Sammenlignet med PowerBeats med ledning har producenten virkelig anstrengt sig for at rette op på skavankerne. Byggekvaliteten er meget bedre, og de føles nu lige så stabile, som de ser godt ud. Selv deres kontrol/mikrofon giver et meget bedre indtryk. Powerbeats2 fås i sort, hvid, rød eller blå.
Der medfølger et både praktisk og lækkert etui til at beskytte høretelefonerne i sportstasken. Man får også fire forskellige slags silikonepropper i forskellige størrelser og former, så de kan passe ordentligt i øret.
Det er blevet meget lettere at tage høretelefonerne på takket være en blødere ørebøjle. Når man har fået dem på, er de både mere komfortable og sidder bedre end før.
Afhængigt af hvilken type propper man vælger, lukker de mere eller mindre lyd fra omgivelserne ind, hvilket kan være godt, hvis man er ude og løbe. Det påvirker også basgengivelsen, der spænder fra håndfast til øredøvende. Med tætsluttende propper vil det faktisk være for meget for de fleste.
Konklusion
Den trådløse version af Beats trænings-høretelefoner er faktisk endnu bedre end versionen med ledning. Kvalitetsfølelsen er bedre, og deres kontrol/mikrofon er rarere at bruge. Den bløde bøjle gør dem lettere at tage på og mere behagelige i brug, men de sidder stadig godt. Man får også et godt beskyttende etui og fire forskellige slags silikonepropper.
Problemet er, at hvis man bruger tætsiddende propper, bliver bassen så dominerende, at musikken drukner. Kun for basfanatikere.
Også i denne test:
Monster iSport Wireless
Behagelige, men trættende
Monster byder som sædvanlig på god bas, men i længden bliver man træt af lyden.
JBL Synchros Reflect BT
Praktiske, men dårlig pasform
Udmærkede høretelefoner, hvis de passer til dine ører. Ellers kan lyden blive lige lovlig tynd.
Jabra Sport Pulse Wireless
Funktionelle, men for afslappede
Lyden engagerer ikke rigtig, men på den anden side er det de eneste høretelefoner, der kan måle din puls.
Jaybird BlueBuds X
Sej lyd, men lidt besværlige
Jaybird har den bedste lyd af alle høretelefoner i testen, men det er ikke helt let at få dem til at sidde.
Yurbuds Liberty Wireless
Klodsede og ukomfortable
De ser kedeligt ud, er ubekvemme at have på og lyder ovenikøbet ikke særlig godt.
Sony MDR-AS800BT
God lyd, men irriterende
De lyder ganske vist godt, men kontrolknappen er så frustrerende, at man mister lysten.
SMS In-Ear Wireless Sport
Farvestrålende og solide
Trods glade farver og sejt udseende lyder disse høretelefoner overraskende pænt og tilbageholdende.
Plantronics BackBeat Fit
Smarte, men svag bas
Lukker lyd fra omgivelserne ind, hvilket er godt for løbere, men dårligt, hvis man gerne vil have meget bas.
Philips ActionFit Airborn
Plasticagtige og ubekvemme
Billige høretelefoner kan virke tillokkende, men i praksis duer de ikke til træning.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer