Test: Yamaha NS-5000

Man kan købe et stort flygel for prisen på et par Yamaha NS-5000. Det siger lidt om, hvor avanceret højttalerkonstruktionen er, og skaber ikke ligefrem små forventninger til lydkvaliteten. For det er nogle helt usædvanlige højttalere, trods det relativt almindelige design.

Der går en tydelig slægtslinje fra NS-690 fra 1972 over den større NS-1000M fra 1974 og frem til NS-5000 i dag. Og her er det ikke kun designet, jeg tænker på – med den karakteristiske sidelæns forskydning af mellemtone- og diskant-enhed – men også at de begge var først ude med et indtil da ubenyttet materiale i højttalersammenhæng.

Beryllium blev anvendt som yderlag på membranerne i 1974. I dag er det et nyt materiale, der debuterer i NS-5000: Zylon.

Det er et syntetisk materiale udviklet i Japan, som siges at have større brudstyrke og elasticitet end noget organisk materiale, f.eks. træfibre. Materialet anvendes i alle tre enheder, og Yamaha siger, at det er beryllium overlegent på hårdhed, stivhed og vægt, og at det bl.a. er derfor, højttalerne er endnu mere neutrale, end f.eks. NS-1000 og NS-2000 var.

Fun fact: En 1,5 mm tynd zylontråd kan bære en vægt på et ton!

De 40 cm brede og 70 cm høje højttalere minder om ældre JBL-modeller. Som var enormt populære i Japan i 1970’erne, og det er måske grunden til det design, Yamaha valgte dengang, med enhederne forskubbet til siden på fronten af kabinettet.

Kabinettet, ja. Det fås udelukkende i flere lag sort lak, der er pudset og poleret, præcis som Yamaha gør med deres klaverer. Det kan foreløbig ikke leveres i andre udførelser såsom træfinér, men det kan ikke udelukkes, at det kan komme senere.

Indtil da er det sort, der gælder. Yamaha siger, at flere lag lak ikke alene giver en pæn og glat overflade, men også dæmper resonanser bedre end træfinér.

Hokkaido-birk

Under lakken er der udvalgt træværk fra Hokkaido – hvid birk, som er tørret og monteret på samme måde, som Yamaha håndbygger flygler. Den 29,5 mm tykke frontplade og de øvrige, 20 mm tykke plader skæres og tilpasses før pudsning, grunding og lakering i flere lag.

For at få en ensartet glans poleres laklagene, før et yderlag med polyester lægges på for at få en hårdere overflade. Igen præcis ligesom Yamaha gør med deres håndlavede klaverer og flygler.

Resonanskontrol

Ingeniørerne hos Yamaha har benyttet et laser-vibroskop og FEM-analyser (Finite Element Method) for at finde ud af, hvordan man bedst kan reducere energien i kabinettet og dermed holde resonanser væk.

Indvendig er der derfor monteret forstærkninger og afstivninger, der er nøjagtigt placeret, hvor målingerne viser, at det er mest gavnligt. Og i hver højttaler er der desuden monteret J-formede akustiske absorbenter, som fjerner stående bølger inde i kabinettet.

Det giver selvfølgelig enhederne bedre arbejdsforhold. Den 30 cm (lig med 12 tommer) store bas-enhed er koblet til en basport på bagsiden. Den ender i en let bølget munding, der dæmper vindstøj fra porten.

To skumgummipropper medfølger – en stor og en lille, afhængigt af hvor meget dæmpning der kræves. Hvis man f.eks. må dæmpe bassen, fordi højttalerne står tæt ind til en væg.

Mens bas-enheden har en helstøbt og helt glat zylonmembran monteret i en aluminiumkurv, har mellemtonen og diskanten en let struktureret overflade for bedre stivhed. Desuden er disse to enheder monteret i hver sit rørformede kammer, som ligner noget, der stammer fra et messingblæseinstrument.

Det fjerner behovet for yderligere dæmpningsmateriale bag enhederne og eliminerer samtidig resonanser bag membranerne. Noget, som ifølge Yamaha skal give en mere lineær frekvensrespons og bedre opløsning.

Delefilteret – som deler ved 750 og 4500 Hz – anvender komponenter fra Mundorf, en 1,6 kg (!) tung spole til bas-enheden og 140 mikrometer tykke kobberbaner på et dobbeltprintet bundkort.

Standere

Højttalerne vejer 35 kg og leveres med tilpassede 8 kilos standere kaldet SPS-5000. De er matsorte, lavet af aluminium og har justérbare – og afrundede – pigge underneden samt små, flade skruer, der giver bedre kontakt med højttalerne. Som i øvrigt kan fæstnes til de 30 cm høje standere med én skrue fra undersiden af toppladen.

Super opløsning og super format

Efter nogle uger med højttalerne tænker jeg, at de godt kan gå hen og få samme legendestatus som NS-1000M. Måske er det en slidt kliché, men de har mange af de samme kvaliteter som elektrostathøjttalere. Det er i hvert fald mit indtryk efter de mange timer med NS-5000.

De kan placeres, som jeg gjorde, med mellemtone og diskant vendt ind mod midten for klarere fokus eller modsat for et lidt bredere stereoperspektiv. Under alle omstændigheder har højttalerne de samme kvaliteter: Et superopløst lydbillede med en sjælden dybde og et ditto format – af den slags, der gør musikoplevelsen til en åbenbaring.

NS-5000 kan opleves som lidt tynde, til trods for at de når godt ned i de laveste oktaver, for selv om klangbalancen fremkalder en flot varme i mellemtonen, er diskanten lidt fremadlænet. Samtidig kan bassen faktisk – trods sine 12 tommer – opleves som godt kontrolleret.

Det betyder så, at højttalerne kræver lidt af forstærkeren. Impedansen falder ikke under 3,5 ohm, men det var tydeligt, at McIntosh MC611 med 600 watt i hver kanal afgjort løftede lyden fra højttalerne mange trin.

Den ubesværede måde at drive en højttaler som NS-5000 på gav f.eks. opera en sjælden magi, hvor ordet tredimensionalitet fik en ny betydning. Luciano Pavarotti og Mirella Frenis samspil i Puccinis La Boheme, med Karajan som dirigent, blev gengivet med mange af de samme kvaliteter som på gode elektrostathøjttalere fra MartinLogan og Quad. Altså med en enestående neutral, opløst og fokuseret mellemtone.

Personligt synes jeg, at diskanten kunne have været dæmpet omkring 1 dB. For vokalerne og strygerne kan indimellem stikke lidt for meget frem i lydbilledets øverste register.

Orkesterets bassektion stod sig rigtig godt gennem højttalerne. De formår nemlig at gengive en chokerende nuanceret bas. Måske skyldes det den massive interne dæmpning, men under alle omstændigheder får Gary Peacocks eller Eberhard Weber basspil frit lejde, blottet for betoninger, i noget af den mest præcise og samtidig mest dynamiske basgengivelse, jeg har hørt fra nogen som helst højttalere op til denne størrelse.

NS-5000 er måske ikke lige så løsslupne og medrivende som et par store Klipsch-højttalere; de formilder musikken på en helt anden måde. Mens et par gode Klipsch nærmer sig live-stemning selv med en lille NAD-forstærker, fungerer Yamaha’erne bedst med muskler, som kan drive musikken ud af højttalerne. Klangmæssigt minder de nok mere om store studiemonitors end om PA-højttalere.

De har nogle kvaliteter, som det er svært ikke at holde af. Vokaler, f.eks. Hvad enten det er Luciano Pavarotti, Ryan Adams eller Radka Toneff, så er klangen gribende smukt gengivet. Man får kuldegysninger ned ad ryggen af “The Moon’s a Hard Mistress” og “Che gelida manina”.

Man kan ikke tale om Yamaha-højttalere uden at nævne klaverklangen. Keith Jarretts Köln-koncert, trio-indspilningerne eller Roy Bittans elklaver på nogle af Bruce Springsteens numre klinger med en dybde og med klangnuancer, som jeg ikke har hørt siden Sonus faber-højttalere til en halv million.

Der er ikke mange højttalere i denne prisklasse, der ligner Yamaha NS-5000. KEF Reference 5 er en af mine personlige favoritter, men selv med alle de kvaliteter, de besidder, har de ikke den samme superfokuserede opløsning som NS-5000. MartinLogan Impression 11A mangler Yamaha’ernes udstrakte diskant og dynamik, og Focal Sopra No.2 lyder ganske vist federe i bassen og er måske mere allround, men formår ikke at skabe samme dybde i lydbilledet som Yamaha-højttalerne.

Konklusion

Yamaha NS-5000 er et opsigtsvækkende comeback for en producent, der ikke har lavet high-end i over 30 år. Højttalerne viser, hvad japansk ingeniørkunst kan, når de vil, og har givet os smag på mere. Mere high-end fra Yamaha vil garanteret give dem en helt anden status blandt kendere, som måske har set lidt ned på det ensidige fokus på surround-receivere.

NS-5000 kan få samme legendestatus som NS-1000M, for de har mange af de samme kvalitet, men er faktisk endnu bedre højttalere på alle områder. Højttalere, der afgjort udfordrer mange etablerede højttalerproducenter i high-end-klassen.