TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: EarFun Air Pro 4

EarFun Air Pro 4

Disse ukendte propper er propfulde af avancerede funktioner. Men det bedste er at de lyder knaldgodt!

Af / 29/11/2024 - 13:01
EarFun Air Pro 4

Lyd & Billede mener

  • Fantastisk lyd til prisen! Understøtter de fleste moderne codecs. Effektiv støjdæmpning og god batterilevetid.
  • Middelmådig samtalekvalitet.

Hvor forgængeren Air Pro 3 havde det meste, har EarFun Air Pro 4 absolut alt på papiret: aptX Adaptive, LDAC, AAC og endda den nye LE Audio-standard med Auracast. Sidstnævnte giver dig mulighed for at udsende lyd fra din mobiltelefon til et ubegrænset antal høretelefoner på samme tid.

Tilføj at Air Pro 4 i modsætning til sin forgænger har fået adaptiv støjreduktion og omgivelseslyd (også kendt som transparency/ambient aware), og det er svært at gå fejl af noget her.

EarFun Air Pro 4 lifestyle 3-
Multipunkttilkobling lader dig tilslutte til to enheder samtidig. Foto: EarFun

Lyden af EarFun Air Pro 4

Men bedst af alt er lydkvaliteten. Det lyder simpelthen fantastisk godt, lige ud af æsken. Musikken flyder lækkert og naturligt ud af hørepropperne. Også de mix, jeg selv har lavet, afslører, at dette lyder meget tæt på den lyd, der er tiltænkt under optagelsen. Måske er bassen en anelse slank, men den er meget god, og mellemtone og diskant lyder smukt afbalanceret. EarFun har også bedre dynamik end sine konkurrenter.

I app’en finder du en række forskellige EQ-indstillinger, og du kan også indstille din egen parametriske EQ. Personligt savner jeg kun lidt bas, og her kommer indstillingen Bass Boost 1 til undsætning, og fungerer fantastisk til al slags musik. Hvis du vil have en lidt mere underholdende lyd, kan du overveje Bass Boost 2, men niveau 3 er lidt for meget af det gode. Den gode nyhed er, at den ikke ødelægger det, der sker i frekvensområdet ovenfor, så det lyder alligevel aldrig direkte forkert.

Patricia Barbers stemme lyder bedst i klassen. Kontrabassen er smukt defineret, ligesom den elektriske guitar. På sangen “Regular Pleasures” tordner trommerne, så ørerne blafrer – her skal Bass Boost måske slås fra for ikke at blive for meget.

Annonce

Støjreduktionen er effektiv i bassen, og dæmper støj fra busser og fly uden at spolere musikoplevelsen.

EarFun Air Pro 4
Foto: EarFun

Jeg fik testet Auracast ved at transmittere signalet fra det specielle opladningsetui til et par JBL Tour Pro 3. Det fungerede glimrende! Bare vær opmærksom på, at Google Fast Pair ikke virker med LE Audio aktiveret, hvilket igen er nødvendigt for at Auracast kan fungere. Kør først Fast Pair via mobilen; derefter kan du aktivere LE Audio.

Samtalekvaliteten er desværre en lille smule skuffende. Stemmen bliver tynd og “digital”, og modtageren i den anden ende klager over et lavt lydniveau. Men det virker, og man kan ikke forvente perfektion i denne prisklasse. De seks stjerner står derfor stadig klippefast.

EarFun Air Pro 4 2-
Foto: EarFun

 

Konklusion

EarFun Air Pro 4 er et usædvanligt godt køb til prisen. Lydkvaliteten er overlegen i denne prisklasse, støjdæmpningen er effektiv, og du får alle tænkelige codecs. Den svage stemmekvalitet forhindrer stadig ikke topkarakter til et af de allerbedste køb, du kan gøre for omkring 500 kroner.

Karakter
EarFun Air Pro 4
Basic

Også i denne test:

LifeBee BX29

LifeBee BX29

Disse markedsføres som træningspropper med en vanvittig batterilevetid til under 200 kroner. Men de tåler hverken sved eller regn, og lyder for dårligt.

Vældig god batterilevetid er kombineret med behagelig pasform og ørebøjler.
Grumset basgengivelse, skarp og spids diskant. Ingen IP-certificering eller støjdæmpning.
Læs hele testen

Ankriyul i17

Ankriyul i17

Med et prisskilt på 170 kroner er dette testens billigste hørepropper. Desværre får du præcis hvad du betaler for – og det er ikke meget.

Viser batteriniveau i procent på etuiet, har god batterilevetid og sidder godt i øret.
Forfærdelig dårlig lyd, forvrænget og indestængt samtalekvalitet, og ingen mulighed for tonejustering. Ingen IP-certificering eller støjdæmpning.
Læs hele testen

Technaxx MusicMan Pro BT-X72

Technaxx MusicMan Pro BT-X72

Smart touchskærm og mange funktioner gør disse hørepropper interessante på papiret. Men står lyden mål med prisen på under 400 kroner?

Smart touchskærm på etuiet. Både ANC og omgivelseslyd. God pasform og byggekvalitet
Middelmådig batterilevetid, for lavt maks-volumen og en ret træg touchskærm.
Læs hele testen

Belkin Soundform Bolt

Belkin Soundform Bolt

Belkin viser at der er habil kvalitet at få for 200 kroner, selvom det er uden de store funktioner.

God pasform og balanceret lyd.
Lovlig aggressiv diskant og hård mellemtone. Lavt maksimalt lydniveau. Mangler støjdæmpning.
Læs hele testen

Creative Zen Air SXFI

Creative Zen Air SXFI

Med lidt EQ-justering i app’en leverer hørepropperne fra Creative forbløffende god lyd til prisen.

Meget god lyd efter lidt justering i EQ. Kraftig og ren bas og en fleksibel app. SXFI 3D-lyd virker endelig med alle apps.
Flad lyd før EQ-justering. 3D-lyden er mest et kuriosum. Det maksimale lydniveau kunne godt være højere.
Læs hele testen

Huawei FreeBuds 6i

Huawei FreeBuds 6i

Huaweis mellemklassemodel leverer premium lyd til budgetpris. Kompliceret app-installation på Android er det eneste store minus.

Meget god lyd, og endnu bedre med LDAC. God støjdæmpning.
Besværlig app-installation på Android. Begrænsede EQ-funktioner. Lukket lyd ved opkald.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Pi8: Den nye konge af trådløs lyd

Her er DALI’s bud på en hovedtelefon, du har råd til

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?