AKG’s hovedtelefoner har vi testet før, men nu stiller de op mod konkurrenterne. K495 NC er meget velbyggede hovedtelefoner med metaldetaljer og en god kvalitetsfølelse. Batteriet er indbygget og oplades med et USB-kabel, men der er desværre ikke Micro USB-stik i hovedtelefonerne. Så det er vigtigt at have den rigtige ledning med. Man kan dog lytte videre uden støjreduktion, hvis batteriet løber tør.
I sammenfoldet tilstand er de blandt de mindste i testen, og bæretasken virker luksuriøs. Man får også en fly-adapter med i æsken.
Komforten er god til at begynde med takket være den polstrede hovedbøjle og de meget bløde ørepuder. Men eftersom de sidder mod ørerne i stedet for at omslutte dem, bliver der et vist pres. Med tiden mærkes det tydeligt, og ørerne bliver lidt varme.
Ledningen er aftagelig, så man kan udskifte den, hvis den går i stykker. Men desværre har den hverken mikrofon eller fjernbetjening til mobilen. Knappen til at tænde og slukke for støjreduktion er lidt svær at finde og desuden temmelig træg.
Uden støjreduktion er balancen mellem bas, mellemtone og diskant god, men det lyder måske lidt kedeligt. Hvis vi derimod slår den til, sker der ting og sager. Man får pludselig mere fyldig bas og bedre dynamik. De lyder simpelthen mere livlige og medrivende. Man kan mærke, at lyden er trimmet til, at man skal have støjreduktionen tændt. Hvilket er ganske fornuftig til længere rejser.
Støjreduktionen fungerer også godt, men er ikke helt på niveau med de bedste hovedtelefoner, vi har testet.
Konklusion
Hvis man vil se elegant ud på flyet, udstråler AKG K495 NC kvalitet med deres metaldetaljer. De kan foldes meget sammen, så det luksuriøse etui ikke fylder så meget i tasken. Derimod skal man huske at få ladekablet med, for de har ikke standardstik. Heldigvis kan man lytte videre med tomt batteri.
Uden støjreduktion er lyden lidt tam, men den bliver betydelig mere fyldig og medrivende, når funktionen aktiveres. K495 NC reducerer de fleste forstyrrende lydfrekvenser, men er ikke i topklassen.
Også i denne test:
Audio-Technica ATH-ANC9
Praktiske og komfortable
Mere praktiske og alsidige end deres prisbelønnede lillebror og lige så vellydende og behagelige at have på.
Bose QuietComfort 25
Kongen af støjreduktion
Den nye model af Boses legendariske støjdæmpende hovedtelefoner er bedre end nogensinde.
Philips Fidelio NC1
Lette og upåvirkede
Hovedtelefonerne er nemme at tage med, og musikken lyder godt både med og uden støjreduktion.
Parrot Zik 2.0
Stilfulde og sofistikerede
Zik er stadig lige hightech, men sidder lettere på hovedet og er blevet nemmere at bruge.
Plantronics BackBeat PRO
Klodsede, men mange funktioner
Kongen af trådløs kommer til sin ret på kontoret snarere end på flyet.
Sennheiser PXC 450
Komfortable og velbyggede
Meget behagelige på lange flyrejser, men de er lidt anonyme og kunne bruge noget mere attitude.
Samsung Level Over
Store, men diskrete
Samsung gør de enkelte ting rigtigt, men som helhed ved vi ikke, hvem målgruppen er.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer