AKG har ikke været nærige med udstyret her. Der er udskifteligt ledning, og to ekstra medfølger: En med og en uden en mikrofon til mobilsamtaler. Ledningen har ørebøjle i enderne, så propperne ikke falder ud af øret.
I alt fire forskellige par silikonedutter medfølger, så du vil højst sandsynligt kunne finde nogle, der passer til dine ører. Hvis du skal bruge propperne på flyrejser, medfølger der også et dobbeltstik, i tilfælde af at du skulle havne om bord på et fly med gammeldags underholdningscenter.
Det smarteste er de udskiftelige lydfiltre. Et standard neutralt filter sidder i, og derudover er der et, der giver basforstærkning, og et, der giver diskantforstærkning. Så kan du prøve dig frem og finde det filter, der passer bedst til din musiksmag.
N40 er en tovejsmodel med en almindelig dynamisk driver til basområdet, mens en balanceret armatur-enhed gengiver overtonerne. Den har en meget lav masse og glimrende transientrespons.
Lydkvalitet
Med standardfilteret lyder AKG meget fyldigt og varmt med heftig bas. Popmusik, der ellers lyder fladt, får ekstra skub i bunden og bliver derfor mere medrivende, end hvis N40 var fuldstændig neutrale. Det bliver dog efterhånden klart, at bassen er overdimensioneret og lidt for fyldig. Der er med andre ord ingen grund til at skifte til bass boost-filteret.
I stedet prøver jeg det med diskantforstærkning. Og søreme om det ikke bliver mere afbalanceret. At overtonerne bliver tydeligere og mere luftige, er én ting, men bassen bliver også dæmpet lidt. Dermed virker det, som om det er filteret med diskantforstærkning, der i virkeligheden er det mest neutrale. Det er i hvert fald det, der lyder bedst i mine ører.
Bassen er stadig fyrig og fyldig, den er bare bedre blandet med resten af lydbilledet. David Bowies “Lazarus” får mere naturlige bastoner og rytmer, ikke så svulstige. Det skinner fra de luftige bækkener, og Bowies stemme står klart og tydeligt.
På enkelte musikproduktioner bliver bækkener betonet for meget med det diskantforstærkende filter. Det er giv og tag, og det lykkes mig aldrig at finde en perfekt balance. Ikke desto mindre skal AKG have ros for den gode dynamik, som man bare ikke får med billigere grej. Det lyder livligt, detaljerne sprudler, og man kan høre de forskellige byggesten i lydbilledet meget tydeligere end med f.eks. Philips Fidelio S2, vores favorithørepropper til under 1.000 kroner.
Konklusion
AKG N40 har en fin pasform og en meget heftig bas. Hvis det bliver for meget af det gode, kan du skifte til et andet lydfilter, da der medfølger hele tre filtre med forskellig klangkarakter.
Vi kunne bedst lide det diskantforstærkende filter, der giver den mest afbalancerede lyd. Bassen nedtones lidt og integreres bedre, mens overtonerne skinner. Men enkelte musikproduktioner kan blive lige lovlig hidsige i toppen, og der findes hørepropper med bedre opløsning.
Også i denne test:
Audiofly AF180
Perfekt balance
Vores første møde med Audiofly bliver garanteret ikke det sidste. Her får du perfekt afbalanceret lyd.
RHA CL1
Simpelthen for dyre
Alt ved RHA oser af kompromisløshed. Også lyden. Men undervejs er prisen blevet for hamper.
ACS Evolve Studio Universal
Når sandheden skal frem
ACS’ hørepropper afslører alt i enhver musikindspilning. På godt og ondt.
Sony XBA-N3AP
Den bedste bas
Det er ikke til at høre, at Sonys hørepropper er de billigste i testen.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer