I dag er computeren måske den vigtigste musikkilde – i hvert fald for den yngre del af befolkningen. Computeren kan streame, lagre musik, rippe CD´er, downloade musik fra nettet, spille netradio, afspille musikvideoer og film og alt fra Youtube – bare for at nævne nogle eksempler.
Problemet er bare, at lyden skal videre til et par højttalere. Ja, en laptop har godt nok indbyggede højttalere, men skal vi ikke bare konstatere, at det er en nødløsning. I hvert fald når vi taler om musik.
Nu kan man tage lyden videre fra computeren via USB, noget som åbner helt nye muligheder for at få bedre lyd fra computeren. En anden mulighed, som findes i den digitale verden, er at anvende DSP (Digital Sound Processing) for at optimere gengivelsen indenfor rimelige økonomiske rammer. Hvis man kombinerer disse burde det være muligt at få bedre lyd for få penge, eller hvad? Det er det, som XTZ har gjort.
System i tre dele
Det svenske firma XTZ, som igennem årene er blevet kendt for deres gode pris og præstationsforhold, har længe arbejdet med DSP-løsninger sammen med DSP-specialisten Dirac fra Uppsala. Man har for eksempel en meget dyr DSP-subwoofer i sit program. Man har også i lang tid arbejdet på et lille DSP-baseret system med både software, digitalkonverter – DAC, forstærkere og højttalere.
MH800 hedder systemet. Det består af et par små tovejs lukkede højttalere med elementer fra Peerless, et bredbåndselement og en nedadrettet bas, en klasse D forstærker på 2 x 40 watt med line- og USB-indgang til en indbygget DAC samt Dirac HD Sound Speaker Optimization Software. Softwaren fungerer både på pc med Windows XP og nyere samt Intelbaserede Mac med OSX 10.4 og nyere.
Anlægget klarer alt fra at streame film fra Youtube til musik af alle typer. Taleforståelsen er udmærket og musikgengivelsen er mere end tilfredsstillende for et så lille anlæg. På skrivebordet fungerede indstillingen Wall Bright bedst for mig, mens en placering som anlæg i stuen stoppede på Bright 2 som bedste indstilling. Men det er jo ganske individuelt. Mere interessant er det imidlertid, at systemet faktisk kan fungere som et lille hjemmeanlæg, med et resultat som er overraskende kompetent.
Konklusion
Dette her er et godt, sjovt og meget nyttigt anlæg. Jeg tror det er svært at finde et komplet anlæg til samme pris, som kan komme i nærheden af, hvad man kan få ud af XTZ MH-800. Sammenlignet med hvilke som helst plasticagtige computerhøjttalere eller små satellitter med subwoofer – og sådanne kan faktisk koste en hel del – eller de kompaktanlæg, du kan få til en tilsvarende pris. Desuden, det behøver ikke stoppe med 10 indstillinger – kommer der flere er det bare at downloade dem og lægge dem til. Hvem ved hvor godt det kan blive? Jeg lader det i hvert fald have fast plads på mit skrivebord!
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer