Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Onkyo E700M

Mest for basfans

Smarte kvalitetshørepropper med gode drivere, men uventet fokus på tung basgengivelse.

Skrevet af / 25/02/2017 - 06:00
Onkyo E700M
Jonas Ekelund

Onkyo er forholdsvis nye på høretelefonmarkedet, og så gælder det om at skille sig ud. Og det gør de virkelig med designet. Uanset hvilken farve man vælger, er de matchet med den iøjnefaldende snoede ledning. Ud over at se lækkert ud gør det også, at den ikke filtrer så let.

Hørepropperne er i tillidsvækkende metal, men vi kunne godt have ønsket bedre trækaflastning i ledningsfæsterne. Der medfølger et lille etui og tre par silikonedutter samt et par i memory foam.

Den skarpe vinkel mellem kammeret og selve proppen ser måske mærkeligt ud, men de sidder som støbt i ørerne. Proppen havner det rigtige sted, uden at man skal rode med dem, samtidig med at den ydre del sidder behageligt på plads i det ydre øre. En god løsning, som mange gerne måtte lære af.

Betjeningen sidder i tilpas afstand fra munden og har fået en ordentlig mikrofon. Til gengæld er der kun blevet plads til en enkelt knap, og det virker lidt mærkeligt, at man ikke kan justere volumen uden at tage mobilen frem.

Hvis man kan lide bas, så får man virkelig sit ønske opfyldt her. Det passer godt til visse musikstilarter og gør det let at stampe takten. Men de er for ubalancerede til mange andre genrer, hvor der er brug for mere finesse.

Hvis man kan lide en lidt varmere klang, kan sangstemmer lyde meget behageligt. Men så snart instrumenterne sætter ind, dominerer de lave frekvenser på en måde, der ikke virker naturlig. Det betyder, at E700M kun passer til et meget specifikt publikum og ikke rigtig os, der har en bredere smag.

Fra et hi-fi-mærke som Onkyo forventer man kvalitet, og det får man virkelig her. Materialevalg og byggekvalitet er i top, men også designet, der stikker ud fra mængden.

Man forventer også hi-fi-lyd, men det får man til gengæld ikke. I hvert fald ikke hvis man dermed mener en neutral klang, hvor musikken lyder nogenlunde, som den blev indspillet. Mærkeligt nok har E700M en virkelig kraftig bas, der dominerer det hele. Perfekt, hvis man vil have buldrende beats, men det passer langtfra til alle.

Lyd & Billede mener

Velbyggede og flotte med god bærekomfort. Kludderfri ledning og forskellige typer propper. Lige lovlig meget bas for de fleste. Kan lyde ubalanceret og rent ud sagt uldent.

Også i denne test:

7 hørepropper i tusindkronersklassen

Jays a-Jays Five

Enkle og robuste

Flotte hørepropper med kraftig ledning, men lyden er ikke for feinschmeckere.

Simpelt og stiligt design. Mange øredutter og god opbevaringsæske. Gedigen kludderfri ledning.
Ubalanceret lyd med tilbageholdende mellemtone. Sidder yderligt og kan falde ud.
Læs hele testen

Sennheiser CX 5.00

Stilfulde og medrivende

Lækre hørepropper med en behagelig lyd, der vil passe glimrende for langt de fleste.

Fås til både iOS og Android. Varm og engagerende lyd. Praktisk opbevaringsæske.
Rund ledning, som kan filtre.
Læs hele testen

Panasonic RP-HJX21M

Store og kraftfulde

ndios, dynamisk spillestil, men mislykket pasform og unaturlig lyd.

Lækkert futuristisk design. Fremragende dynamik og kraftig bas.
Kun basale funktioner på kontrol/mikrofon. Sidder ikke ordentligt i ørerne. Lyder unaturligt.
Læs hele testen

AKG N20

Veludstyrede og beherskede

Behagelige hørepropper med afbalanceret lyd og usædvanlig meget praktisk tilbehør.

Fungerer med både Android og iOS. Rigeligt tilbehør. Afbalanceret lyd.
Virker ikke så luksuriøse til prisen. Ikke det bedste valg til akustisk musik.
Læs hele testen

Razer Hammerhead Pro V2

Fleksible gaming-hørepropper

Seje høretelefoner til spil på farten, som i nødstilfælde også kan bruges til computeren.

Kan bruges som headset med computeren. Fremragende til mobile spil og duer også til musik.
Kontrol/mikrofon mangler funktioner til Android. Lækker lyd ind og ud. Bastung, men uraffineret lyd.
Læs hele testen

Bowers & Wilkins C5 Series 2

Dynamik og vovemod

C5 ser spændende ud og lyder rigtig godt, men ikke alle vil opleve dem som komfortable.

Design, der skiller sig ud fra mængden. Rejse-etui og fire størrelser silikonedutter. Fremragende lyd.
Kontrol/mikrofonen duer kun med iOS. Ikke kludderfri ledning. Ørebøjlen kan føles ubekvem.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Propper med fjernsyn

Scroll to Top