Med en pris på kun 170 kroner er Ankriyul i17 testens klart billigste. Med 7 timers batterilevetid og yderligere 35 timer fra opladningsetuiet, ser specifikationerne lovende ud på papiret. Etuiet har endda en LED-skærm, der viser batteriniveauet i procent. Kult!

Pasformen er god. Ørepropper sidder fast og behageligt i ørerne. Det er svært at se, hvorfor disse skulle koste så lidt. Det kan til gengæld høres. Meget klart.

Lyden af Ankriyul i17

Lyden er simpelthen frygtelig dårlig. Der er meget bas her, men den er så grumset og udefineret, at det er svært at høre hvad der er hvad. Mellemtonen er næsten fraværende, og diskanten mangler helt. Hvis der var en diskantenhed her, ville jeg sige, at det var sprængt i stykker.

Lady Gagas “Bad Romance” er en sang, der normalt sætter gang i dansen, men her bliver det bare trist. Alt lyder lukket og dødt. Patricia Barbers jazz-vokal lyder som om nogen er ved at kvæle hende med en pude, mens basguitaren lyder som om den bliver spillet med vanter på.

Samtalekvaliteten er ikke bedre. Min stemme lyder lukket og forvrænget, især når jeg hæver stemmen – hvilket jeg ofte bliver nødt til at gøre, da dem i den anden ende kæmper for at høre, hvad jeg siger.

Konklusion

Ankriyul i17 er et skoleeksempel på at det også kan blive for billigt. Selvom batterilevetiden er god, og pasformen er overraskende behagelig, er lydkvaliteten så dårlig, at det er spild af penge. Det hjælper ikke meget, at kabinettet har batteridisplay, når selve lyden er ubrugelig. Jeg har aldrig været mere sikker på én stjerne. Det er de værste hørepropper, jeg nogensinde har testet.

Også i denne test: