Panasonics hørepropper ligner virkelig ikke nogen andre. De har et meget hightech-agtigt look med deres skinnende skal, hvor man gennem små åbninger aner et rødglødende indre.
De virker som et kvalitetsprodukt med solide propper og fornuftig trækaflastning i ledningsfæsterne. Selve ledningen er dog af den mere simple slags, og der er en risiko for, at den filtrer i lommen. Heldigvis får man en lille pose med til at bære dem i. Der medfølger også silikonedutter i tre størrelser.
Et problem med de temmelig store propper er, at de stikker et stykke ud af øret. Ikke alene ser det lidt mærkeligt ud; det føles også, som om de kan falde ud når som helst. Og ganske rigtigt kræver det kun et lille ryk i ledningen.
En fordel ved den meget sparsomme kontrol/mikrofon er, at den virker med både Android og iOS. Ulempen er, at man ikke kan kontrollere særlig meget – ikke engang lydstyrken. Pointen med sådan en skulle vel ellers være, at man ikke behøver at finde mobilen frem?
Grunden til, at hørepropperne er blevet relativt store, er at Panasonic har presset et ekstra sæt svingspoler og neodymmagneter ind. Det er for at kunne levere mere kraft og dynamik. Og det lykkes de rigtig godt med. Bassen er kraftig, men præcis, og i orkesterstykker fanger de den store spændvidde.
Men det lyder ikke naturligt. Det er, som om man er kommet til at slå en eller anden obskur effekt til på mobilen for at “forbedre” lyden, som snarere ødelægger den. Det er svært at placere instrumenterne, og stereoperspektivet er uklart.
Panasonics hørepropper har et design, der giver mindelser om sci-fi snarere end hi-fi. De ligner små jetmotorer og er da også konstrueret til at give meget bas og en stor, dynamisk lyd.
Ulempen er, at propperne er så store, at de ikke rigtig vil blive siddende i ørerne. Og selv om Panasonic er lykkedes med at få kraft i lyden, så når de ikke i mål, når det gælder kvaliteten. Noget i konstruktion gør, at RP-HJX21M lyder lidt uklart og fraværende, hvilket igen gør, at lyden ikke virker naturlig.
Også i denne test:
Onkyo E700M
Mest for basfans
Smarte kvalitetshørepropper med gode drivere, men uventet fokus på tung basgengivelse.
Jays a-Jays Five
Enkle og robuste
Flotte hørepropper med kraftig ledning, men lyden er ikke for feinschmeckere.
Sennheiser CX 5.00
Stilfulde og medrivende
Lækre hørepropper med en behagelig lyd, der vil passe glimrende for langt de fleste.
AKG N20
Veludstyrede og beherskede
Behagelige hørepropper med afbalanceret lyd og usædvanlig meget praktisk tilbehør.
Razer Hammerhead Pro V2
Fleksible gaming-hørepropper
Seje høretelefoner til spil på farten, som i nødstilfælde også kan bruges til computeren.
Bowers & Wilkins C5 Series 2
Dynamik og vovemod
C5 ser spændende ud og lyder rigtig godt, men ikke alle vil opleve dem som komfortable.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer