TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: SteelSeries Siberia 840

Til alle spilplatforme

Trådløst hovedsæt til prof-gamere, som klarer alle dine spilenheder på én gang.

Af / 10/08/2017 - 15:59
SteelSeries Siberia 840

Lyd & Billede mener

  • Det bedste og mest omfattende udvalg af forbindelser overhovedet. Gennemtænkt design. Ekstra batteri.
  • Surround-effekten er ikke særlig overbevisende. Styringsboksen er lidt besværlig at sætte op.

Siberia 840 fra den danske gaming-specialist SteelSeries er trådløst. Der skal ikke desto mindre stadig trækkes en overraskende mængde kabler for at få det til at sige noget. Siberia 840 forbindes nemlig via en ekstern kontrolboks, der samtidig fungerer som ladestation for batterierne til headsettet. Og kontrolboksen er i sig selv alt andet end trådløs.

Der medfølger to genopladelige batterier, så man kan oplade det ene, mens det andet bruges i hovedsættet. Smart! Med en batteritid på ti timer pr. styk er det dog kun de mest standhaftige spillere, der kommer til at opleve det som et problem.

Årsagen til det overvældende kabeltræk skal findes i antallet af muligheder. Man kan tilslutte både analog lyd, optisk digital (spilkonsol) og USB (pc/Mac). Man kan mikse spillyden og chatlyden trinløst; det er en stor fordel i online-spil, hvor samarbejde er afgørende. Man kan selvfølgelig også trimme tonebalancen med en equalizer, og endelig kan det hele gemmes som profiler, der kan knyttes til programmerne – så lyden tilpasses automatisk, når man skifter fra f.eks. Battlefield 1 til Dishonored 2.

Lyden

Lydmæssigt leverer Siberia 840 varen til fulde. Du får ikke samme lydkvalitet som i et hi-fi-sæt til samme pris. Det ville dog også være uretfærdigt, når man tænker på alle de mange ekstrafunktioner. Men sceneriet omkring dig gengives klart, eksplosionerne ryster dig, og – vigtigst af alt – kommunikationen med dit team går eksemplarisk klart igennem.

Styreprogrammet SteelSeries Engine 3 indeholder også virtuel surround-sound (Dolby). Den giver en vis rumlighed, men ikke et præcist perspektiv hele vejen rundt. Hvad der i sidste ende holder dig i live længst – at pinpointe dine fjender eller sikker kommunikation med holdet – afhænger af spillet. Men muligheden for trinløst at mikse mellem spillyd og voice-over er et godt redskab.

Annonce

Konklusion

Med de omfattende tilslutninger er SteelSeries Siberia 840 et headset for storspillere, der ikke vil nøjes med at spille på en enkelt platform. Muligheden for at mikse chatlyd og spillyd trinløst gør det perfekt til 3D-skydespil og andre holdspil. Spiller du kun på computeren, betaler du imidlertid for muligheder, som du ikke udnytter.

3D-lyden er ikke i samme kvalitet som hos konkurrenterne fra Asus og Logitech, men man får alt i alt et værktøj, der gør en forskel i krævende spil.

picture1
<
>
(Foto: Producent)

Også i denne test:

Asus ROG Centurion

Ægte surround-­galskab

Ti separate drivere giver fuld 7.1-surround i headsettet.

Ikke virtuel surround, men den ægte vare. Bedste adskillelse af lydkanalerne. God styreboks med logisk betjening. Masser af hardware.
Gigantisk headset, der vil virke voldsomt på selv det største hoved. Dette til trods er pladsen faktisk lidt trang i ørekopperne.
Læs hele testen

Logitech Artemis Spectrum G933

Gennemtænkt teknik

Logitechs topmodel har alle de funktioner, der kan afgøre slaget til din fordel.

Glimrende bærekomfort og god ergonomi. Rigtig fin 3D-lyd til spil og film. Cool design.
Forholdsvis klodset. Lyden er ikke særskilt nuanceret. Lyseffekterne koster på batteritiden.
Læs hele testen
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pi8: Den nye konge af trådløs lyd

Her er DALI’s bud på en hovedtelefon, du har råd til

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?