Bowers & Wilkins PX7 er firmaets andet bud på støjdæmpende hovedtelefoner. Designmæssigt er de et friskt pust på et marked, der flyder over af sorte plastic-hørebøffer.

Nogle mærkværdigheder, der generede forgængeren, PX, er der nu rettet op. Man kan med en knap på venstre ørekop skifte mellem støjreduktionsniveauerne høj og lav samt slået helt fra. På den højre sidder der knapper til stop og start af musik og samtaler samt justering af volumen.

B&W PX7 er de første hovedtelefoner, jeg har testet med den nye codec aptX Adaptive. Det er dybest set aptX og den mere højopløste aptX HD i én og samme codec.

I ægte B&W-ånd er der masser af bas i PX7. Diskantområdet er meget distinkt og måske en smule for hårdt. Mellemtonen er noget tilbageholdende. Et klaver lyder temmelig uldent, selv om efterklangen er stor og luftig.

USB-C-forbindelsen kan ikke blot oplade, men også overføre lyd digitalt med 24 bit/96 kHz opløsning. Det giver luft og flere detaljer i toppen.

Med støjreduktionen aktiveret bliver der stille på kontoret. Men der sker også noget med lyden. Selve klangsignaturen er den samme, men musikken mister noget dynamik. Det bliver fladere, og bassen skrider ud. Der er stadig meget af den; den er bare ikke lige så taktfast.

Konklusion

Bowers & Wilkins PX7 er flotte hovedtelefoner, der oser af luksus og byggekvalitet, og jeg er vild med, at de kan afspille højopløst musik via USB.

Hvis du elsker bas, er der meget at holde af ved PX7. Desværre følger de ikke helt op i de lysere toner, og mellemtoneområdet er lige lovlig tilbageholdende. Og selv om støjreduktionen generelt er god, så er den ujævn, når man sidder i en bus, der ryster, eller er ude og gå i en frisk brise.

Også i denne test: