Sportshørepropperne Jaybird Vista er lidt specielle, idet de vinger, der fæstner hørepropperne i det ydre øre, sidder fast i øredutterne. Tre størrelser medfølger: Mellemstore dutter uden vinger, mellemstore dutter med mellemstore vinger og store dutter med store vinger. Mine ører burde nok have haft mellemstore dutter med store vinger, men den største type sad stadig godt og gik ikke løs under brug.

Jaybird har opgivet rækkevidden til 10 meter, men udenfor i fri luft målte jeg godt 50 meter, før lyden faldt ud. Det er rigtig godt, men typisk for den nyeste Bluetooth-version 5.0, som bruges her.

Den store fordel ved Vista – ud over at de er IPX7-certificerede, hvilket vil sige helt vandtætte ned til en meter – er at de kan brugertilpasses med app’en. Der sidder en knap på hver høreprop, som lader dig bladre i spillelister, indstille lydniveau, aktivere stemmeassistent og besvare opkald, afhængigt af hvilken knap og hvor mange gange der trykkes på den.

Nyt er, at knapperne nu kan programmeres individuelt for højre og venstre høreprop.

Der er også en personlig EQ-funktion, hvor Vista justerer lyden efter en hurtig høretest. Jeg kørte testen et par gange, og resultatet blev stort set det samme hver gang: For meget bas og diskant, og i det store og hele bare et underligt lydbillede.

Lyden af Jaybird Vista

Lige ud af æsken har de en mørk klangbalance. Der er en pukkel i bassen og desuden en meget mellemtonefokuseret gengivelse. Der er ikke mange detaljer eller meget luft i toppen, hvilket gør, at akustisk musik ikke er deres livret. Kacey Musgraves’ stemme er for skarp på country-balladen “Slow Burn”, og den akustiske guitar klinger temmelig hårdt.

Når andre journalister har skrevet, at der er for lidt bas, har jeg undret mig over, hvad de mener. Jeg har spurgt mig selv, hvorfor folk foretrækker Signature-indstillingen, som man kan vælge i app’en. Efterhånden er det gået op for mig, at der er for meget af det øverste basregister og ikke så meget kraft nede i dyb- og mellembassen. Det får hørepropperne til at lyde mørkt, men også fladt og tamt.

Med Signature bliver bassen mere fyldig, også i bunden, og diskanten får et tiltrængt løft. Men jeg holder på, at det er bedre at skrue ned for det øvre basregister og op for diskanten, hvis målet er et velafbalanceret lydbillede. Selv om jeg kan se, at Signature-lyden fungerer godt, når man træner, da der er mere fokus på rytmerne.

Rytmisk musik fungerer godt til formålet. Sam Feldts “Post Malone” kommer fint frem med hurtigt leverede rytmer, der gør det let at holde takten, når man er ude og løbe.

Der mangler dog generelt opløsning og dynamik i Vista, som heller ikke understøtter hverken aptX eller i hvert fald AAC, som man burde kunne forvente af et par hørepropper til 1.400 kroner.

Som musikhørepropper findes der bestemt bedre valg, og som træningshørepropper må Vista se sig slået af Jabra Elite Active 75t.

Konklusion

Jaybird Vista er et par pålidelige helt trådløse hørepropper til træning. Først og fremmest sidder de godt, batterilevetiden er rigtig god, og de kan tåle alt, hvad der hedder vand og sved. Den trådløse forbindelse er meget stabil, og udendørs kan man bevæge sig langt væk fra mobilen og stadig høre musikken.

Svagheden ved Vista er lydkvaliteten. Selv med deres heftige bas og seje rytmer mangler der luft og åbenhed, og det lyder skarpt indimellem. Det kan til dels fikses i app’en, men den grovkornede lyd kan man ikke gøre noget ved. Det fungerer til træning, men der findes andre træningshørepropper, der lyder mindst lige så godt, til lavere pris.

Også i denne test: