I forbindelse med lanceringen af iPhone 7, der jo mangler hovedtelefonudgang, blev løsningen også fremvist: En trådløs erstatning for Apples kablede høretelefoner, EarPods. Designmæssigt ser AirPods ud, som om man bare har klippet ledningen af EarPods, hvilket giver dem et lidt mærkeligt udseende, når man har dem på. Det er blevet beskrevet som elektriske tandbørstehoveder i ørerne.
Batterilevetiden er betydelig bedre end på konkurrenterne, og lade-etuiet giver flere ekstra opladninger ud over at have hurtig opladning. Etuiet er også smartere end konkurrenternes. Det er bare holde det hen til din iPhone 7, så parres de, ligesom den NFC-funktion, vi har savnet.
Som noget unikt synkroniseres parringen over iCloud, så de også kan bruges med din Mac, din iPad eller dit iWatch. Med Android må man dog parre manuelt. Når man tager propperne ud af ørerne, pauses musikken, og den genoptages, når man sætter dem i igen. To hurtige tryk på proppen starter Siri, som desværre er den eneste måde at skifte sang eller skrue op og ned på.
Pasformen er nogenlunde som EarPods. Det vil sige, at de mere eller mindre hænger i det ydre øre. Det lyder måske bekvemt, men fordi de er af hård plast, vil nogle finde dem ubehagelige i det lange løb. Desuden er der risiko for, at de falder ud. Selv om vi ikke oplevede det som et presserende problem, skal man nok ikke jogge i skoven med dem.
Hvis man alligevel mister en af dem, kan man købe en ny fra Apple for 69 dollars, ca. 500 kroner.
Grunden til, at der stikker pinde ud af ørerne, er at de også er retningsbestemte mikrofoner. De er gode til at fange din stemme ved samtaler og filtrere baggrundsstøj fra. Lydkvaliteten på musik er også en tand bedre end på EarPods, med betydelig bedre basgengivelse. Trods den løstsiddende placering i øret lyder de ikke tyndt, omend de selvfølgelig lækker en del lyd til omgivelserne.
I det hele taget er de en fornøjelig oplevelse, selv om de ikke når op på samme niveau som gode propper med silikonedutter.
Konklusion
Apples trådløse erstatning for EarPods lyder faktisk bedre end deres kablede forgængere. Hvis man har Apple-gadgets, er de latterligt nemme at parre og bruge, og batteriet er forbilledligt lille trods glimrende kapacitet. Men de sidder dårligere i øret end mange andre, og udseendet vil ikke falde i alles smag.
Har man har Apple-produkter, så kan AirPods stadig anbefales pga. den gnidningsløse integration. Men for Android-brugere, der går glip af alle funktionerne, er de straks et mere tvivlsom køb.
Også i denne test:
Samsung Gear IconX
En kort fornøjelse
IconX er proppet med funktioner og lyder godt, men batterilevetiden er for dårlig.
Onkyo W800BT
Klodsede og utilstrækkelige
Risikoen ved at være tidligt ude er, at man hurtigt kan blive overhalet af konkurrenterne.
Jabra Elite Sport
Sporty og musikalske
Trods smarte funktioner som pulsmåling er lydkvaliteten ikke glemt.
Earin
Vellydende men besværlige
Earin byder på glimrende lyd med fuldstændig trådløs frihed. Når det hele altså fungerer.
Bragi The Dash
Ufærdige og besværlige
Bragi sigter højt med masser af funktioner, men det er frustrerende lidt, der fungerer ordentligt.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer