Når RHA laver en topmodel, så går de hele vejen. Her får du de fedeste kabler, vi har set på hørepropper: Både lille og stor plug medfølger, eller du kan bruge Mini XLR-kablet til balanceret tilslutning på en kompatibel forstærker. F.eks. RHA’s egen Dacamp L1. Faktisk er man nødt til at have en forstærker, da propperne er for tungtdrevne til en smartphone eller musikafspiller med middelmådig forstærkerkraft.
Det har noget med selve højttalerprincippet at gøre. For ud over en dynamisk mellemtone/bas-enhed er der også en diskant, der tager over helt oppe ved 8 kHz.
Diskant-enheden består af tre lag: Sølv bagerst, keramik i midten og en zink-membran forrest. Driveren fungerer ved, at elektriske signaler sendes fra sølvet og gennem det ikke-ledende keramiske lag, som så får zinkmembran til at vibrere og frembringe lydbølger. Det skulle give overlegen gengivelse af de høje frekvenser, men er også meget energikrævende og sluger en del forstærkerkraft.
I øvrigt medfølger der hele 12 par øredutter af forskellige størrelser og typer, så her finder du garanteret et par, der passer. Bøjelige ørebøjler sikrer pasformen.
Lydkvalitet
Jeg prøvede først uden forstærker, og ganske rigtigt: Drevet af mobilen lyder det livløst, tamt og spidst. Men med RHA’s forstærker er der langt mere at komme efter. Gode produktioner nyder godt af den meget neutrale bas og den klare mellemtone. Det er et fantastisk attack i klaverer, og især klassisk musik få et liv og en gnist, som man skulle tro, man måtte op i store hørebøffer for at opnå.
Men RHA har en lille skævhed, og det er et overenergisk diskantområde. Med de rigtige dutter skubbet godt ind i øregangene, så de virkelig sidder, er noget af problemet løst, men diskanten holder aldrig helt op med at jage. Forstærkeren har tonekontroller, hvor man kan skrue ned for diskanten, men det rammer ikke helt det rigtige frekvensområde. Man får mindre overtoner og mørkere lyd, men diskanten bider alligevel. Og det samme gælder med balanceret kabel.
Det er måske et spørgsmål om smag og behag, men i undertegnedes øjne findes der bedre alternativer, især når man tager forstærkeren med i regnestykket.
Konklusion
RHA er gået hele vejen med CL1. En piezoelektrisk diskant-enhed er lige så usædvanlig, som den er dyr, og gør sit til, at CL1 er helt afhængige af en ekstern forstærker.
Giv hørepropperne, hvad de har brug for, og de kvitterer med at genskabe hver eneste lille mikrodetalje i musikken. Det ville ikke overraske os, hvis du kan høre forskel på, om guitarstrengene er to eller tre dage gamle!
Men hvor bas- og mellemtoneområdet er fejlfrit gengivet, er det interessant nok diskantområdet, der er det største problem i vores ører. Det lyder alt for krast på det meste musik.
RHA CL1 er simpelthen for dyre i forhold til, hvordan de præsterer.
Også i denne test:
Audiofly AF180
Perfekt balance
Vores første møde med Audiofly bliver garanteret ikke det sidste. Her får du perfekt afbalanceret lyd.
ACS Evolve Studio Universal
Når sandheden skal frem
ACS’ hørepropper afslører alt i enhver musikindspilning. På godt og ondt.
Sony XBA-N3AP
Den bedste bas
Det er ikke til at høre, at Sonys hørepropper er de billigste i testen.
AKG N40
Skræddersyet vellyd
AKG lader dig tilpasse N40 med tre forskellige filtre. Når de er bedst, lyder de meget opløst og musikalsk.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer