TEST: Yamaha NS-2000A

For ikke så længe siden testede vi et par højttalere fra Yamaha, som i sig selv ikke er bemærkelsesværdige. Men det særlige ved NS-5000 er, at de ligger i en prisklasse, hvor Yamaha aldrig har været før. High-end-klassen.

Konkurrencen er hård, og man skulle tro, at Yamaha ville have svært ved at klare sig mod de mere etablerede producenter af high-end højttalere.Det er ikke tilfældet. Yamaha NS-5000 er en af de bedste højttalere i sin klasse.
Højttalerne er en moderne version af NS-1000 og NS-2000, som var en sensation, da de blev lanceret i 1970’erne og 1980’erne.

Dengang var japanske højttalere i samme prisklasse som Bowers & Wilkins og KEF’s dyreste højttalere ikke almindelige. Det er det heller ikke nu, men efter NS-5000 testede vi standerhøjttalerne NS-3000 og blev mildest talt lige så forbløffede. Vi fornemmede et mønster, og på high-end-messen i München i 2022 viste Yamaha denne her: NS-2000A.

Det er en højttaler til den halve pris af et par NS-5000’ere. De er i samme klasse som bl.a. Bowers & Wilkins’ nye 700-serie og KEF’s R Meta-serie. Med andre ord i premium-klassen. De koster lidt mere end et par B&W 702 S3 og KEF R11 Meta, og er prissat omtrent som et par Dynaudio Contour 30. Som i lang tid var vores reference i denne klasse.

Den gulvstående NS-2000A er ikke en direkte efterfølger til NS-2000. Som var en overdådig version af NS-1000, men en helt ny højttalermodel. I en ny premium-serie, der også omfatter gulvhøjttalerne NS-800A og NS-600A.

Som nævnt fornemmede vi et mønster, og nu har Yamaha fem højttalermodeller i det øverste lag.

Harmonious Diaphragm

Som mange andre er den slanke højttaler en trevejshøjttaler i et kabinet med en basrefleksport. Men Yamaha går også sine egne veje her, og designet af højttaleren, som er inspireret af Yamahas koncertflygler og derfor kommer i sort pianolak, er bygget lidt anderledes.

Yamaha holder fast i sit True Sound-koncept, som betyder, at højttalerne skal lyde naturlige. For at opnå dette har de skabt en helt ny membran bestående af Zylon- og granfibre. Mens Zylon er et enormt stærkt, dødt og syntetisk materiale (1,5 mm Zylon-tråd kan løfte et ton), bruges grantræ i flygler for at give instrumentet de samme egenskaber uanset frekvens.

I NS-2000A bruges det nye membranmateriale Harmonious Diaphragm i de to 16 cm basenheder, den nye 8 cm mellemtone-dome og 30 mm diskantenheden. Netop fordi Harmonious Diaphragm giver de samme egenskaber uanset frekvens.

Resonance Suppression og Acoustic Absorber

Diskant- og mellemtonehøjttaleren bruger de samme specialformede rør på bagsiden, som vi kender fra NS-5000- og NS-3000-testene. De fungerer som resonansdæmpere og forhindrer samtidig enhederne i at komprimere under belastning.

Kabinetterne er ikke fyldt op med dæmpningsmateriale indvendigt, for som enhver god højttalerdesigner vil fortælle dig, så dæmper for meget dæmpningsmateriale også dynamikken og transientresponsen. Også her har Yamaha ladet sig inspirere af de dyreste højttalere og monteret såkaldte resonansrør inde i det forstærkede kabinet. Yamaha kalder dem Acoustic Absorbers, og hver højttaler har to på indersiden.

Djævlen ligger i detaljen, siger man, og højttalerne har massive højttalerterminaler i forgyldt messing. Det samme materiale er brugt i de koniske fødder under støttebenene, og det interne delefilter er konstrueret med MCap Supreme Classic-kondensatorer fra Mundorf.

Delefrekvensen er angivet til 750 Hz mellem bas og mellemtone, og 3500 Hz fra mellemtonen. Den angivne følsomhed på 88 dB er absolut godkendt, og det samme er modstanden på 6 Ohm, som ikke bør falde til under 3,5 Ohm. Tal som f.eks. indikerer, at vi har at gøre med en relativt simpel højttalerbelastning.

Harmonisk lyd

Yamaha-højttalerne fungerede som hånd i handske med en Yamaha A-S3200. En af de bedste integrerede forstærkere i sin klasse. Den kraftige forstærker havde total kontrol over højttalerne og tillod mig at skrue op for lydstyrken til koncertniveau uden problemer. Efter et par dages optagelser opdagede jeg, at højttalernes basgengivelse blev bedre og bedre, og på Dire Straits Private Investigations fik jeg en mærkbart dybere og strammere basgengivelse. Trommerne kom bedre frem, og bassen blev gengivet med større autoritet.

Der skete også noget med resten af lydbilledet. Det fremstår usædvanligt velafbalanceret. Der er ingen dele af frekvensområdet, der halter bagefter eller stikker ud, men i de første par dage syntes jeg, at lyden var ret tør. Klaveroptagelser som Keith Jarrett trios Still Live manglede den luftighed og dybde, jeg havde hørt på B&W 702 S3. Detaljer og nuancer tøvede næsten med at blive en del af lydbilledet, men det blev virkelig bedre efter et par timers musik.

Jeg ved ikke, om det er membranmaterialerne, der har brug for tid, men som tiden gik, åbnede højttalerne sig mere og mere, og lydbilledet voksede, især i dybden, med den samme forstærker tilsluttet. Det blev langsomt mere åbent, klanglige nuancer fra førnævnte Still Live kom tydeligere frem i lydbilledet, som jeg opfattede som neutralt med et strejf af varme.

Den passede perfekt til Thomas Dybdahls If we want it, it’s right. Optagelsen er fuld af atmosfære og klanglige nuancer, som blev smukt gengivet. Slagtøj lød usædvanligt fokuseret, og bassen blev gengivet med en autoritet, jeg sjældent forbinder med 16 cm baselementer. Mellemtonen gav vokalerne en naturlig varme, men jeg savnede luftigheden fra et par Dynaudio Contour 30’ere.  

Klaverlyden på Dybdahls It’s always been you er lidt mørkere og lidt mere tilbagetrukket i forhold til Contour 30, men den passer perfekt til Keith Jarretts Köln-koncert. Den optagelse er lysere og har mere dybde, især i bassen, hvor Yamaha-højttalerne gengiver klaverets nederste oktaver med mere fylde og dybde.

Vokal er i øvrigt en disciplin, hvor Yamaha-højttalerne er usædvanligt behagelige at lytte til. De minder lidt om KEF’s R-serie med Meta og UNI-Q-elementet, som har noget af den mest fokuserede og punktformede mellemtone-gengivelse i denne klasse.

Mellemtonen er fremragende fokuseret, og guitarer og klaver mangler intet af den varme, der tilfører lyden realisme. Nogle vokaler kan opfattes som lidt tørre, andre vil sige neutrale, men det skinner ikke i mellemtonen på samme måde, som det ville gøre fra en KEF-højttaler med et nyere UNI-Q-element.

Vokalen på Sades Soldier of Love er vidunderligt varm, og selv når jeg spiller højt, kan jeg ikke fremprovokere nogen opbrydning eller forvrængning, der gør vokalen hård eller ubehagelig. Balancen mellem højttalerne er tæt på perfekt, men jeg prøvede også Yamaha R-N2000A bare for at se, om rumkorrektion ville gøre en forskel. Den har nemlig Yamaha YPAO-rumkorrektion, som bruger en mikrofon til at måle responsen i rummet og DSP til at korrigere frekvensresponsen i rummet.

R-N2000A receiveren er baseret på en mindre version af A-S3200, men med en opgraderet strømforsyning og indbygget streaming. Den er ikke så kraftfuld og kontrolleret som 3200, men har stadig total kontrol over højttalerne. Med YPAO aktiveret kommer mellemtonen faktisk lidt bedre frem i lydbilledet, og basgengivelsen trækkes lidt tilbage uden at miste sin autoritet. Der er ingen tvivl om, at en R-N2000A kan forbedre lyden fra de fleste højttalere. Med fjernbetjeningen kan du slå rumkorrektion til og fra, alt efter hvad du foretrækker.

Den slanke Musical Fidelity A1, i en ny udgave og med 2 x 25 W i klasse A-drift – det meste af tiden – lyder ikke umiddelbart som et hit sammen med et par gulvhøjttalere, der koster fire gange så meget. Men jeg var nødt til at give den en chance. Selvom forstærkeren på papiret ikke har alverdens kræfter, fyldte den rummet med organisk lyd med varm klang og overbevisende bas. Slagtøj på Dire Straits Private Investigations havde ikke Yamaha-forstærkerens dynamiske autoritet, men vokalen var krystalklar, og lydbilledet var stort. Radka Toneffs Fairytales var en ren fornøjelse at lytte til, med en fokuseret og dyb pianolyd og en fremragende vokal-gengivelse.

Konklusion

Yamaha NS-2000A gulvhøjttaleren er, ikke overraskende, en fremragende musikformidler. Der findes mere hårdtslående højttalere derude, og højttalere med endnu mere indsigt, men få, der lyder så harmoniske og afbalancerede i samme prisklasse. Sonus Faber og Dynaudio har højttalere med mange af de samme kvaliteter, men de koster mere. Bowers & Wilkins og KEF har højttalere i samme klasse, som koster mindre, men som ikke spiller med samme autoritet i den dybe bas. Vores råd er at lytte, før du køber, og hvis du ender med NS-2000A, vil du til sidst indse, at dine penge var givet godt ud. Dette er en bemærkelsesværdig god højttaler, på trods af dens beskedne udseende i sort pianolak. Det er bare en skam, at det tager så lang tid før lydbilledet for alvor åbner sig.