Det første, jeg bemærker, er at ledningen er kort, hvilket jeg faktisk sætter pris på, da jeg gerne træner med musikafspilleren i en “taske” fastgjort til overarmen. Der bliver ligesom lidt mindre ledning at trylle væk. Foretrækker du længere ledning, så følger der en forlængerledning med i pakken. Selve vingen er midt imellem de meget ergonomiske iSport og de meget små iLuv.

Audio-Technica sidder som støbt i øret, og det eneste, der bekymrer, er når man skal tage dem ud igen. Så godt sidder de. Kvaliteten af selve hovedtelefon-delen er gedigen; det er ledningen derimod ikke, specielt ikke fæstet mellem ledning og selve hovedtelefonerne. Og det er de ikke alene om i denne test. Desværre.

Musikelskere
Et behageligt mellemregister og et detaljerigt lydbillede, uden for meget i hverken top eller bund, karakteriserer disse trænings-hovedtelefoner. Volbeats “Fallen” har rigtig herligt tryk, og her er godt med dynamik. Både stemmer og instrumenter får den plads, de behøver for at komme til deres ret. Det samme gælder Sashs “La Primavera”, som faktisk giver mig lidt gåsehud (hvis det da ikke er kulden). Jeg spiller Gotthards “Hush” og får tilstrækkelig energi til at klare de sidste kilometer hjem. Jeg strækker ud og gearer ned til Beethoven og indser efter en tid, at jeg står med lukkede øjne og bare lytter. Præcis som det skal være!

Konklusion
Med Audio-Technica ATH-CKP500 i ørerne bliver træningen en ren fornøjelse. Hovedtelefonerne sidder som støbt i øret, og her gengives et homogent lydbillede med både dybde og luft, uanset om du vælger at lade dig drive frem af pop, rock, house eller electro-pop, eller vælger den lidt mere beroligende vej med klassiske stykker eller viser.

Lyden er måske ikke fuldstændig fejlfri ned til mindste detalje, men den spilleglæde, som disse hovedtelefoner formidler, går man ikke fejl af, og det gør, at de placerer sig øverst på podiet foran Sennheiser.

Også i denne test: