Jaybird Run XT

Jaybird Run XT

Viser hvordan det skal gøres

Glimrende resistens og pasform, gode funktioner og tiltalende lydkvalitet.

Plus lbadvantages
Sidder godt fast, men stadig behageligt. App med mange funktioner. Fremragende lydkvalitet.
Minus lbdisadvantages
Kræver en del eksperimentering for at få ordentlig pasform.

Jaybird har været blandt vores favoritter i tidligere tests af træningshørepropper, f.eks. de fremragende Tarah Pro. Jaybird Run XT er en opdateret version af de tidligere Run, med forbedret vandtæthed. Den komplicerede form kan virke lidt afskrækkende, men de føles faktisk ikke klodsede. De fås i sort og gul eller grå og blå. Frem for alt er de helt vandtætte til forskel fra konkurrenterne i testen, som højst kan tåle en vandstråle. Det, sammen med pasformen, gør dem velegnede til træning.

En stemme i propperne leder dig gennem opsætningen. Når der er forbindelse, bruger man Jaybird-app’en, som har fremragende instruktioner og endda en video om, hvordan man laver indstillinger og får propperne til at passe optimalt. Takket være silikonedutter og vinger i fire forskellige størrelser er det nemt at få dem til at sidde godt fast, men stadig behageligt.

App’en er en af de mest fuldspækkede, vi har set. Ud over forskellige lydprofiler kan man indstille equalizeren manuelt. Man kan selv bestemme, hvad touch-kontrollerne på propperne skal gøre, om hørepropperne skal tale med én, og i så fald på hvilket sprog. Der er endda en funktion, som afspiller en høj tone, hvis man ikke kan finde dem.

Etuiet er relativt fleksibelt, men har stadig batterikapacitet til at lade propperne op to gange, hvilket sammenlagt giver en gennemsnitlig spilletid på 12 timer. Desværre bruger det Micro-USB i stedet for USB-C som de fleste moderne smartphones. Det er langsommere og kræver, at man har to ledninger. Men i det mindste lader etuiet propperne hurtigt op. Fem minutters hurtigopladning giver yderligere en times lytning.

Så snart vi begynder at spille musik, kan vi genkende Jaybird-lyden. De laver jo træningshørepropper, der skiller sig ud ved faktisk også at lyde godt. Bassen er dyb og fyldig, mens diskanten er sprød uden at blive skarp. De formår at få musikken til at lyde medrivende, selv når man vælger en neutral lydprofil i app’en.

Konklusion

De fleste hørepropper i testen er et kompromis på en eller anden måde. Men med Jaybird Run XT er det svært at finde noget at klage over. Takket være de mange varianter af propper og vinger kan de fås til at sidde godt fast, men stadig behageligt. Da de også er vandtætte, er de velegnede som sportshørepropper. Batterikapaciteten er tilstrækkelig, og de lades meget hurtigt op. App’en har rigeligt med indstillingsmuligheder.

Men frem for alt er det hørepropper, der ikke går på kompromis med lydkvaliteten. De lyder simpelthen lige så godt som modeller, der er beregnet til musik.

annonce
annonce
  • Bluetooth: 4.1
  • Batteritid: 4 timer
  • Lade-etui: 8 timer
  • Kontrol/mikrofon: Ja
  • Resistens: Vandtætte (IPX7)
  • Vægt: 13,6 g
  • Web: jaybirdsport.com/da-dk

Pris: 1200 kr
Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
Artikkelen fortsetter under annonsen