig på testtidspunktet, så vi kan ikke udtale os om nye funktioner her.

Den gamle Megaboom skulle oplades under en luge i bunden, hvor AUX-indgangen også sad. Det var lidt besværligt at komme til, og man var nødt til at lægge højttaleren ned. Nu sidder ladestikket i stedet bag en luge på bagsiden, hvilket er væsentlig nemmere. Men desværre er 3,5 mm indgangen forsvundet.

Annonce

Når bunden nu er ledig, har Megaboom fået understøttelse af induktionsladning, hvilket kræver en ladestation, som er ekstraudstyr. Hvis man ofte har højttaleren stående det samme sted, kan det være en nem måde at sørge for, at den altid er opladet og lige til at tage med.

Lydkvalitet

Ifølge Ultimate Ears har de skruet på lyden for at få endnu dybere bas. Men ifølge specifikationerne drejer det sig kun om 5 Hz, hvilket nærmest ikke er hørbart. 60 Hz er ikke specielt dybt, og det betyder, at dræberbassen i James Blakes “Limit to Your Love” forsvinder helt.

Til mere almindelig musik som elektronisk dansemusik holder det dog fint, og den har afgjort god basgengivelse for en så lille højttaler. Faktisk betydelig bedre end Denon Envaya Mini, der vandt årets test af rejsehøjttalere. Frem for alt er der god kontrol, så bassen aldrig bliver brummende eller får højttaleren til at vibrere, hvilket billigere højttalere har ofte problemer med.

UE lover også bedre klarhed i gengivelsen. Efter at have skiftet frem og tilbage mellem den nye og den gamle højttaler er vi tilbøjelige til at være enige. Men der er ikke så dramatisk forskel, at man straks kan identificere dem ved en blindtest.

Når det er det sagt, så er grundniveauet højt, og allerede den gamle højttaler roste vi for en tydelig mellemtone med gode detaljer. Den har stadig et stort lydbillede med fyldig klang og dynamik, så det rækker.

Annonce
Den nye multifunktionsknap gør betjeningen nemmere. (Foto: Ultimate Ears)

Konklusion

Med sin glimrende lyd var den gamle Megaboom en af vores favoritter. Den nye Megaboom 3 har fået marginalt bedre lyd, men det er snarere betjeningen og funktionerne, der er glansnummeret.

Ladestikket er bedre placeret, og højttaleren kan nu også oplades trådløst. Den er blevet mere robust og kan nu flyde i vand. Den trådløse forbindelse rækker endnu længere, hvilket er rart, hvis man vil koble flere sammen i party-mode. Vi kan også godt lide den nye multifunktionsknap, der betyder, at man ikke behøver at finde mobilen frem for at skifte nummer.

Med sin afrundede lyd og vandtæthed er Megaboom 3 den perfekte højttaler ved poolen.

(Foto: Ultimate Ears)

UE Boom 3

Ud over Megaboom 3 er der også kommet den mindre UE Boom 3. Ud over størrelsen er de vigtigste forskelle, at bassen ikke er lige så imponerende, og at batterilevetiden er 15 timer. Ellers er også den blevet støvtæt og kan flyde, ligesom den nu kan induktionsoplades og har fået en multifunktionsknap på toppen.

Pris: 1.100 kr.

Annonce
Har du dette produkt?
Giv din karakter.

5 / 5. Antal stemmer: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

forfatter

Jonas Ekelund

(f. 1969): Freelancejournalist. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.
Annonce
Annonce

Læs også

De billige trådløse Sound Blaster JAM V2 duer også fint til hjemmekontoret.
At forbedre i forvejen fremragende hovedtelefoner som Focal Clear kan ikke være nemt. Men Focal mener, at Clear MG er bedre på alle måder.
Trådløse hørepropper med Marshall-lyd og app-betjening.
Bare husk at vælge udgaven med stereolyd.
Klipschorn fylder 70 i år. Det fejrer vi ved at forvandle vores lytterum til et inferno.
Asus ROG Flow X13 er lige til at proppe i tasken, og den kan også bruges som tablet. Men den har grafikkræfter i sværvægtsklassen.
Tangents lille trådløse forstærker er perfekt til det lille begynderanlæg i hobbyrummet eller på børneværelset.
Det bedste kamera, vi har testet, er kommet i en mere kompakt udgave til en meget lavere pris.
Den nye 2021 Mercedes S-Klasse er fyldt med innovative og kræsne løsninger for både øjne og ører. Vi har brugt nogle dage bag rattet for at se og høre, hvad den nye bil har at byde på!
Med Celestee har Focal overgået, hvad vi troede var muligt for lukkede hovedtelefoner i denne prisklasse.
Skal du have hi-fi på kollegieværelset eller et par fine højttalere til skrivebordet, kommer du langt for små midler her.
JBL Live Pro+ er komplette med aktiv støjreduktion, og selv om de lyder middelmådigt lige ud af æsken, reddes de af en fabelagtig EQ i app’en. Dermed kan de alligevel få klasseledende lyd.
Xiaomi Mi 11 er den første smartphone med Qualcomms nye Snapdragon 888-processor. Det er den mobil, du skal købe, hvis du vil have mest for pengene.
Uanset om du har mulighed for at rejse i påsken eller må nøjes med en tur ud i lokalområdet, bliver oplevelsen bedre med en af disse bærbare højttalere i tasken.
Citroën har formået at elektrificere C4 uden at falde i fælden og har skabt en helt anderledes oplevelse.
Electrocompaniet har opdateret deres phono-trin, men ændringerne er subtile.