TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

TEST: Beats Studio Buds

Skuffende Beats

Vi har sjældent været så spændt på et par hørepropper til under 1.500 kroner. Og er sjældent blevet så skuffet.

Af / 14/09/2021 - 23:50
Beats Studio Buds

Lyd & Billede mener

  • Uproblematisk tilslutning. Støjreduktion og lydgennemslip, og de understøtter Spatial Audio. Bortkomne hørepropper kan findes ved hjælp af mobilen.
  • Spids lyd, ingen app med EQ-justering.

Efter succesen med de fantastiske helt trådløse træningshørepropper Powerbeats Pro er Apple-ejede Beats nu kommet med en ny trådløs model til hverdagsbrug. Beats Studio Buds har elliptiske huse, hvor AirPods-modellerne har de karakteristiske mikrofonstænger, der stikker ud. Og selv om AirPods ikke går meget op i Android-funktionalitet, kan Beats Studio Buds kobles til både iOS- og Android-enheder med en enkelt berøring takket være NFC.

Læs også Stadig blandt vores favoritter Trådløs rækkevidde i top, helstøbt pasform – og meget fængende lyd.

Ligesom de mere sporty Powerbeats Pro har Studio Buds IPX4-certificering, så de kan tåle regn og sved. De sidder bare ikke helt så idiotsikkert under træning, da de ikke har ørebøjle som Powerbeats. Der medfølger tre par silikonedutter i forskellige størrelser, så de burde passe til de flestes ører. I undertegnedes ører passer de mellemstore bedst.

Beats Studio Buds GeirNordby-L&B scaled
(Foto: Geir Gråbein Nordby)

Ligesom AirPods Pro har Beats Studio Bud små ventiler, der forhindrer vakuumfornemmelse i ørerne (som når man er under vand), og det virker. Der er mindre gnidelyde her end med en del andre, men helt væk er det ikke.

Spatial Audio

Apple Music-abonnenter vil sætte pris på, at Studio Buds understøtter Spatial Audio via Dolby Atmos-lydspor, som findes på udvalgte musikudgivelser i Apple Music-kataloget.

beats studio buds colors
Beats Studio Pro fås i farverne rød, sort og hvid. (Foto: Beats)

Støjreduktion og lydgennemslip

Batterilevetiden er opgivet til fem timer fra propperne med støjreduktionen aktiveret, og yderligere ti timer fra lade-etuiet. Uden støjreduktion får man otte plus 16 timer.

Annonce

Apropos støjreduktion, så er der to indstillinger: Active blokerer støj, mens Transparency gør det modsatte og i stedet forstærker lyd udefra. Dermed kan man tale med folk uden at skulle tage propperne ud af ørerne.

iOS-brugere kan aktivere Apples stemmeassistent med et “Hej Siri!”, og Studio Buds understøtter både Find i iOS og Find min enhed i Android. Rart, hvis man ofte glemmer, hvor man har lagt dem.

beats studio buds black
Batterilevetiden er fem timer med støjreduktionen aktiveret plus to ekstra opladninger fra etuiet. (Foto: Beats)

Beats Studio Buds i praksis

Det er virkelig let at tilslutte Studio Buds, uanset om man har en Android-mobil eller en iPhone. Bare hold dem hen til mobilen, så dukker de op. Pasformen er god, og man glæder sig til at høre musik med dem.

Det er dog kun, til musikken rent faktisk starter, og efter bare et par takter har jeg fået nok. Musikken lyder alt for hårdt i øvre mellemtone. Vokaler skriger langt ind i øregangene, og strengeinstrumenter lyder metallisk og ubehageligt.

Basgengivelsen er ikke overdreven her, som Beats ellers er kendt for, men snarere velafbalanceret. Men det hjælper ikke meget, når resten af lydbilledet skriger, så det løber én koldt ned ad ryggen.

Beats Studio Buds lifestyle(2)
(Foto: Beats)

Der er ikke nogen app til nogen af Apples eller Beats’ hovedtelefoner, heller ikke til Studio Buds. iPhone-brugere kan ganske vist vælge EQ-indstillinger på telefonen, men det fungerer kun i Apples egen Musik-app (som også gælder musiktjenesten Apple Music). Spotify har også en indbygget EQ, der kan bruges. Men det fungerer dårligt, når det er app-afhængigt, for så snart man vælger Netflix, YouTube, Tidal eller Qobuz – for bare at nævne nogle få – er man tilbage til den fæle, skarpe lyd.

Samtalekvaliteten er heller ikke særlig god; det lyder indelukket og tilsløret. Selve støjreduktionen fungerer godt nok, men selv om den gør et okay stykke arbejde med at dæmpe lavfrekvent støj udefra, bliver højfrekvente lyde faktisk forstærket i forhold til, når hørepropperne bare dæmper dem passivt. Meget mærkeligt.

Beats Studio Buds lifestyle
(Foto: Beats)

Konklusion

Jeg havde glædet mig til at teste Beats Studio Buds, især da Powerbeats Pro er mine yndlingshørepropper til træning. Men Studio Buds laver en lydmæssig maveplasker med en lyd, der er for skarp og brutal til, at jeg kan sætte pris på den.

Talekvaliteten er ikke særlig god, og støjreduktionen er middelmådig. Så hjælper det ligesom ikke meget, at hørepropperne understøtter Spatial Audio og Dolby Atmos.

Karakter
Beats Studio Buds
Premium

Også i denne test:

OnePlus Buds Pro

Glimrende AirPods-kopi

Det er tydeligt, at OnePlus har brugt AirPods Pro som skabelon, men Buds Pro er så vellykkede, at de alligevel fortjener at blive betragtet som noget for sig.

Meget naturtro lyd på musik, god snert i klaver og flot klang på stemmer. Velfungerende støjreduktion og lydgennemslip. Okay betjening direkte på propperne og godt kvalitetsindtryk.
App’en har ingen EQ-funktion. Ingen multipunktstilslutning endnu.
Læs hele testen

Sennheiser CX True Wireless

Flot lyd, men …

Forudsat at man kan finde nogle dutter, der passer ordentligt i ens ører, giver Sennheiser CX True Wireless herlig lyd.

Fabelagtig lyd, hvis man kan få optimal pasform.
Ikke aktiv støjreduktion eller lydgennemslip. Det maksimale lydniveau kunne godt være højere. Silikonedutterne gled ofte ud af vores ører, så vi måtte ty til alternative dutter.
Læs hele testen

JBL Tour Pro+

Mulighed for lyd i top

Hvis man er lidt fiks på fingrene og stoler på sine egne ører, kan man skrue sig frem til gylden lyd med JBL Tour Pro+.

Den fine EQ giver mulighed for topsej lyd. Støjreduktion og lydgennemslip er gode tilføjelser. Trådløs opladning.
Ukorrigeret er lyden lidt fesen i mellemtonen, og klangen generelt lidt hård og kras. Ikke den bedste talekvalitet.
Læs hele testen

Supra Nero-TX Pro

Kongen af bas

Supra har taget deres glimrende billige hørepropper og givet dem aktiv støjreduktion – og endnu længere batterilevetid. Prisen er så også højere.

Heftig bas, lang samlet batterilevetid plus velfungerende støjreduktion og lydgennemslip. Ultra kompakte!
Kan opleves som lidt hårde i øvre mellemtone, især på visse kvindestemmer. Låget sidder ikke fast på lade-etuiet.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?

ANC-hovedtelefoner med et ekstra trick

Ungdommelige hovedtelefoner gør rent bord