Logitech er, ligesom Disney, grundlagt på en mus. Men også Logitech har gennem årene udvidet forretningen i alle retninger. Et af mærkerne under Logitech-hatten er gamer-mærket Astro.
Astro A50 er et trådløst headset til PC, Mac og PS4 (der findes også en Xbox One-udgave). En basestation samler USB og analogindgang, og fungerer samtidig som ladestander. Selve headsettet er forholdsvis stort, med store firkantede plast-ørekopper. Hovedbøjlen er blød og bøjelig. Indstillingen af størrelse kræver, at man bruger to hænder og tager headsettet af imens. To knapper på højre ørekop giver adgang til yndlingsfunktionerne og vælger imellem tre lydprofiler.
I stedet for direkte download som alle andre har Logitech valgt at bruge den 100 procent dysfunktionelle Windows Store til download af styre-softwaren, Astro Command Center. Det lykkedes alligevel efter flere forsøg at downloade og installere den.
Astro Command Center har udmærkede funktioner, og det er et plus, at alle indstillinger gemmes i headsettet, så man kan tage sin lyd og miksningen mellem lydkilderne med sig. Astro får til gengæld minuspoint for en komplet umulig brugerflade, der ikke følger nogen Windows-regler, og hvor det faktisk er lykkedes at gøre noget så simpelt som indstilling af EQ kompliceret, selv for en skribent, der har bygget sine egne equalizere siden gymnasiet.
Heldigvis er oplevelsen af hardwaren bedre. Når først det er lykkedes at indstille størrelsen, sidder Astro A50 bekvemt og behageligt på hovedet. Ørepuderne er foret med superblødt stof, så det føles som at synke ned i en dyb sækkestol. Trods størrelsen er headsettet ret let, så man kan have det på i timevis uden at blive træt.
Astro A50 er angiveligt åbent (ørekopperne ser ellers lukkede ud), og det har da også den frigjorte og ubesværede mellemtone og diskant, der kendetegner åbne hovedtelefoner. Men uden at det dermed er gået ud over bassen, der er lige så solid og tung som på lukkede hovedsæt. Når det hele spiller. For lige ud af æsken er lyden noget mørk og indelukket, og det går ud over overblikket i spil. Så der er ingen vej uden om at rode med EQ’en i Astro Command Center.
Konklusion
Astro A50 er en flertydig oplevelse. Vi har på den ene side at gøre med et overordnet lækkert og flot designet headset i sværvægtsklassen, der har fremragende lyd og god bærekomfort. Men det kan du på den anden side først glæde dig over, når den besværlige justering af pasform og lyd er overstået. Faktisk bør du helt afinstallere styreprogrammet, når indstillingerne er uploadet til headsettet. Det vil gøre verden til et lidt bedre sted.
Også i denne test:
Sennheiser GSP 670
Sci-fi-stil og hi-fi-lyd
Sennheisers tungeste gaming-headset har god lyd, fin software og en middelmådig bærekomfort.
Razer Nari Ultimate
Bamsede brumbasser
Razer kender sine kunder, og de bliver ikke skuffede over det store sjove headset.
HyperX Cloud Orbit S
Suveræn teknologi til nedsat pris
HyperX Cloud Orbit S er en forklædt udgave af årets bedste gaming-headset.
Audio-Technica ATH-G1WL
Minimalistisk headset til voksne
Audio-Technica taler til midaldrende hi-fi-nørder, der også kan lide at spille.
Asus ROG Theta 7.1
Ægte surround på hovedet
Glem virtuel surround-lyd: Asus spænder et helt 7.1-anlæg på hovedet af dig!
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer