Det er umuligt at se på JBL Live Flex 3 uden at nævne A-ordet. For selv om den ikke findes i en hvid variant, er der ingen tvivl om, at JBL har hentet inspirationen i Apples Airpods.

JBL Live Flex 3 er den tredje variant af JBL Live-hørepropperne. I modsætning til Live Buds 3 og Live Beam 3 er Flex af den åbne type. Det vil sige, at de ikke forsegler øret hermetisk med den silikoneprop, men kun sidder i det ydre øre, og med den aflange stav, der huser mikrofonen, pegende nedad.

Da propperne ikke sidder hermetisk tæt i øregangen, er det lettere at tage dem på end de andre Live-modeller. Og frygten for, at de skulle dratte ud, viste sig at være stort set ubegrundet, selv om man lige skal rette lidt på dem en gang imellem.

Parring med mobil eller computer begynder, når etuiet åbnes for første gang. Vær opmærksom på, hvilken enhed de først forbinder til, hvis flere er i nærheden. Parring kan gentages/ændres senere ved at følge manualen.

Etuiet klarer det meste

Betjening af helt trådløse hørepropper er udfordrende. På grund af begrænset plads er der kun mulighed for de mest basale kontroller på selve propperne, hvilket betyder et enkelt touchfelt, hvor en tilfældig berøring vil aktivere eller deaktivere ANC, skifte musiknummer eller lignende.

Her kommer opladeetuiet ind som en nærmest perfekt løsning. Ud over at kunne oplade hørepropperne tre gange, hvilket giver op til 28 timers samlet spilletid med ANC slået til, rummer etuiet også en touchskærm. Fra skærmen kan man kan styre alle de mest gængse funktioner, såsom at skifte nummer, justere lydstyrken og skifte mellem ANC, omgivelseslyd (hvor man kan høre sine omgivelser, mens musikken fortsætter) og ‘TalkThru’ (hvor musikken pauses, så man kan føre en samtale).

Kortfattet information

Etuiets skærm kan vise beskeder og notifikationer fra mobilen. Selv om ideen er god, er funktionaliteten begrænset, da tekstbeskeder kun vises kortvarigt ved modtagelse, og man ikke kan bladre tilbage.

Der er også andre funktioner ved etuiet, som ikke er hensigtsmæssige på den lille skærm: Skærmen kan bruges som lommelygte, hvilket de fleste mobiler kan gøre mere effektivt. Og valg af menusprog hører bedre hjemme i app’en.

Behovet for spontant at kunne skifte mellem engelsk og kinesisk tekst er kun en invitation til drillepinde og fummelfingre.

Etuiet kan både oplades med USB-C og trådløst.

Omfattende app

JBL Headphone-mobilapp’en er uden tvivl blandt de mest avancerede og brugervenlige styringsapplikationer til trådløse hovedtelefoner, der findes. Applikationen er yderst omfattende, og dens mange funktioner er ret enkle og intuitive at navigere rundt i.

Funktionen Check My Best Fit afgør ved hjælp af en testtone, om hørepropperne sidder tæt nok i øregangen til at opnå optimal frekvensgang i basområdet. Men hvor det var ret nemt at opnå en tæt forbindelse med Live Beam 3 og Live Buds 3, var det ikke muligt med de åbne Live Flex 3.

Samme problem oplevede jeg med Personi-Fi, der tester brugerens hørelse og derefter prøver at korrigere lyden i hørepropperne, så den passer til resultatet. Da propperne ikke holder omgivelsernes lyde ude, er det svært at opnå en korrekt måling.

App’en giver mulighed for at skifte til LDAC i stedet for A2DP Bluetooth-protokollen. Det giver en renere og mere detaljeret lyd.

Ved at vælge LDAC mister du nogle lydfunktioner i app’en, såsom rumlig lyd og Adaptive EQ, som hæver bas og diskant ved lav lydstyrke. Det er et glimrende bytte.

Variabel støjreduktion

JBL Live Flex 3 har variabel støjreduktion, der kan konfigureres på flere måder. Ligesom de andre Live 3-modeller. I praksis var det dog mere end svært overhovedet at få støjreduktionen til at fungere. På grund af det åbne princip er der ikke nogen tæt og fast grænse mellem det lukkede rum inde i hørepropperne og den støjende omverden. Så ANC-funktionen slog hele tiden til og fra.

Lydkvaliteten

JBL Live Flex 3 har nøjagtig samme anbefalede pris som de to andre Live 3-modeller, men selv om også elektronikken er tilsvarende, får man ikke samme lydkvalitet for pengene.

Det handler om teknologien. For at opnå en god (dyb) basgengivelse i hørepropper – og for den sags skyld også i fuldvoksne hovedtelefoner – er det nødvendigt at forsegle rummet, der spilles i. Hvis luften og dermed lyden kan undslippe, går det ud over bassen.

Mellemtone og diskant er stadig udmærket; stemmer fremstår naturlige, og diskanten er detaljeret og veldefineret. Men tyngden mangler.

App’en indeholder mulighed for at korrigere for utætheden, og man kan vælge mere basrige indstillinger i equalizeren. Men det gør ikke den store forskel. Der er simpelthen langt mindre bas.

Hvis du bruger hørepropperne til lydbøger eller til at følge med i den seneste sæson af din yndlingspodcast, behøver dette ikke at være et problem. Men dubstep-entusiaster vil opleve, at de mangler gnisten i livet.

JBL Live Flex 3 er den af de tre Live 3-varianter, der skiller sig mest ud. Den åbne konstruktion giver nogle tydelige begrænsninger, både i lydkvalitet og i støjreduktionen. Så lydmæssigt står den svagest.

 

Konklusion

JBL Live Flex 3 har samme grundlæggende teknologi som Live Buds 3 og Live Beam 3. Men karakteren bliver alligevel kun et lunkent firetal. Det skyldes, at det åbne princip uden tæt forsegling af øregangen giver nogle begrænsninger i lydkvaliteten. Selv om JBL har prøvet at kompensere i app’en, er det fysisk umuligt at få en lige så god basgengivelse i åbne hørepropper som i almindelige lukkede. Hvilket dog ikke har forhindret Apple i at sælge ufattelige mængder af præcis lige så åbne Airpods.

Hvis dine ører er uforenelige med tætsiddende hørepropper, eller du ikke kan lide fornemmelsen af at være hermetisk isoleret fra omgivelserne, kan JBL Live Flex 3 være et bud. Men ellers får man langt bedre og mere stabil lydkvalitet i Live Buds 3 og Live Beam 3.

Også i denne test: