iLuv er født i New York, og navnet står for “Innovative Lifestyle Unquestionable Value” – “innovativ livsstil, ubestridelig værdi” på dansk. Jamen så siger jeg ja tak …

Præcis som med iSport er hørepropperne udformet med en lille tud, som leder lyden ind i øret; du trykker dem altså ikke ind i øregangen. For at holde hovedtelefonerne på plads i yderøret er propperne forsynet med en lille vinge, men til forskel fra iSport er vingen her lidt for lille til, at den sidder rigtig godt. Prissedlen er ganske vist betydelig lavere end hos konkurrenterne i denne test, men trænings-hovedtelefoner skal sidde på plads. Det krav opfylder iLuv ikke.

Anvendelig mikrofon/controller gør, at du nemt kan skifte sang, pause, justere volumen og svare på samtaler.

Savner luft og spændstighed
iLuv er åbne hovedtelefoner, men Gotthards “Hush” lyder overraskende kedeligt, og det samme gælder Volbeats “Fallen”. Mellemregisteret, hvor stemmer oftest ligger, kan jeg ikke klage over, men jeg savner både luft og rytme, og bassen er for svag.

Jeg skifter genre og bemærker, at electro-pop passer bedre til iLuv. Her er der ofte høje, klare toner, og de leveres, uden at det bliver for påtrængende eller anstrengende i længden. Dog savnes den dér rigtige luftighed også her, og det samme gælder, når jeg lader dem tage sig af Beethoven. Det er først med Enyas livlige “Caribbean Blue”, at jeg og hovedtelefonerne bliver enige.

Konklusion
Konstruktionen gør, at de ikke giver den bedste lydisolering, men hvis du ofte træner i nærheden af trafik, kan det kun være godt ud fra et sikkerhedssynspunkt. Desværre er vingerne for små til, at hovedtelefonerne sidder sikkert i øret, men hvis du bruger hue, pandebånd eller lignende, er det ikke noget problem.

iLuv har ingen problemer med at gengive stemmer, men lydbilledet er gennemgående kedeligt og savner luft og spændstighed. Du kan derimod flirte lidt med hovedtelefonerne ved at fodre dem med electro-pop eller måske endnu bedre Enya for at presse lidt rytme frem.

Også i denne test: