Da vi testede Pioneer SE-MS7BT, kunne vi godt lide lyden, men savnede støjreduktion. Nu er vores bønner blevet hørt med SE-MS9BN – eller S9 Wireless NC, som de også kaldes – der har fået netop dét. De har også fået understøttelse af aptX HD og meget bedre batterilevetid, hvilket vi også kommenterede. Endelig får man nu en opbevaringspose med, så prisforskellen er berettiget. Der medfølger dog ikke med nogen flyadapter.
Men vi må sige, at vi foretrak udseendet på MS7BT, især den stilige læderfarvede variant. Den guldfarvede variant er dog pænere end den helt sorte.
Konstruktionen virker pålidelig med metalbøjler og meget solide ørekopper. At de ikke kan foldes sammen, bidrager til dette, men gør dem også mere pladskrævende i bagagen. Med deres massive polstring og bløde ørepuder sidder de imidlertid meget behageligt, selv ved længere tids lytning.
På den ene ørekop er der hele fem knapper til at styre afspilning og støjreduktion, hvilket gør det lidt svært at finde den rigtige uden at tage dem af. En af dem styrer stemmeassistent Google Assistant, endnu en nyhed i forhold til S9 Wireless. Integrationen er så dyb, at det er endda er assistenten, der opdaterer hovedtelefonernes software. Støjreduktion, basforstærkning og equalizer kan også styres med den nye Pioneer Headphones-app til mobilen.
S9 Wireless lyder lige så godt som S7 og fungerer godt med de fleste slags musik. Akustiske stykker har en herlig klarhed, og på klassisk er der en god rumfølelse. Samtidig er bassen hurtig og præcis, hvilket passer godt til elektroniske rytmer. Ved længere tids lytning på høj volumen kan diskanten dog virke lidt trættende.
Støjreduktionen er bedre end på f.eks. Marshall, men når ikke helt til tops. Til gengæld påvirker den næsten ikke lydkvaliteten.
Konklusion
Pioneer S9 Wireless sidder meget behageligt på hovedet og virker velbyggede. De kan dog ikke foldes sammen, hvilket betyder, at de fylder i bagagen. Knapperne er lidt bøvlede, men alt kan også styres fra app’en.
I forhold til den gamle model S7 er batterilevetiden fordoblet, og de har fået understøttelse af aptX HD og Google Assistant samt en ny app. Heldigvis er lyden lige så god som på forgængeren, og støjreduktionen påvirker ikke lydkvaliteten mærkbart.
Også i denne test:
Beoplay H9i
Stram og klar lyd fra B&O Play
Bedre design, lyd og støjreduktion, siger de selv. Men er H9i nu også bedre end forgængeren?
Panasonic RP-HD605
Udfordrer referencerne
Panasonics nyeste støjreducerende hovedtelefoner byder på flere positive overraskelser.
Marshall Mid ANC
Bedre til bus end til fly
Marshall Mids komfort og støjreduktion er ikke god nok til lange flyvninger.
Sony WH-1000XM3
Tavse som graven
Flyt dig, Bose. Sony WH-1000XM3 er verdens bedste støjreducerende hovedtelefoner!
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer