Artemis Spectrum G933 er Logitechs bud på et headset til kræsne gamere. Det fås dels i en hvid variant, kaldet Snow, og dels i en mere almindelig udgave. Ud over kuløren er de to fuldkommen identiske.
Selv om det ikke syner af meget ved siden Asus Centurion, er Logitech Artemis G933 et stort hovedsæt, og de aflange ørekopper har rigelig plads til selv denne testers meget store ører, uden at man behøver at føle sig klemt. Mikrofonen sidder på en plasticbøjle, der kan klappes op og skjules i venstre ørekop. En ring af programmérbart LED-lys omkranser hver ørekop.
Artemis G933 er trådløst. Det giver god bevægelsesfrihed at være fri for kabler, men byder også på en række krav i form af batteritid og overførsel uden forsinkelse (“lag”). Begge dele bliver heldigvis indfriet – og så er det en fornøjelse at skyde løs uden snærende kabelbånd.
Batteritiden på otte timer, når RGB-lysshowet kører, burde række til de fleste spilaftener. Skulle det mod forventning knibe, kan man tilslutte G933 analogt med det medfølgende 3,5 mm minijack-kabel. Batteriet er gemt bag en magnetisk klap på den ene ørekop. Den anden har en opbevaringsplads til den trådløse USB-sender. Smart – så er den altid med.
På venstre ørekop finder man desuden fire programmérbare knapper til at skifte indstillinger samt en god, gammeldags drejeknap til regulering af lydstyrken.
Lyden
Der er masser af smæk på lyden i G933. Eksplosioner brager tungt, og fornemmelsen af at være midt i handlingen er overbevisende. Som en særlig finesse kan man på Logitech-headsettet vælge imellem Dolbys og DTS’ virtuelle surround-lyd. Sidstnævnte giver klart den mest overbevisende surround-illusion. Skal du høre musik, bør du dog vælge stereo. Surround lyder imponerende, men det meste musik har ikke godt af at blive “dekodet”.
Med indstillingerne på plads er G933 præget af en massiv bund og en afbalanceret, men ikke specielt finkornet stemmegengivelse. Diskanten er noget afdæmpet. Lyden kan tilpasses med en række equalizer-profiler, og man kan lave sine helt egne.
Konklusion
Logitech Artemis G933 er et glimrende eksempel på, hvad der adskiller gaming-headsets fra normale hi-fi-hørebøffer. Målt på ren hi-fi-lyd er det en kende for grovkornet. Men det mere end udlignes af et gennemtænkt udvalg af spilfunktioner, der er let tilgængelige og lige til at bruge i kampens hede. Det gør G933 perfekt til sit formål: At være et redskab for garvede digitale skrivebordskrigere.
Også i denne test:
Asus ROG Centurion
Ægte surround-galskab
Ti separate drivere giver fuld 7.1-surround i headsettet.
SteelSeries Siberia 840
Til alle spilplatforme
Trådløst hovedsæt til prof-gamere, som klarer alle dine spilenheder på én gang.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer