JBL Tour One føles solide og sidder behageligt på hovedet. Jeg kan også godt lide den følelse, de giver, når man har dem i hænderne. Fysiske knapper til volumen, trådløs tilslutning og lydprocessering som støjreduktion og lydgennemslip gør dem nemmere at blive bekendt med end visse andre, f.eks. Sony WF-1000XM4.
Støjreduktionen
Støj udefra dæmpes godt med den aktive støjreduktion, men JBL-hovedtelefonerne kræver mere præcis placering på ørerne end de andre, for at støjreduktionen er ens på begge ører. Man skal måske klemme lidt ekstra, når man tager dem på, for at få det helt tæt. Når de først sidder, er støjreduktionen god, bedre end på Yamaha som lukker mere støj ind.
Lyden
Med støjreduktionen aktiveret bliver bassen mere fyldig, men også mere slap. Rytmerne i mellembassen slår ikke så stramt mod trommehinden som med den slået fra. Det samme opleves med lydgennemslip – hovedtelefonerne lyder en del bedre med begge dele slået fra. Men hvis man sidder i et fly eller i en bil, er det selvfølgelig rart at kunne lukke støjen ude.
Lige ud af æsken er lyden lidt flad og uengagerende, og især mellemtonen er i den tynde ende, så stemmer ikke kommer ordentligt frem. Beyoncés nye nummer “Be Alive” lyder ikke ligefrem “alive”. Men det er ikke så meget, der skal til. Her ville jeg slå et smut forbi EQ’en i app’en.
For efter at have trukket mellemtonen lidt op omkring 1 kHz og trukket det skarpe område ved 4 kHz lidt ned og så trukket diskanten lidt op er lyden straks meget bedre. Det kan godt ske, at du foretrækker en anden indstilling, og det er fint. Der er mange muligheder her, for EQ’en er rigtig god.
Norske Sigrids stemme er nu klar og tydelig på julesangen “Home To You (This Christmas)”, og guitaren på den hidtil ikke-udgivne “Follow Me Around” med Radiohead, der nu endelig er kommet på udgivelsen Kid A Mnesia, masserer ørerne. Thom Yorke, der frækt er placeret næsten helt til venstre i lydbilledet, står tydeligt frem i forhold til musikken. Det her er godt.
Konklusionen
Hovedtelefonerne fra JBL lyder sådan nogenlunde lige ud af æsken, men til gengæld rigtig godt med lidt justering i app’en. Allerbedst lyder de uden støjreduktion, hvor bassen er strammere og mere velstruktureret, men det fungerer også med støjreduktion eller lydgennemslip aktiveret. I situationer, hvor det er nødvendigt at fortrænge støjen, bliver bassen mere fyldig, men mindre kontrolleret. Det har de tilfælles med mange andre.
Selve støjreduktionen fungerer godt, bare sørg for, at hovedtelefonerne sidder tæt om ørerne.
Også i denne test:
Philips Fidelio L3
Veldrejede Philips
Philips Fidelio L3 er flottere at se på og udstråler bedre byggekvalitet end de fleste andre i denne klasse. Men hvad med lyden?
Yamaha YH-E700A
Den bedste lyd
Leder du efter et par virkelig vellydende hovedtelefoner? Her er de! Yamaha YH-E700A gør rent bord på lydkvalitet.
Sony WH-1000XM4
Stadig den bedste støjreduktion
Der er fortsat ingen, der kan slå Sony WH-1000XM4 på støjreduktion. Men vi håber, de snart tager skridtet med endnu bedre lyd.
Bose QuietComfort 45
Ingen store overraskelser
Bose har ikke taget nogen syvmileskridt med QuietComfort 45.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer