TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Creative Zen Air SXFI

Creative Zen Air SXFI

Med lidt EQ-justering i app’en leverer hørepropperne fra Creative forbløffende god lyd til prisen.

Af / 29/11/2024 - 13:01
Creative Zen Air SXFI

Lyd & Billede mener

  • Meget god lyd efter lidt justering i EQ. Kraftig og ren bas og en fleksibel app. SXFI 3D-lyd virker endelig med alle apps.
  • Flad lyd før EQ-justering. 3D-lyden er mest et kuriosum. Det maksimale lydniveau kunne godt være højere.

Endelig nogle hørepropper der imponerer! Creative har stor erfaring med lyd, og det kan ses. Lige ud af æsken er lyden ganske vist lidt flad og kedelig, men i app’en får du en rigtig god EQ, der kan gøre underværker.

Jeg startede med Movies-lydtilstanden, som har den bedste mellemtone. Derfra finjusterede jeg ved at trække den lidt overdrevent dybe bas ned, og styrkede mellemtonen yderligere i 500-2000 Hz området.

Creative Zen Air SXFI lifestyle
Foto: Creative

Lyden af Creative Zen Air SXFI

Lady Gaga kommer nu tydeligt frem uden at være skarp. En mur af elektriske distortion guitarer i metalgenren skiller sig godt ud fra lydbilledet, og den overordnede dynamik er imponerende. Patricia Barber lyder så meget bedre med den rigtige mellemtone! Både hendes stemme og basguitaren lyder naturligt, og den fingerknipsen, der holder beatet, har en fin klarhed.

SXFI 3D-lyd er en meget fed funktion, som tidligere kun fungerede i Creatives egen app, men nu er den aktiveret i selve hørepropperne, så du kan bruge den på tværs af apps. Det fungerer godt til film og spil, men jeg ville styre uden om musik. Rummet er ganske vist lidt større, men samtidig mister man meget af den tonale struktur og dynamik.

Creative Zen Air SXFI
Foto: Creative

Støjreduktion fungerer fint nok – ikke på niveau med dyrere modeller, men bestemt acceptabelt til prisen. Den fjerner effektivt lavfrekvent støj på offentlig transport og i åbne kontormiljøer. Med IPX5-certificering og hele 12 timers batterilevetid og 27 timer ekstra fra etuiet, er det meste taget godt hånd om. Med ANC aktiveret kan du trække omkring 20 procent fra batterilevetiden, men det er stadig rigeligt.

Annonce
Creative Zen Air SXFI lifestyle 2
360 graders lyd fungerer fint. Foto: Creative

Konklusion

Creative Zen Air SXFI udgør et væsentligt skridt i den rigtige retning, i forhold til de mere prisbilllige konkurrenter. Med lidt EQ-justering får du bemærkelsesværdig god lyd, og hørepropperne har solid byggekvalitet og imponerende batterilevetid. SXFI 3D-lyd er for det meste et sjovt eksperiment. Et godt køb.

Karakter
Creative Zen Air SXFI
Basic

Også i denne test:

LifeBee BX29

LifeBee BX29

Disse markedsføres som træningspropper med en vanvittig batterilevetid til under 200 kroner. Men de tåler hverken sved eller regn, og lyder for dårligt.

Vældig god batterilevetid er kombineret med behagelig pasform og ørebøjler.
Grumset basgengivelse, skarp og spids diskant. Ingen IP-certificering eller støjdæmpning.
Læs hele testen

Ankriyul i17

Ankriyul i17

Med et prisskilt på 170 kroner er dette testens billigste hørepropper. Desværre får du præcis hvad du betaler for – og det er ikke meget.

Viser batteriniveau i procent på etuiet, har god batterilevetid og sidder godt i øret.
Forfærdelig dårlig lyd, forvrænget og indestængt samtalekvalitet, og ingen mulighed for tonejustering. Ingen IP-certificering eller støjdæmpning.
Læs hele testen

Technaxx MusicMan Pro BT-X72

Technaxx MusicMan Pro BT-X72

Smart touchskærm og mange funktioner gør disse hørepropper interessante på papiret. Men står lyden mål med prisen på under 400 kroner?

Smart touchskærm på etuiet. Både ANC og omgivelseslyd. God pasform og byggekvalitet
Middelmådig batterilevetid, for lavt maks-volumen og en ret træg touchskærm.
Læs hele testen

Belkin Soundform Bolt

Belkin Soundform Bolt

Belkin viser at der er habil kvalitet at få for 200 kroner, selvom det er uden de store funktioner.

God pasform og balanceret lyd.
Lovlig aggressiv diskant og hård mellemtone. Lavt maksimalt lydniveau. Mangler støjdæmpning.
Læs hele testen

EarFun Air Pro 4

EarFun Air Pro 4

Disse ukendte propper er propfulde af avancerede funktioner. Men det bedste er at de lyder knaldgodt!

Fantastisk lyd til prisen! Understøtter de fleste moderne codecs. Effektiv støjdæmpning og god batterilevetid.
Middelmådig samtalekvalitet.
Læs hele testen

Huawei FreeBuds 6i

Huawei FreeBuds 6i

Huaweis mellemklassemodel leverer premium lyd til budgetpris. Kompliceret app-installation på Android er det eneste store minus.

Meget god lyd, og endnu bedre med LDAC. God støjdæmpning.
Besværlig app-installation på Android. Begrænsede EQ-funktioner. Lukket lyd ved opkald.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Pi8: Den nye konge af trådløs lyd

Her er DALI’s bud på en hovedtelefon, du har råd til

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?