TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Onkyo H500BT

God lyd, dårlig pasform

Rigtig god lyd, især på akustisk musik. Men hovedtelefonerne sidder dårligt og koster for meget.

Af / 31/05/2017 - 12:00
Onkyo H500BT

Lyd & Billede mener

  • Vi kan godt lide den åbne og detaljerede lyd, især på akustisk og klassisk musik.
  • Sidder løst og falder let af, når man bevæger sig. Desuden er de ubehagelige for brillebærere og kun delvist foldbare. Høj pris.

Onkyos hovedtelefoner har nogle fine detaljer med børstet aluminium, og vi kan godt lide de runde stænger, som ørekopperne er fæstnet til. Det ser eksklusivt ud, og de koster da også lidt mere end konkurrenterne i klassen.

Hvad betjening angår, er brugervenligheden god. Man kan ikke lige se det, men der er et touch-panel på højre ørekop, hvor man kan styre volumen og tappe frem og tilbage mellem numre. Vi kan godt lide, at Bluetooth-parring sker med en separat knap og ikke med on/off-knappen. Så slipper man for at slukke og tænde hovedtelefonerne, hvis det ikke lykkes at parre dem med mobilen i første forsøg.

Pasformen er det derimod så som så med. Onkyo formår underligt nok både at klemme lidt – især når man bærer briller – og at sidde så løst, at hovedtelefonerne falder af, når man kigger op i loftet. H500BT er heller ikke helt foldbare. Man kan vride ørekopperne 90 grader, men det er så også det.

Detaljeret lydoplevelse

Ser man bort fra pasformen, kan man glæde sig over fin og klar lyd. Stemmer står klokkeklart ud fra baggrunden, og der er masser af luft omkring instrumenterne. Klassisk musik har et stort rum, væsentlig større end med Monster ClarityHD, og opløsningen er også bedre end på de større hovedtelefoner fra Pioneer, der sidder rundt om øret.

Onkyo favoriserer akustisk musik, og instrumenterne adskilles godt fra hinanden i et sprødt og detaljeret lydbillede uden Pioneers lidt skarpe tendenser. Basregisteret er en anelse tilbageholdende, hvilket betyder, at H500BT nok ikke bør være førstevalg, hvis du vil have DJ-fest i dit eget hoved. Rent lydmæssigt må de alligevel siges at være meget velskabte.

Annonce

Konklusion

Til akustisk musik er Onkyo H500BT blandt de bedste hovedtelefoner i deres klasse. Her får du detaljeret lyd i et stort landskab, hvor instrumenterne er godt adskilt fra hinanden. Sangstemmer lyder troværdigt og opløst, og bortset fra en lidt tam basgengivelse er det rigtig godt.

Problemet er pasformen. Det lykkes hovedtelefonerne både at klemme lidt – især hvis man bruger briller – og samtidig at sidde så løst, at de falder af, når man bevæger hovedet. Prisen er også i den høje ende.

picture1 picture2
<
>
(Foto: Producent)

Også i denne test:

Pioneer SE-MS7BT

Når detaljerne er vigtigst

Jovist kan trådløse hovedtelefoner gengive detaljerne i musikken. Hør bare Pioneers MS7BT.

Musikken præsenteres med klokkeklar lyd og en imponerende distinkt diskantgengivelse. Desuden er komforten i højsædet.
Nogle vil savne lidt fyldigere bas og lidt mere afrundet diskant.
Læs hele testen

Monster ClarityHD On-Ear

Aldrig mere kedelig bas

Hvis du vil have hovedtelefoner med masser af bas og underholdningsfaktor, så er ClarityHD noget for dig.

Kompakte mål gør hovedtelefonerne nemme at tage med, og den heftige bas giver svært underholdende musikoplevelser.
Vi savner lidt opløsning og detaljer i overtoneområdet.
Læs hele testen

AKG Y50BT

Vellydende kvalitet

AKG’s hovedtelefoner føles både velbyggede og bekvemme, og har fremragende lydkvalitet.

Glimrende kvalitetsfølelse og god byggekvalitet. Rigtig god lyd, uden at det bliver kedeligt. Fylder ikke meget i tasken.
Middelmådig batterilevetid. Ikke særlig diskrete, hvis det er det, man vil have.
Læs hele testen

Audio-Technica ATH-SR5BT

Neutrale med lang spilletid

Audio-Technica har overraskende raffineret lyd, men er lidt upraktiske.

Fantastisk batterilevetid. Neutral lyd, men stadig dyb bas. Understøtter både aptX og AAC.
En separat volumenkontrol ville have været godt. Kan blive ubekvemme ved længere tids lytning. Kan ikke foldes sammen.
Læs hele testen

Denon AH-GC20

Solide og kraftfulde

Med en kraftig aluminiumbøjle og kompetent støjreduktion er Denon en pålidelig rejsekammerat.

Solid, pålidelig konstruktion og helt foldbare. God støjreduktion og kraftfuld lyd, der kan justeres med mobil-app.
Det er svært at holde styr på de mange knapper. Få funktioner i app’en.
Læs hele testen

Sennheiser PXC 550 Wireless

Støjfri fløjlslyd

Sennheiser tager lydkvaliteten alvorligt og forviser støjen. Helt lydefri er de dog ikke.

Pasformen er glimrende, lyden herlig og luftig, og støjreduktionen rigtig god.
I trådløs tilstand er lydniveauet lidt begrænset. Automatisk pause og genstart af musikken kan indimellem leve sit eget liv.
Læs hele testen

Sony MDR-1000X

Specialtilpasset støjreduktion

Her får du lydkvalitet i særklasse og en brugertilpasset støjdæmpning, der virker superfint – når du altså ikke er ude og gå.

Lyden er fremragende. Under optimale forhold er støjreduktionen den bedste, vi har hørt, og man kan lukke lyd ind, når man vil.
Støjreduktionen fungerer ikke lige så godt ved gang, da ens skridt forplanter sig gennem ørekopperne som baspulser.
Læs hele testen

Bang & Olufsen BeoPlay H9

Trådløs luksuslyd

Med Beoplay H9 har fabrikken i Struer smidt nogle af de bedste trådløse hovedtelefoner på markedet. Det eneste, der afskrækker, er prisen.

De ser fantastisk ud, er behagelige at have på over længere tid og spiller helt og aldeles fremragende.
Prisen er høj og kan virke afskrækkende.
Læs hele testen

Bose QuietComfort 35

Kongen af støjreduktion

Selv om Bose ikke er bedst til alt, er de den allerbedste rejsekammerat og tager sammenlagt sejren.

Nok de mest komfortable lukkede hovedtelefoner på markedet, og støjreduktionen er i særklasse. Lyden er rigtig god, og de er en drøm på rejser.
Lækker mere lyd end de fleste andre lukkede modeller. Vi kunne godt have ønsket os lidt mere opløsning i tonerne.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Pi8: Den nye konge af trådløs lyd

Her er DALI’s bud på en hovedtelefon, du har råd til

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?