Sennheisers helt trådløse hørepropper har været længe undervejs. Heldigvis kan vi hurtigt konstatere, at de har været ventetiden værd.
Førstehåndsindtrykket er trods en beskeden indpakning utrolig godt. Både propper og etui virker lækre og veldesignede, og selv om selve propperne virker ganske store, sidder de godt fast i ørerne og føles ikke tunge. Etuiet er pakket ind i stof. Den mekaniske lukkemekanisme har det helt rigtige klik og minder meget om B&O’s etui til E8.
En anden ting, der virker genkendelig i forhold til E8, er de berøringsfølsomme overflader, som bruges til at styre musikken med. De fungerer i teorien, men er alligevel lidt bøvlede i praksis. Eksempelvis kom jeg ofte til at aktivere Siri, når jeg blot ville skrue op for lyden. Jeg havde foretrukket almindelige knapper. Batterilevetiden er heller ikke alt for god. Du skal ikke regne med at få meget mere end tre en halv time ud af dem ad gangen.
Fremragende lydkvalitet
Heldigvis opvejes de få negative sider fuldstændig af lydkvaliteten, som nok er den bedste, jeg endnu har hørt i et sæt helt trådløse hovedtelefoner. Lyden er krystalklar og velbalanceret. Her er masser af bas, men stadig plads til fine detaljer i diskant og mellemtone. Uanset hvor højt eller lavt jeg spiller, går lyden klart igennem. Det er ganske imponerende, særligt hvis man sammenligner med nogle af testens dårligste spillere.
Konklusion
Sennheiser Momentum True Wireless er testens ubestridt dyreste model og lægger sig dermed klos op af sidste års vinder fra B&O. Hvad de til gengæld også har tilfælles med B&O, er den fremragende lydkvalitet, som fuldstændig spiller konkurrenterne af banen. Dette kombineret med en god pasform og et lækkert etui gør dem til en særdeles attraktiv lille pakke, som selv irriterende styring og middelmådig batterilevetid ikke kan ændre på.
Også i denne test:
Kygo E7/900
Til hverdag og sport
Kygo sidder godt fast og spiller godt.
SOL Republic Amps Air
Elendig eksekvering
Gå i en stor bue uden om Amps Air.
Jabra Elite 65t
Godt alternativ til AirPods
Jabra spiller Apple af banen og sidder samtidig godt fast.
Optoma NuForce BE Free5
Bøvlet bekendtskab
Optoma hiver den hjem på lydkvaliteten.
Plantronics BackBeat Fit 3100
Til sportsfolket
Plantronics egner sig både til løb, cykling og svømning.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer