Disse hørepropper kaldes også “h.ear in NC”, hvilket signalerer, at de indgår i Sonys mere ungdommelige sortiment. Derfor er det ikke så overraskende, at de fås i rød, pink, grøn, blå og sort.
Designet er der som sædvanlig ikke noget i vejen med. De ser godt ud, og hvis man undgår de mest skrigende farver, kan de sagtens bruges på businessclass uden hævede øjenbryn. De virker relativt vellavede med trækaflastning i begge ender af ledningen.
Man får fire størrelser silikonedutter med, der har samme farve som hørepropperne. Da propperne er relativt lange, skal man virkelig trykke til for at få dem til at sidde. Og alligevel sker det ikke sjældent, at de rykker sig, når man går, så man er nødt til at skubbe dem på plads igen. Det kan blive ret irriterende i længden.
Deres kontrol/mikrofon har kun én knap til at pause musikken eller besvare opkald samt en omskifter til støjreduktionen. Ikke engang en volumenkontrol!
Batteridåsen er på størrelse med en pakke tyggegummi og sidder tæt på hovedtelefonstikket. Ligesom på BeoPlay gør det, at man kan have den i lommen sammen med mobilen. Ikke nogen dum løsning. Batterilevetiden er mere end godkendt, og opladning foregår med en standard Micro-USB-ledning.
En god transportpose samt adapter til fly medfølger. Dermed fungerer h.ear in faktisk bedre på flyet, end når man går omkring i byen.
Støjreduktion må siges at være godkendt, men imponerer ikke på samme måde som Boses. Hvis man lytter virkelig nøje, så lyder musikken faktisk lidt mere livlig med den tændt. Ikke at det er nødvendigt, for h.ear-serien er kendetegnet af dundrende bas.
Men selv hvis man kan lide det sådan, bliver man ikke helt tilfreds. For diskanten er for skarp, og lyden lidt for rå. Det betyder, at man faktisk bliver lidt træt i ørerne, når man bruger dem i længere tid.
Konklusion
Hørepropper i Sonys ungdommelige serie burde være perfekte til at gå på gaden eller cykle til arbejde med. Men desværre sidder de lidt usikkert i ørerne, når man bevæger sig, og manglen på volumenkontrol er et irritationsmoment. Faktisk fungerer de bedre nedsunket i sædet på flyet.
Her er problemet så til gengæld, at støjreduktionen ikke er i top, og at man hurtigt bliver træt i ørerne af den overdrevne bas og den lidt skarpe diskant.
Også i denne test:
Audio Technica ATH-ANC40BT
Balancerede, men diskutable
Hvis man kan lide formatet og gerne vil have neutral lyd, kan ANC40BT være et godt valg.
Libratone Q Adapt In-Ear
Musikalske, men ikke flyvefærdige
Vellydende og behagelige til hverdagsbrug, men mindre egnet til underholdning i luften.
B&O BeoPlay H3 ANC
Luksuriøs konservatisme
H3 ANC er enkle i formen og enkle at betjene, med god lydkvalitet, men middelmådig støjreduktion.
Sennheiser CXC 700
Veldæmpede, men klodsede
Fin støjreduktion er en god begyndelse, men Sennheiser snubler på målstregen.
JBL Reflect Aware
Til sport eller rejser?
JBL forsøger at gøre det hele på én gang, og resultatet er hørepropper, der ikke passer til nogen.
Bose QuietControl 30
Godt lavet, dårligt tænkt
Støjreducerende høretelefoner, der ikke duer til flyets underholdningssystem?!