SOL Republic har med deres Amps Air et nyt trick oppe i ærmet, som konkurrenterne kunne lære noget af. Det medfølgende etui er måske stort og tungt, men indeholder samtidig også et batteri på 2200 mAh, som ud over at oplade propperne også kan oplade din smartphone. Men her hører roserne desværre også op.
Hovedtelefonerne leveres med tre ekstra sæt silikonepropper. Desværre sad ingen af dem specielt godt i mine ører, og jeg gik derfor med en konstant frygt for, at de ville falde ud. Hver prop har en knap for enden, som det også ses på andre modeller. Desværre er anvendeligheden stærkt begrænset. Du kan hverken skrue op og ned for lyden eller springe frem eller tilbage i playlisten. I stedet kan du blot pause musikken og aktivere Siri. Sidstnævnte er dog ret meningsløst, da den indbyggede mikrofon er ganske dårlig.
Ideen med etuiet er smart, men hængslet, der holder lågen på plads, er så løs, at den alt for let går op af sig selv i lommen eller tasken.
Hvad med lyden?
Hvad lyden angår, er den ligesom designet og udformningen en blandet landhandel. Der kan høres en del susen, og hvad der lyder som støj. Lyden virker desuden stærkt komprimeret, måske som følge af en dårlig Bluetooth-forbindelse. Her er masser af bas, og føj hvor kan de spille højt. Desværre er lyden overordnet noget metallisk og mudret. Det lyder bare ikke særlig godt.
Konklusion
Amps Air fra SOL Republic er ikke et særlig vellykket sæt trådløse hovedtelefoner og fejler på både design, udformning og lydkvalitet. Du kan hverken skrue op og ned for lyden eller skifte nummer, de falder ud af ørerne, og lyden er metallisk og mudret. Ideen med det store batteri i etuiet er god, men det er alt for lidt til at opveje de andre minusser. Nogle af kritikpunkterne er der rettet op på i en opdateret udgave, så måske er der håb forude.
Også i denne test:
Kygo E7/900
Til hverdag og sport
Kygo sidder godt fast og spiller godt.
Sennheiser Momentum True Wireless
Ventetiden værd
Sennheiser spiller fuldstændig konkurrenterne af banen.
Jabra Elite 65t
Godt alternativ til AirPods
Jabra spiller Apple af banen og sidder samtidig godt fast.
Optoma NuForce BE Free5
Bøvlet bekendtskab
Optoma hiver den hjem på lydkvaliteten.
Plantronics BackBeat Fit 3100
Til sportsfolket
Plantronics egner sig både til løb, cykling og svømning.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer