TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: 5 trådløse hovedtelefoner

De bedste trådløse hovedtelefoner til under en tusse

Lækre trådløse hovedtelefoner til en rimelig penge, der både passer til byliv og rejser.

Af / 10/03/2020 - 12:12
5 trådløse hovedtelefoner

Det er ikke alle, der har lyst til at bruge hørepropper, når de hører musik i toget eller på gader og stræder. Nogle synes, det ubehageligt at have noget, der går ind i øregangene. Andre mener, at de meget større drivere i hovedtelefoner giver bedre lyd for pengene. Men man vil stadig gerne have, at hovedtelefonerne kan være i tasken, og ledninger er der ingen, der gider rode med mere. Så er trådløse “street-hørebøffer” perfekte til formålet.

Sidste år testede vi hovedtelefoner i mellemprisklassen, som giver rigtig god lyd uden at være forfærdelig dyre. Men det er ikke alle, der vil bruge flere tusind kroner, eller måske er man bange for, at de går i stykker eller bliver stjålet. Derfor går vi i år ned i budgetklassen, hvor vi holder os under 1.000 kroner. Man får stadig fordelene ved formatet og friheden.

Hvad får man ikke?

De fleste hovedtelefoner i testen understøtter kun SBC, som er standard-codec’en for lyd via Bluetooth. Bedre lydkvalitet som AAC er mere usædvanligt, og ingen af dem understøtter det endnu bedre apt-X-format.

Man kan heller ikke forvente nogen særlige funktioner. Hverken støjreduktion til at gøre turen mere behagelig eller lokalisering, som bliver mere og mere almindeligt på dyrere hovedtelefoner. Deraf følger også, at ingen af dem har nogen smartphone-app. Her kunne man ellers opdatere softwaren i hovedtelefonerne, og frem for alt ville man have adgang til en equalizer til at justere lyden.

Batterilevetiden i testen er i gennemsnit ca. 20 timer, hvilket ikke længere er så imponerende. Dyrere hovedtelefoner ligger i dag på op til 30 timer takket være mere strømeffektiv teknologi.

Annonce

De fleste hovedtelefonerne har Micro USB-opladning – en ældre standard, der er erstattet af USB-C på moderne smartphones. Det betyder ikke alene, at man skal have to forskellige opladere, men også at hovedtelefonerne ikke kan hurtigoplades.

Hvis det er kompromiser, der virker okay, er det her testen for dig. Ellers anbefaler vi sidste års test.

Jays x-Five Wireless

Skønne hovedtelefoner til pendling

Jays x-Five har præcis det, der er brug for i hovedtelefoner til folk på farten.

Lette og meget behagelige. Kan foldes sammen for nemmere transport. Sobert udseende.
Micro USB-opladning. Ingen mobil-app. Bøvlede knapper.
Læs hele testen

Kygo A3/600

Seje street-hørebøffer med lige så sej lyd

Kygos billigste hovedtelefoner er ikke for feinschmeckere, men passer godt til målgruppen.

Velegnede til elektronisk dansemusik. Foldbare. Stofpose medfølger.
Micro USB-opladning. Modellen understøttes ikke af app’en. Ingen polstring i hovedbøjlen.
Læs hele testen

Skullcandy Hesh 3

Store behagelige hovedtelefoner til lange ture

Skullcandy har forbedret Hesh Wireless på næsten alle punkter, men lyden svigter.

God batterilevetid og hurtigopladning. Behagelige takket være store ørekopper. Kan foldes helt sammen til transport.
Store i forhold til de andre testdeltagere. Middelmådig lydkvalitet.
Læs hele testen

Sony WH-CH510

Når nærighed trumfer fornuft

Vi vil alle sammen gerne have billige hovedtelefoner, men her er der slækket for meget på kravene.

Glimrende batterilevetid. USB-C-tilslutning og hurtigopladning.
Plasticagtige og med billig følelse. Kan ikke bruges med ledning. Manglende polstring gør dem mindre behagelige.
Læs hele testen

Urbanista Detroit

Lavpriskonstruktion med lavprislyd

Urbanista er også gået for langt i deres spareiver, hvilket gør det svært at anbefale dem.

Let konstruktion. Renskuret design og anderledes farver. Nemt at finde knapperne.
Kort batterilevetid og Micro USB-opladning. Plasticagtig konstruktion. Under standard lyd.
Læs hele testen
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pi8: Den nye konge af trådløs lyd

Her er DALI’s bud på en hovedtelefon, du har råd til

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?